Annonce
Erhverv

Fra mark til fødevarepark på 10 år

Sådan vil Agro Food Park ifølge det danske arkitektfirma 3XN tage sig ud i 2030. 3XN har hovedkontor i København, men artitektfirmaet blev grundlagt som Nielsen, Nielsen & Nielsen i Aarhus i 1986. Illustration: Agro Food Park/3XN
Agro Food Park har opfyldt visionen fra 2009 om at skabe et internationalt innovationscenter og samlingssted for arbejdspladser i tusindtal inden for landbrug og fødevareerhvervene. Men vokseværket er langt fra slut på markerne uden for Aarhus.

SKEJBY: Jord, bord og verdens bedste hjerner samles på Skejby mark i et internationalt kraftcenter.

Sådan lød den varme velkomst i Århus Stiftstidende dagen efter daværende borgmester Nicolai Wammen, tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen og forhenværende regionsrådsformand Bent Hansen havde deltaget i åbningen af Agro Food Park uden for Aarhus. Det skete nærmere bestemt 9. september 2009.

Visionerne lød blandt andet, at Agro Food Park skulle udvikle sig til en af verdens førende vidensklynger inden for landbrug- og fødevareerhvervene og være arbejdsplads for medarbejdere i 1000-tal.

10 år senere er status, at Agro Food Park foreløbig har nået sit mål. Innovations- og vækstcentret tæller i dag 80 virksomheder små som store med samlet 1100 ansatte.

Initiativet blev taget af Frank Bennetzen, dengang direktør for Landbrugets Rådgivningscenter - i dag Seges. Under en taxatur i København faldt han i snak med en lokal landboformand om emnet fremtidens landbrug og fødevarevirksomheder. De konkluderede, at adgang til viden og videndeling ville blive den afgørende faktor i sektoren.

Annonce

Agro Food Park

  • Oktober 2007: Frank Bennetzen, daværende direktør i Landbrugets Rådgivningscenter (nu Seges), får idéen under en taxatur til Axelborg i København.
  • 9. september 2009: Agro Food Park bliver indviet efter mere end et halvt års forarbejde.
  • Marts 2010: Udkærsvej skifter navn til Agro Food Park.
  • Januar 2011: Første udvidelse går i gang med byggeriet af 6000 kvadratmeter tilbygning.
  • Januar 2012: Den fuldt udlejede tilbygning Agro Food Park 13 åbner.
  • Juli 2013: Inkubationsmiljøet Inkubatoren åbner i samarbejde med Agro Business Park.
  • Oktober 2013: Arla offentliggør planer om at bygge stort innovationscenter i Agro Food Park.
  • September 2014: Endnu en tilbygning på 3000 kvadratmeter til Agro Food Park 13 åbner.
  • August 2016: Aarhus Universitet varsler, at Institut for Fødevarer skal flytte til Skejby i nyopført bygning. Samtidig præsenterer Agro Food Park sine udviklingsplaner for fremtiden.
  • Maj 2017: Arla Native - globalt innovationscenter på bliver indviet.
  • Oktober 2017: Agro Food Park tæller nu 80 virksomheder og samlet set 1100 ansatte - fra enkeltmandsfirmaer til store selskaber med 450 medarbejdere. Omtrent en tredjedel af virksomhederne hører hjemme i startup-kategorien.
  • August 2018: Avlsvirksomheden Viking Danmark køber Koldkærgård for at flytte sit domicil til fødevareparken.
  • 9. september 2019: Agro Food Park fejrer sit 10 års jubilæum. Området dækker om 100 hektar job og fem hektar forsøgsmarker.

Kilde: Agro Food Park

Et frø blev sået

Agro Food Park skulle først og fremmest være et nemt sted for virksomhederne at finde og samarbejde med hinanden.

Dermed var det første frø sået. Ikke på marken, men i Frank Bennetzens mindset, og mindre end to år senere var indvielsen af viden- og erhvervsparken en realitet.

En af de største spillere på markerne er Arla, som i 2013 besluttede at bygge sit globale innovationscenter Native i Agro Food Park. Byggeriet blev taget i brug i maj 2017, mens Aarhus Universitet året forinden afslørede, at Institut for Fødevarer også får til huse i området. Et byggeri, der er under opførelse.

Endelig har Viking Danmark købt ejendommen Koldkærgård, hvor avlsvirksomheden for at etablere nyt domicil. Det tredje af slagsen i Agro Food Park.

Landbrugets Silicon Valley

Fødevareparken dækker i dag et areal på 100 hektar inklusive forsøgsmarker og tæller tæt på 50.000 kvadratmeter. I løbet af de næste årtier er fremtidsvisionen, at Agro Food Park vil vokse seks-syv gange i størrelse.

Målet lyder i dag at skabe et økosystem, hvor virksomheder styrker hinanden på kryds og tværs i et åbent univers af bygninger og faciliteter - ja, landbrugets svar på Silicon Valley.

Det er Landbrug & Fødevarer, der ejer Agro Food Park. De første 10 år blev markeret på dagen - mandag 9. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce