Annonce
Aarhus

Fransk brintinvestor bygger anlæg i Hobro

Tre af de danske partnere i HyBalance på byggegrunden for det kommende brintanlæg. Fra højre: Steen Vestervang fra Energinet.dk, Lars Udby fra Hydrogen Valley og Lotte Holmberg Rasmussen fra Neas Energy. Privatfoto

Et af Europas største og mest avancerede anlæg for produktion af grøn brint skal bygges i Hobro. Anlægget forventes at stå færdigt i 2017.

15 millioner euro eller godt 112 millioner danske kroner. Det er, hvad man forventer, budgettet for et af Europas største og mest avancerede brintanlæg kommer til at lyde på. Og anlæggget kommer til at ligge i indstriområdet på Langelandsvej i det sydlige Hobro.

Annonce

Lars Udby er direktør for Hydrogen Valley/CEMTEC (Center for Energi og Materiale Teknologi), som forsker i brint og biogas og arbejder for at tiltrække investorer inden for området. Han har siden 2012 arbejdet hårdt på at gøre sin idé om et brintanlæg i Nordjylland til virkelighed, og kort efter nytår lykkedes den store indsats endelig.

Det er den franske gas-producent, Air Liquide, der sammen med danske og andre udenlandske partnere bygger det milliondyre produktionsanlæg i Hobro. Placeringen er valgt fordi, at Nordjylland igennem en årrække har opbygget viden og erfaring med brint som energibærer.

»I vores del af Europa har vi nogle rigtig gode infrastrukturer. I Hobro har vi vindmøllestrøm lige uden for døren. Vi har et velfungerende naturgasnet og vi har en masse potentiale for biogas, fordi vi ligger i et område med store landarealer. Hvis du blander de ting sammen, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at være positioneret til den grønne omstilling af energisystemet, der er så meget fokus på i øjeblikket,« siger Lars Udby.

En af de største udfordringer, der er forbundet med omstillingen til grøn energi, er hvordan, man oplagrer al den overflødige strøm, der bliver genereret, når solen skinner, og vinden blæser, indtil man skal bruge den. Og her eksisterer ifølge Lars Udby altså en tro i Europa på, at en omdannelse af energi til brint er vejen frem.

Brintanlægget i Hobro er udset til at være en del af fremtidens nøgleteknologi. Her skal projektet, der kaldes HyBalance, vise, hvordan man i form af brint kan lagre vedvarende energi og flytte den over i for eksempel transportsektoren. HyBalance modtager bland andet støtte fra det danske ForskEl program, der administreres af Energinet.dk.

»De franske investorer tror på, at der for alvor begynder at køre brintbiler rundt på de danske landeveje inden 2020. En række af de helt store bilproducenter har fabrikeret brintbiler, som allerede er på markedet. I dag kan du købe en brintbil fra eksempelvis Toyota og Honda, og tanke den op på en af de 11 tankstationer til brintbiler, der allerede findes i Danmark. Og derfor ser franskmændene store forretningsmuligheder i Hobro,« siger Lars Udby og uddyber:

»De har lavet en strategisk investering, fordi de tror på, at der vil komme så mange brintbiler ud på landevejene, at de vil kunne skabe en god forretning på at sælge brint til de danske brintbilkunder«.

Hvorfor det lige blev Mariagerfjord og Hobro, der trak det trecifrede millionprojekt til sig skyldes ifølge Lars Udby, at den daværende Hobro Kommune i 2002 tog initiativ til Hydrogen Valley/CEMTEC, så man i dag råder over en vedvarende indsats i forhold til grøn omstilling.

»Vi har en kommune, der satser på grøn omstilling og har gjort det siden 2002. Når du kommer til Hobro og gerne vil investere i grøn energi, så står vi klar til at hjælpe med samt koordinere kontakten til myndigheder og eksempelvis forskningsgrupper på Aalborg Universitet. Det gør os altså lidt sjovere at snakke med end andre, når man kommer som investor fra det mere sydlige Europa og kun har et begrænset kendskab til Danmark,« siger Lars Udby.

Det nye brintanlæg i Hobro kommer helt komkret til at kaste fem faste arbejdspladser af sig. Dertil kommer byggeriet af selve anlægget, som med al sansynlighed også vil komme det lokale erhverv til gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce