Annonce
Debat

Fra Marselisborgskovene til Kongelunden: Man bør ikke ændre navnet på en gammel berømthed

"Selvom du normalt hader mountainbikerne på bakkerne, gravhøjene, digerne og stierne i skoven, siger du måske, at du ikke vil have en vild skov, men bare bevare skoven, som den er nu med plads til alle - men den skov, du gerne vil bevare, som den er, den udenfor stierne, ér vild", skriver Ena Nielsen-Refs. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: Århusianer, kend din historiske skov og glæd dig over, at du som én af de få danskere har adgang til en stor, smuk, vild og sexet skov, der stammer fra middelalderen (hvis ikke fra lige efter istidens slutning).

Nej, skoven, der strækker sig fra, hvor byen slutter, og langt ud i naturen, er ikke først kommet til i 1805 - og den er ikke en park. Skoven har været skov i årtusinder. Den begynder ved Havreballe Skov og er overordentligt veldokumenteret siden første omtale i 1309. Den er så elsket, at en borgmester (Bernhardt Jensen) har skrevet en bog om den med titlen "Marselisborgskovene".

Denne skov er hårdt presset af snævre, erhvervsmæssige og økonomiske interesser. Det bliver på Projekt Kongelundens hjemmeside hævdet af borgmesteren, at den nordligste og mest bynære del af Marselisborgskovene har heddet Kongelunden i hundrede år. Det har skoven aldrig heddet - og den hedder det heller ikke nu.

Annonce


Århusianere, pas på skoven, dens fortidsminder og de vilde dyr. Marselisborgskovene og de øvrige stednavne stammer fra middelalderen, renæssancen og barokken. Pas også på dem.


Kunne du forestille dig, at Dyrehaven i København eller Gribskov skulle omdøbes til Hipsterlunden? Man ændrer ikke navnet på en berømthed, én af Danmarks få skove fra middelalderen, på vores skov, på århusianernes skov.

Selvom du normalt hader mountainbikerne på bakkerne, gravhøjene, digerne og stierne i skoven, siger du måske, at du ikke vil have en vild skov, men bare bevare skoven, som den er nu med plads til alle - men den skov, du gerne vil bevare, som den er, den udenfor stierne, ér vild.

Aarhus Kommune har gennem de seneste år gjort et stort arbejde for at skabe gode betingelser for dyrelivet, planter og svampe. Pælene er fjernet fra de kunstige søer - Svanesøen og Ødam, der engang var moser - så siv og butsnudede frøer kan komme på land. De mest farvestrålende sommerfugle, guldsmede, vandnymfer, biller og svampe sværmer rundt. Okay, det gør svampene så ikke - men de spreder sig i hvert fald. Skovens små og store juveler.

Moserne er overalt i skovene, der ikke drænes, og det døde ved får sammen med de naturligt døende, topløse træer lov til at stå som de smukkeste skulpturer til gavn for alverdens dyreliv, stort som småt.

En stor tak til Aarhus Kommunes usynlige beskyttere for at sikre skovenes liv.

I Sortemose, ellemosen i Kirkeskoven, er egetræerne formodentlig mere end 400 år gamle, ligesom de der vokser på resterne af sognediget. Rundt omkring i skovene har vi flere gamle ege og også andre træsorter, som har groet her helt tilbage fra 1700-tallet. I Marselisborg Birks Tingbog, året 1708, kan du læse, at ingen må lade hverken små eller store hunde løbe udenfor stierne. Det er ikke så meget, der har ændret sig siden dengang.

Århusianere, pas på skoven, dens fortidsminder og de vilde dyr. Marselisborgskovene og de øvrige stednavne stammer fra middelalderen, renæssancen og barokken. Pas også på dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

En kviktest og en drink for 149 kroner: Nyt privat testcenter åbnet ved åen i Aarhus

Alarm 112

26-årig idømt fængsel for vidnetrusler: Fandt betjent på Facebook og truede med at slå hans søn ihjel

Aarhus For abonnenter

Knæskallen gik i seks stykker: - Jeg mistede min udødelighed i cykelstyrtet

Alarm 112

Mand i varevogn skaber frygt i Åbyhøj: Ville have drenge til at hoppe ind i bilen og vise vej til Kvickly

Annonce