Annonce
forside

Fra Stiften-journalist til politigården: Kunsten at samarbejde med tidligere kolleger

Jakob Christiansen er kommunikationskonsulent hos Østjyllands Politi. I det daglige samarbejder han med blandt andre tidligere kolleger på Århus Stiftstidende, og det kræver respekt for hinandens roller og faglighed. Foto: Axel Schütti

Jakob Christiansen er bindeled mellem Århus Stiftstidendes journalister og Østjyllands Politi. Han har en fortid på Stiften, og det krævede tilvænning at samarbejde med de tidligere kolleger.

AARHUS: I begyndelsen var det en mærkelig fornemmelse.

Men i løbet af et par måneder fandt kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi ind i faste rutiner i samarbejdet med de tidligere kolleger på Århus Stiftstidende.

Jakob Christiansen arbejdede på Stiften i 2007 og 2008. Men han valgte at forlade avisen, og efter et par år som freelancejournalist og job i Region Midtjylland og Socialstyrelsen er han nu ansat som kommunikationsmedarbejder i Østjyllands Politi.

Som kommunikationsmedarbejder bygger Jakob Christiansen bro mellem de tidligere kolleger på Stiftstidende og kilder i Østjyllands Politi. Det er en opgave, hvor han af og til kommer under pres fra journalisterne på Stiften.

- Først var det lidt speget at finde balancen i tingene. På Stiftstidende taler jeg nemlig rigtigt meget med netop de journalister, som jeg havde allermest med at gøre under min ansættelse. Men det handler om at samarbejde og respektere hinandens roller og faglighed. Det fandt vi hurtigt ud af, understreger Jakob Christiansen.

Annonce
Jacob Christiansen arbejdede i to år som journalist på Århus Stiftstidende. Han har også en fortid som studentermedhjælper på Stiftens redaktion. Foto: Axel Schütti

Den vigtige humor

For Jakob Christiansen var tiden på Århus Stiftstidende en faglig gavebod.

Han samarbejdede med en flok kolleger, der bestod af såvel erfarne kræfter som nyuddannede journalister med nye indfaldsvinkler til faget.

- Jeg kunne suge til mig fra mange forskellige mennesker. Samtidig var hverdagen båret af humor, som også blev brugt til at komme i gennem svære perioder med spareplaner og omlægninger. Det var sjældent, at jeg afsluttede en arbejdsdag uden have fået et godt grin, fortæller politiets kommunikationsmedarbejder.

Jakob Christiansen er en lillebitte del af Århus Stiftstidendes 225-årige historie.

Men som del af avisens redaktion mærkede han tydeligt avisens historiske ballast.

- På Stiften er der en stolthed omkring historien. Der er traditioner knyttet til avisen, og mangeårige ansatte giver dem videre til nye medarbejdere. Det var fascinerende af opleve, fortæller Jakob Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce