Annonce
Erhverv

Fra succesfuld direktør til usikker iværksætter

Kim Møller-Nielsen har de seneste 10 år været direktør for Abus Nordic i Horsens. Nu er han sprunget uden for det etablerede arbejdsmarked for at blive. Foto: Axel Schütt

Kim Møller-Nielsen vinkede farvel til en solid direktørstilling efter 10 år med masser af succes for at blive selvstændig og hjælpe virksomheder til nemme korttidsansættelser på et stadig mere fleksibelt arbejdsmarked. - For 20-30 år siden havde jeg nok selv hoppet videre til en større organisation og et lignende lederjob, forklarer han.

SKANDERBORG: Hvad får en succesfuld direktør i en mellemstor dansk virksomhed til at svinge ud i usikkerheden og blive selvstændig?

For 41-årige Kim Møller-Nielsen handler det om frihed og en drøm, der har rumsteret siden drengeårene. Drømmen om at starte en virksomhed op for sig selv.

Karrierevejen lignede ellers E45 by night. Fri bane. Fuld fart frem.

I 2015 blev han kåret som Årets Unge Erhvervsleder hos Junior Chamber International for sine meritter i tyske Abus-koncerns nordiske selskab. Her blev det til 10 år i alt og masser af vækst.

Via hovedsædet i Horsens blev forretningen udbygget i Skandinavien. Antallet af ansatte steg fra fem til godt 50, mens omsætningen gik fra et mindre to-cifret millionbeløb til et pænt tre-cifret ét af slagsen fra 2007, da Kim Møller-Nielsen gik ind ad fordøren, til han gik ud af samme dør igen for sidste gang i december 2017.

- Det var mit eget valg at stoppe hos Abus, og jeg er meget glad for min tid dér. Jeg har på sin vis været iværksætter i en stor organisation, fordi jeg fik lov til at starte mange gode ting op, mens jeg var i virksomheden. Nu var timingen bare rigtig til at prøve noget helt andet. Jeg er trådt ud på en usikker sti, forladt mine fine og kendte vilkår til fordel for ingen vilkår og løn, men jeg har aldrig været drevet af materialistiske goder. Til gengæld driver friheden og drømmen om at være selvstændig mig samtidig med, at jeg synes, at jobmarkedet er vildt spændende lige nu, forklarer stifteren af platformtjenesten for korttidsansættelser Jobilant og fortsætter:

- Arbejdsmarkedet er atypisk i dag i forhold til for 20-30 år siden. Dengang var jeg nok selv hoppet videre til en større organisation og et lignende lederjob.

Med hus, hustru, tre børn i skolealderen og de forpligtelser, der følger med det at være en familie, nikker Kim Møller-Nielsen genkendende til, at den nemme løsning havde været at fortsætte på den slagne karrierevej:

- Jeg kommer af hensyn til min familie nok ikke til at lægge 100 timer i virksomheden om ugen, men jeg har også lært, hvordan jeg indretter min hverdag effektivt. Så jeg tror, at jeg har forladt det etablerede arbejdsmarked for altid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce