Annonce
Aarhus

Fra skidt til værre for letbanen: Aflysninger og forsinkelser voksede i oktober

Efter åbningen til Odder har letbanen fået problemer med at holde køreplanen. Foto: Flemming Krogh

Fra det øjeblik letbanen åbnede for trafikken på Odderbanen begyndte problemerne med forsinkelser og aflysninger. Helt nye tal for oktober viser at udfordringerne voksede, men Aarhus Letbane har en plan, der skal få togene tilbage på sporet.

AARHUS: Torsdag aften kunne stiften.dk afsløre, at togene på Aarhus Letbane har mere end svært ved at holde køreplanen. Efter en flyvende start med otte måneders letbanetrafik stort set uden aflysninger og forsinkelser, gik det galt, da trafikken på Odderbanen åbnede.

For mens næsten 99 procent af letbanens afgange kørte efter planen inden udvidelsen til Odder, måtte passagererne i september måned kigge langt efter mere end hver tiende tog på Aarhus Letbane, der enten var aflyst eller kørte med forsinkelse.

En pressemeddelelse som Aarhus Letbane sendte ud fredag viser imidlertid, at september på ingen måde var en enlig svale. Tværtimod. For i oktober gik det fra skidt til værre. I den måned var lidt mere end fem procent af togene helt aflyst, mens tæt på 14 procent kørte med forsinkelser.

I september måned var letbanens udfordring først og fremmest manglende erfaring med kørslen på Odderbanen. I oktober måned blev trafikken på Aarhus Letbane ligeledes ramt af fedtede skinner som følge af løvfald. Det betød, at den store udgave af letbanetogene - Tangoen - fik problemer på strækningen op ad Nørrebrogade og Randersvej. Det resulterede i, at letbanen måtte aflyse flere afgange.

Annonce

Letbanens problemer i oktober

Der er tre årsager til de aktuelle driftsforstyrrelser:


  • I oktober har der været problemer på den indre strækning i Aarhus. De nye Tango-letbanetog, der blev taget i drift sammen med åbningen af strækningen mod Odder, har haft udfordringer med at køre op ad Nørrebrogade/Randersvej i vådt vejr med løvfald. Efter en justering af letbanetogenes sandingsanlæg kan Tango-togene igen forcere stigningen. Aarhus Letbane fortsætter dog arbejdet med at optimere Tango-letbanetogene, lige som der udføres præventiv rensning af skinnerne hver nat i resten af løvfaldssæsonen.
  • Flere tilfælde af uheld, hvor bilister er kørt ind i letbanetogene, har medført mangel på letbanekøretøjer. Uheldene falder sammen med, at flere Variobahn-letbanetog står stille, mens de afventer godkendelse til at køre på strækningen mod Odder. Godkendelserne ventes at komme sidst i november. Derefter vil der ikke længere være mangel på letbanetog.
  • Strækningen mod Odder er fortsat i en opstartsfase, og det gælder også erfaringen med at køre med det nye Tango-letbanetog. Senere i år justeres køreplanen for Aarhus H - Odder med to minutter, hvilket vil gøre køreplanen lettere at overholde. En mere robust køreplan vil forbedre rettidigheden for kunderne.

Letbanen har en plan

Hos Aarhus Letbane er man dog fortrøstningsfulde. Dels er det lykkedes efter et par justeringer af Tango-togene sandingsanlæg igen at få dem til at forcere stigningen på Nørrebrogade/Randersvej. Dernæst skal en justeret køreplan rette op på de værste problemer. Den træder i kraft 8. december og forlænger rejsetiden fra Aarhus H til Odder med to minutter.

Ligeledes er der håb og forventning om, at en hastighedsnedsættelse mellem Rosenhøj og overkørslen ved Sletvej snart kan ophæves. Her må togene lige nu kun køre 30 km/t.

- Så vinder vi nogle få minutter der. Giv os tid, så bliver det bedre og hurtigere. Det tør jeg godt love, sagde Aarhus Letbanes informationschef Jens Velling til Århus Stiftstidende, da avisen skrev om forsinkelserne i september.

Mere og bedre information

Aarhus Letbane og Midttrafik har desuden fået mange henvendelser og klager fra frustrerede passagerer over manglende information i forbindelse med aflyste eller forsinkede afgange. Den manglende information skyldes, at det IT-system der automatisk opdaterer informationsskærme i letbanetog og på perroner med oplysninger om køreplan og driftsstatus, har svært ved at håndtere driftsforstyrrelser og midlertidige ændringer af køreplanerne.

Mens der arbejdes på at opdatere IT-systemet, afsættes der flere ressourcer i letbanens kontrolcenter til at forbedre informationen til kunderne - både i letbanetogene, på perronerne og på Midttrafiks hjemmeside, midttrafik.dk/trafikinfo.

Herefter forventes informationen til letbanens kunder at blive væsentligt forbedret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce