Annonce
Fødselsdage

Fra revolutionerende rockhelt til ridder

Dronning Elizabeth slog The Kinks' forsanger, Ray Davies, til ridder i 2017. Foto: John Stillwell/Ritzau Scanpix
Sir Ray Davies lagde hele verden ned med bandet The Kinks' rå rockrytmer. Den nyslåede ridder fylder 75 år fredag 21. juni.

75 Det engelske rockband The Kinks optrådte for første gang i Danmark i midten af 1960'erne, hvor bandet straks kom i fokus for andet end musikken. I ren og skær begejstring flåede flere hundrede Kinks-fans Tivolis Koncertsal fra hinanden. Bandet blev dirigeret i omklædningsrummet, og et aggressivt politi tog sig af de vilde koncertgæster. Noget lignende var aldrig set i Danmark.

Fredag 21. juni fylder bandets frontfigur og forsanger, Ray Davies, 75 år.

Han dannede The Kinks sammen med lillebror Dave Davies i 1963. De var de yngste af otte børn i en arbejderfamilie i Nordlondon. Året efter fik orkestret sin første pladekontrakt, og samme efterår slog bandet igennem med sangene "You Really Got Me" og "All Day and All of the Night". De to rå rocknumre var skåret efter en simpel skabelon af ung kærlighed og lyst og ramte plet hos publikum verden over.

Ray Davies' stil udviklede sig dog hurtigt, og The Kinks prøvede sig af i flere forskellige genrer. Teksterne bevægede sig over i sociale kommentarer - især med fokus på det britiske klassesamfund. Udgivelserne har siden inspireret utallige andre bands og endda en hel genre. Britisk britpop var næppe blevet til noget uden The Kinks' forlæg.

I 1996 gik bandmedlemmerne hver til sit, men Ray Davies fortsatte med musikken og udgav flere soloalbum.

USA havde altid inspireret sangskriveren, og efter årtusindskiftet flyttede han til New Orleans. Her var det dog nær gået helt galt, da han blev skudt i benet under et gaderøveri i 2004. Den oplevelse mundede ud i hans seneste udgivelser - en selvbiografi med navnet "Americana" og to tilhørende albummer.

Han har også stået bag prisbelønnede musicals, blandt andet to skrevet over The Kinks-hittene "Come Dancing" og "Sunny Afternoon".

Davies' foreløbigt sidste optræden på den helt store scene var under afslutningsceremonien ved OL i barndomsbyen London i 2012, hvor han spillede "Waterloo Sunset". Og i 2017 blev han så udnævnt til Sir Ray Davies.

Annonce
Ray Davies optræder stadig sporadisk på scenen - her på Ledreborg Slot i 2010. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce