Annonce
Aarhus

Fra sommerhus- til byzone: Nye boligpristider i Skæring Strand

Ejendomspriserne vil stige, hvis Skæring Strand ender som byzone om et år til halvanden. - Men ingen bliver forgyldt, vurderer lokal ejendomsmægler.

Med det spinklest tænkelige flertal sagde Skæring Strand ja til at blive byzone. - Det betyder stigende ejendomspriser, vurderer lokal mægler.

SKÆRING: Der venter en kontant belønning til både dem, der har stemt ja, og dem, der har stemt nej til at gøre Skæring Strand til byzone.

Det vurderer Mads Faurholt, der som ejendomsmægler og daglig leder af Nybolig Risskov kender Skæring Strand bedre end de fleste.

- Vores forventning er, at priserne vil stige, siger Mads Faurholt.

Aarhus Kommune vurderer, at der vil gå et år til halvanden, inden Skæring Strand er blevet byzone.

Der skal desuden laves en lokalplan, og når begge dele er på plads, kan sommerhusene gøres til helårshuse.

Men selv om kvadratmeterprisen på en helårsbolig normalt er større end på et sommerhus, så tror Mads Faurholt ikke på en prismæssig himmelflugt.

- Ingen vil blive forgyldt af det her. For der er allerede sket en prisstigning gennem det sidste år til halvandet. Fordi man har haft en forventning om, at det her ville ske, siger Mads Faurholt.

Annonce

Fra sommerhus til byzone


  • Mere end 75 procent af deltagerne i en afstemning har opfyldt Erhvervsministeriets krav og stemt ja til Skæring Strand som byzone.
  • Det betyder, at Aarhus Kommune nu kan sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen skal have ansøgningen i hænde senest søndag 15. oktober.
  • Hvis processen ender med, at Skæring Strand bliver byzone, får det konsekvenser for de cirka 1100 huse i området.
  • Når der er lavet en lokalplan, kan et sommerhus ændre status og blive helårsbolig, hvis det lever op til kravene i bygningsreglementet. Dermed lovliggøres hidtil ulovlig helårsbeboelse.
  • Dem, der kun benytter deres sommerhus i sommerhalvåret, kan fortsætte med det i en byzone. De kan også vælge, om de vil sælge huset som sommerhus. Eller søge om ændret anvendelse til helårshus.
  • For pensionister eller folk, der bor i sommerhus på dispensation, får det ingen konsekvenser, hvis Skæring bliver byzone.
  • Skæring blev sommerhusområde i to omgange. I 1962 og 1974. Derfor har cirka 45 ejendomme, der er opført før den tid, status som helårshuse. Den status har de fortsat.
  • Ejere af et helårshus skal altså ikke søge om fortsat at anvende boligen hele året.

Lokalplan

Meget afhænger af den lokalplan, der nu skal laves.

Især af dens bestemmelser om byggehøjde, byggeprocent og lignende.

Og her lægger Aarhus Byråd op til at bevare det grønne sommerhus-præg, der karakteriserer Skæring Strand.

Det skal ske ved at planlægge mindre og lavere huse end dem, man finder i almindelige parcelhus-kvarterer.

- Det er også ønsket i området. At den karakter, Skæring Strand har i dag, bliver bevaret, siger Mads Faurholt.

Han vurderer, at alene overgangen fra sommerhusområde til byzone vil resultere i prisstigninger på 5-10 procent.

- For dem, der gerne vil bo i et dejligt, grønt område, er det liebhaver-betonet. Men der er også et marked i børnefamilier, der gerne vil på tæt på naturen, for der er ikke langt til hverken skole, børneinstitutioner eller dagligvarehandel, siger Mads Faurholt.

De klapper ikke

For ejendomsmægleren at se er der i hvert fald en gruppe husejere i Skæring Strand, der ikke umiddelbart har grund til at klappe i hænderne over at komme i byzone.

Det er ejerne af områdets cirka 45 helårshuse.

Fordi en kommende lokalplan vil foreskrive lave bebyggelsesprocenter på for eksempel 20 eller 25 procent, kan ejere af helårshuse komme i klemme, hvis de gerne vil udvide.

- Hvis ikke man tager et særhensyn til dem, kan de få svært ved at udvide. Men jeg fornemmer, at der er stemning for at tage hensyn til dem, siger Mads Faurholt.

Nogle af de mennesker, der har boet ulovligt i deres sommerhus om vinteren, kan også komme i problemer.

Det kan nemlig vise sig at blive en dyr omgang at isolere og ombygge sommerhuset, så det lever op til bygningsreglementets krav til helårshuse.

- Det er der ikke blevet informeret meget om, og folk har virket frustrerede over, at de ikke kunne få flere oplysninger om. Der er heller ikke tvivl om, at nogle vil stå over for et valg: Skal de tage chancen og blive boende ulovligt, eller skal de flytte et andet sted hen, siger Mads Faurholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce