Annonce
Østjylland

Fra Tusch-karl til berømt møbelarkitekt

<p>Jørgen Bækmark har selv en lang række af sine egne møbler stående i sit eget hjem. »Min kone sagde engang, at hvis jeg ikke selv havde lavet møbler, havde vi aldrig haft råd til at købe nogen,« griner han. Foto: Henning Bagger</p>

85-årige Jørgen Bækmark er tidligere leder af FDBs tegnestue og har gennem årene designet en lang række berømte borde og stole. Så berømte, at de i disse år relanceres af både FDB og af Hay.

Selvom navnene ikke er de mest sexede, så ved de fleste møbelinteresserede nok, hva d en J104 eller en J108 er - nemlig stole designet af møbelarkitekten Jørgen Bækmark, der tilbage i 50'erne og 60'erne var tegnestueleder hos FDB.

Annonce
<p>Udsmykningen er lavet i helt små stykker træ, og rullebordet er tegnet specielt til en udstilling i 1988. Foto: Henning Bagger</p>

Jørgen Bækmark 85 år, født i Vendsyssel, opvokset i Ebeltoft og bor i dag i Hammel. Hans designs kan beskrives som tidløse og er derfor stadig populære, ikke mindst efter FDB og Hay hver for sig har relanceret flere af modellerne inden for de sidste par år. Jørgen Bækmarks popularitet afspejles også i, at man i Hobro, i Rud Thygesen Arkivet for moderne møbelkunst og design, i øjeblikket kører en særudstilling om hans værker gennem tiden, og her møder vi ham til en snak om hans mange år som møbelarkitekt.

Jørgen Bækmark

  • 85 år, født i Vendsyssel, opvokset i Ebeltoft
  • Uddannet møbelsnedker og senere møbelarkitekt
  • Ansat på FDB Møbler 1956-1968 ? de sidste ti år som leder af tegnestuen
  • Har undervist på Kunsthåndværkerskolen i København samt på Aarhus Tekniske Skole og Teknologisk Institut i Aarhus
  • I dag bosat i Hammel, enkemand, fire voksne børn
<p>Jørgen Bækmarks egen favoritserie J80, J81, J82. De to spisestuestole er relanceret af FDB. Foto: Henning Bagger</p>

»Da jeg var uddannet, gik jeg på jagt efter et job, og det første, jeg fik, var som tuschkarl, altså som tegneassistent helt nederst i hierarkiet. Efter 11 måneder synes jeg, der skulle ske noget andet, og jeg søgte stillingen som medarbejder for Ejvind Johansson, der var tegnestueleder hos FDB,« fortæller Jørgen Bækmark.

<p>Jørgen Bækmark har selv en lang række af sine egne møbler stående i sit eget hjem. »Min kone sagde engang, at hvis jeg ikke selv havde lavet møbler, havde vi aldrig haft råd til at købe nogen,« griner han. Foto: Henning Bagger</p>

I samme stol havde navne som Børge Mogensen og Poul Volther tidligere siddet, og i 1958 blev det Jørgen Bækmarks tur, og der blev han siddende frem til 1968, hvor tegnestuen lukkede. Inden da havde han designet et utal af borde og stole, så mange, så han ikke selv har styr på antallet.

<p>Spisestuestolen i sortlakeret asketræ er fra 1991 og er kun lavet i et eksemplar. Foto: Henning Bagger</p>

»Jeg har fundet nogle halvfærdige lister, men de er fuld af huller, så jeg kan ikke sige det præcist. Men det siges, jeg ikke var helt så flittig som de andre,« griner han.

<p>Stolene (J104) omkring bordet (C44) er tegnet i 1966 og er Jørgen Bækmarks mest solgte model. I 2012 blev stolen relanceret af Hay. Foto: Henning Bagger</p>

Jørgen Bækmark griner også, da han skal forklare, hvorfor alle hans stole hedder noget med bogstavet j og så en række tal.

»Sådan var det bare hos FDB dengang. Bordene hed c-et eller andet og stolene hed noget med j. Sådan var det smartest, og det har hængt ved. Men man kan jo bare kalde stolene for Jørgen, hvis man har lyst.«

Kun en enkelt smutter

Der er lige nogle sekunders stilhed, da Jørgen Bækmark bliver spurgt, hvordan skabelsen af et design egentlig foregår. Han forklarer, at ved FDB var der naturligvis en vis stil, alle møbelarkitekterne fulgte, men at skabelsen foregik på papir.

»Jeg kan lave op mod 20 skitser og måske endda gå tilbage til den første, inden jeg finder den rigtige. Det hele bliver skabt på den måde, form, krumning, højde, udseende, så er det er svært at sige, hvad der kommer først - det er en proces. Når den så er færdig, laver jeg en arbejdstegning i fuld størrelse, inden der så produceres en prototype og den kommer i produktion,« forklarer han.

Jørgen Bækmark tænker lidt igen, så smiler han og fortæller en af sine mange små anekdoter.

»Engang ovre på stolefabrikken sagde den bramfri værkfører, at det fa'me var noget lort, jeg havde lavet. Jeg svarede, at jeg ikke gad høre på hans vrøvl og bad ham stikke mig noget værktøj. Så smed jeg skjorten og viste ham, hvordan det skulle gøres.«

Har du nogensinde lavet noget lort?

»Ja, jeg har engang lavet en klapstol, der brasede sammen, da en ret så fyldig herre satte sig på den. Men ellers ikke.«

Måske en stol mere på vej

Jørgen Bækmark sætter sig i armstolen J82, der sammen med spisestuestolene J80 og J81, med og uden armlæn, udgør en hel serie og er hans egne favoritstole.

»To af dem har FDB taget op igen, men for at slutte serien, skal hvilestolen her også i produktion. Det er er ikke lykkes endnu, men jeg prøver at presse dem og har i hvert fald ikke fået et klart nej,« siger Jørgen Bækmark.

Alle designs tilhører i dag Jørgen Bækmark selv, som er stolt over, at møblerne stadig er efterspurgte, men som i dag ikke bruger meget tid på at kreere nye af slagsen.

»Jeg har dog stadig min tegnestue, og det bobler stadig inde i mig.«

Vil det sige, der måske stadig kan presses en stol ud af dig?

»Ja, det kan da godt være. Det bliver nok først den dag, de skruer låget fast, at jeg siger stop. Som ridderne fik deres sværd med i graven, skal jeg nok have min blyant med,« mener Jørgen Bækmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];