Annonce
Aarhus

Fra sommerhus- til byzone: Nye boligpristider i Skæring Strand

Ejendomspriserne vil stige, hvis Skæring Strand ender som byzone om et år til halvanden. - Men ingen bliver forgyldt, vurderer lokal ejendomsmægler.

Med det spinklest tænkelige flertal sagde Skæring Strand ja til at blive byzone. - Det betyder stigende ejendomspriser, vurderer lokal mægler.

SKÆRING: Der venter en kontant belønning til både dem, der har stemt ja, og dem, der har stemt nej til at gøre Skæring Strand til byzone.

Det vurderer Mads Faurholt, der som ejendomsmægler og daglig leder af Nybolig Risskov kender Skæring Strand bedre end de fleste.

- Vores forventning er, at priserne vil stige, siger Mads Faurholt.

Aarhus Kommune vurderer, at der vil gå et år til halvanden, inden Skæring Strand er blevet byzone.

Der skal desuden laves en lokalplan, og når begge dele er på plads, kan sommerhusene gøres til helårshuse.

Men selv om kvadratmeterprisen på en helårsbolig normalt er større end på et sommerhus, så tror Mads Faurholt ikke på en prismæssig himmelflugt.

- Ingen vil blive forgyldt af det her. For der er allerede sket en prisstigning gennem det sidste år til halvandet. Fordi man har haft en forventning om, at det her ville ske, siger Mads Faurholt.

Annonce

Fra sommerhus til byzone


  • Mere end 75 procent af deltagerne i en afstemning har opfyldt Erhvervsministeriets krav og stemt ja til Skæring Strand som byzone.
  • Det betyder, at Aarhus Kommune nu kan sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen skal have ansøgningen i hænde senest søndag 15. oktober.
  • Hvis processen ender med, at Skæring Strand bliver byzone, får det konsekvenser for de cirka 1100 huse i området.
  • Når der er lavet en lokalplan, kan et sommerhus ændre status og blive helårsbolig, hvis det lever op til kravene i bygningsreglementet. Dermed lovliggøres hidtil ulovlig helårsbeboelse.
  • Dem, der kun benytter deres sommerhus i sommerhalvåret, kan fortsætte med det i en byzone. De kan også vælge, om de vil sælge huset som sommerhus. Eller søge om ændret anvendelse til helårshus.
  • For pensionister eller folk, der bor i sommerhus på dispensation, får det ingen konsekvenser, hvis Skæring bliver byzone.
  • Skæring blev sommerhusområde i to omgange. I 1962 og 1974. Derfor har cirka 45 ejendomme, der er opført før den tid, status som helårshuse. Den status har de fortsat.
  • Ejere af et helårshus skal altså ikke søge om fortsat at anvende boligen hele året.

Lokalplan

Meget afhænger af den lokalplan, der nu skal laves.

Især af dens bestemmelser om byggehøjde, byggeprocent og lignende.

Og her lægger Aarhus Byråd op til at bevare det grønne sommerhus-præg, der karakteriserer Skæring Strand.

Det skal ske ved at planlægge mindre og lavere huse end dem, man finder i almindelige parcelhus-kvarterer.

- Det er også ønsket i området. At den karakter, Skæring Strand har i dag, bliver bevaret, siger Mads Faurholt.

Han vurderer, at alene overgangen fra sommerhusområde til byzone vil resultere i prisstigninger på 5-10 procent.

- For dem, der gerne vil bo i et dejligt, grønt område, er det liebhaver-betonet. Men der er også et marked i børnefamilier, der gerne vil på tæt på naturen, for der er ikke langt til hverken skole, børneinstitutioner eller dagligvarehandel, siger Mads Faurholt.

De klapper ikke

For ejendomsmægleren at se er der i hvert fald en gruppe husejere i Skæring Strand, der ikke umiddelbart har grund til at klappe i hænderne over at komme i byzone.

Det er ejerne af områdets cirka 45 helårshuse.

Fordi en kommende lokalplan vil foreskrive lave bebyggelsesprocenter på for eksempel 20 eller 25 procent, kan ejere af helårshuse komme i klemme, hvis de gerne vil udvide.

- Hvis ikke man tager et særhensyn til dem, kan de få svært ved at udvide. Men jeg fornemmer, at der er stemning for at tage hensyn til dem, siger Mads Faurholt.

Nogle af de mennesker, der har boet ulovligt i deres sommerhus om vinteren, kan også komme i problemer.

Det kan nemlig vise sig at blive en dyr omgang at isolere og ombygge sommerhuset, så det lever op til bygningsreglementets krav til helårshuse.

- Det er der ikke blevet informeret meget om, og folk har virket frustrerede over, at de ikke kunne få flere oplysninger om. Der er heller ikke tvivl om, at nogle vil stå over for et valg: Skal de tage chancen og blive boende ulovligt, eller skal de flytte et andet sted hen, siger Mads Faurholt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce