Annonce
Østjylland

Fransk motorkraft giver dansk hygge

ihærdig. Alfred Dengsø har netop afsluttet renoveringen af en Citroën CX Pallas med en indsprøjtningsmotor på 2,4 liter. Nu er han i gang med en Citroën HY, der skal fragte familien rundt i Europa. Her er bilentusiasten ved en udstillet HY'er på gårsdagens Citroën-træf i Kolind. Foto: Flemming Højer

For Alfred er Citroën lig med værkstedsarbejde, rejseoplevelser og familiesamvær. Han står bag weekendens biltræf i Kolind.

Kolind: Alfred Dengsø har 50 Citroëner. Mange af dem er faldefærdige, men det generer ikke den 49-årige nattevægter. Han kan kunsten at forhandle en rustbunke på fire hjul til en bil, som folk drejer hovederne for at se efter. Og så er Alfred Dengsø vild med den helt afslappede stemning blandt fans af Citroën.

»Der er rester af den hippiekultur, som altid har omgivet ikke mindst Citroën 2CV. Det betyder eksempelvis, at familien har en stor rolle i samværet omkring bilerne. Her er der altid plads til børnene,« siger Alfred Dengsø fra Kolind.

Det er lørdag eftermiddag i Byhallen i Kolind. Alfred Dengsø står for tredje år i træk bag et træf for tilhængere af franske Citroën, og lørdag er dørene åbne for publikum.

Flere steder i hallen står beviser for påstanden om Citroën-folkets fokus på familie og afslappet samvær. Børnene bruger benmusklerne på en gul hoppeborg, og flere af de udstillede biler er familievenlige autocampere.

I øjeblikket er Alfred Dengsø i gang med at lave en autocamper. Han restaurerer en Citroën HY fra 1962, som skal transportere familien på to voksne og to børn rundt i Europa til de mange træf for tilhængere af det franske bilmærke.

Alfred Dengsø kan godt finde en nyere Citroën HY. Men med masser af erfaringer med bilmærket ved han, at de ældste HY-modeller er mest holdbare.

»Jeg er vild med store udfordringer. Nogle gange får jeg at vide, at noget ikke kan lade sig gøre. Men det skal man ikke sige til mig. Så vil jeg bevise det modsatte. Det var også sådan, at træffet her i Kolind begyndte,« fortæller Alfred Dengsø.

Citroën-folket og de øvrige gæster i Byhallen kigger på kørsel med fjernstyrede biler, en truckpuller med 1100 hestekræfter, forskellige salgsstande og meget andet. Uden for i blæsevejret er Trustrup Spillemænd ved at pakke instrumenterne ud til en omgang musikalsk underholdning.

30 års makkeri
Alfred Dengsø har skruet i Citroën-motorer i 30 år. Interessen fik nattevægteren fra svigerfar, men i mange år var han ikke med i organiseret arbejde omkring bilmærket.

Det kom Alfred Dengsø for fem år siden, og i dag er tilværelsen for familien i Kolind i høj grad bygget op om samvær omkring bilmærket.

»Jeg arbejder om natten, sover om formiddagen og skruer i biler om eftermiddagen. Og så er jeg heldig, at hele familien bakker op og deltager i min store hobby,« understreger arrangøren af træffet i Kolind.

Annonce
handelstalent. Der var rift om de gode stumper til Citroën-motorer ved lørdagens biltræf i Kolind. Foto: Flemming Højer

citroën

I 1918 var der 8.500 biler i Danmark. I foråret 1919 indledte franske André Citroën Europas første bilproduktion på samlebånd.
Citroën blev det første europæiske ”allemandsautomobil”, der i kraft af massefabrikation kunne sælges til priser langt under, hvad biler hidtil havde kostet.
I den tidlige sommer 1919 kom den første sending på 50 biler til Danmark. Den første model ”A” var en solid og enkel konstruktion.
Den mest kendte Citroen er 2CV’en. Den blev lanceret i 1949 og var beregnet til at erstatte hestevognene og til at være med til at genopbygge efterkrigstidens Frankrig.
2CV’en fortsatte med at blive produceret indtil 1990. Den har fungeret som et billigt transportmiddel til franske landboere, et smart køretøj til pariserne og militærkøretøj. Den blev især kendt som det foretrukne transportmiddel for græsrodsbevægelsen. (kilde: citroën)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce