Annonce
Østjylland

Fra otte til tre pastorater: En stilling er sparet væk og to bliver ledige

Præstegården i Ørting har ikke været beboet af en præst igennem længere tid, fordi Vibeke Døssing Rudebeck er flyttet. Fra 1. januar arbejder hun slet ikke i sognene mere. Arkivfoto

Ikke alt er på plads, når en ny struktur træder i kraft 1. januar. Men provst Dorte Sørensen er fortrøstningsfuld.

Odder: Fire præster i Odder Sogn og to præster i hvert af de to nye landpastorater. Efter fire års intensiv forberedelse er der for længst kommet styr på logistikken, når Odder Provsti 1. januar omlægges fra otte mindre pastorater til tre storpastorater. Til gengæld er det umuligt at sætte navn på flere af de præster, som skal indgå i den nye struktur.

Det fortæller provst Dorte Sørensen, som gennem hele processen har haft en bunden opgave med at skulle spare en ud af ni præstestillinger.

- Man kunne ikke bare nedlægge en stilling, for så ville nogle sogne stå uden en præst. Derfor er alle stillingerne blevet lagt om, og nye pastorater oprettet. På den måde kan også Gosmer-Halling sogne blive betjent som en del af det nye Kystpastorat, når Hanna Nissen går på pension 1. marts, og hendes stilling ikke bliver genopslået, forklarer provsten.

Tilbage i Kystpastoratet skulle der i teorien så være præsterne Mette Rothmann Sørensen fra Randlev-Bjerager Sogne og Kirsten Lundager fra Saxild-Nølev Sogne. Det holder dog ikke stik, idet Kirsten Lundager for et stykke tid siden har meddelt sine sognebørn og avisen, at hun går på pension 1. september efter 35 år i Saxild-Nølev. Den stilling vil formentlig blive slået op, når Kirsten Lundager formelt har indleveret sin opsigelse.

Hvad angår præstegårde i Kystpatoratet er der kun en i Randlev, idet Gosmer-Halling Sogne i snart en del år ikke har haft nogen bolig til deres præst. Det samme gælder i Saxild, hvor præstegården er erklæret ubeboelig på grund af skimmelsvamp. Her arbejder menighedsrådet dog hårdt på at få bygget en ny præstegård ved siden af kirken.

Annonce

En præst mere takker af

Det er dog ikke kun sognebørnene i Kystpastoratet, der i løbet af 2019 skal sige farvel til kendte ansigter.

Senest har sognepræst Sonja Nicolaisen fra Hundslund-Torrild Sogne i det nye Fjordpastorat fået bevilget pension med udgangen af juni. Da Ørting-Falling-præsten Vibeke Døssing Rudebeck allerede fra 1. januar forflyttes til en præstestilling i Odder, bliver Marianne Lyst dermed den eneste kendte præst i Fjordpastoratet.

Hvad der skal ske med præstegårdene i Ørting og Torrild har menighedsrådene endnu ikke besluttet, men en af dem vil blive overflødige, da der kun skal ansættes en ny præst i Fjordpastoratet. Præstegården i Gylling er ved at blive renoveret, og den vil forblive embedsbolig for Marianne Lyst.

Mindre præst til hjemmeplejen

Hvad angår Odder-Tunø Pastorat, vil kirkegængerne ikke skulle møde så mange nye præster, idet Hanna Nissen vil blive ansat som præst på Tunø og varetage de fleste gudstjenester på øen, mens provst Dorte Sørensen samt præsterne Anne Mette Fruelund Andersen, Vibeke Døssing Rudebeck og Lars Berg Thomassen på skift skal betjene Odder Sogn, og desuden hjælpe til på Tunø, når Hanna Nissen holder ferie.

Dorte Sørensen bruger stadig kun en tredjedel af sin arbejdstid i Odder Sogn, idet hun stadig også er provst for både Odder Provsti og for hospitalspræsterne i stiftet.

Eneste forandring er derfor, at Vibeke Døssing Rudebeck nu skal bruge al sin arbejdstid i Odder. Hidtil har hun været præst for Ørting-Falling Sogne i 45 procent af arbejdstiden. Desuden skal provstiets eneste mandlige præst, Lars Berg Thomassen, 1. juli på tre måneders uddannelsesorlov. Hans vikar, Mogens Birk Sørensen, er dog allerede fundet.

- Der er ude i oplandet kritikere, som mener, at Fjordpastoratet mister urimeligt mange præsteressourcer, fordi Sonja Nicolaisen også fungerer som præst for hjemmeplejen. Der er dog nu en ordning på vej, hvor Sonja Nicolaisens virke i hjemmeplejen normeres ned til 15 procent, siger Dorte Sørensen, der er fortrøstningsfuld hvad angår den nye struktur.

- Ja, der er store forandringer på vej, men meget af det fungerer allerede. Kystpastoratets nye hjemmeside www.kystpastoratet.dk er allerede i luften, og Fjordpastoratet har allerede udgivet flere kirkeblade for hele pastoratet. Jeg tror, at det hele kommer til at fungere, hvis vi giver den nye struktur ro til at udvikle sig, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce