Annonce
Livsstil

Fredagsvejret drillede Food Festival: 3.000 færre besøgende

Anna Lund er direktør for Food Festival, der hvert år finder sted på Tangkrogen og hvert år afholder Hotdog-DM. Foto: Jens Thaysen

På trods af et fald i antallet af betalende gæster er festivaldirektør Anna Lund stadig i formidabel madstemning.

AARHUS: Det var for syvende gang en endnu større festival end året før, da Food Festival i weekenden løb af stablen på Tangkrogen. Endnu flere aktører, endnu flere områder og endnu flere kvadratmeter. Denne gang dog ikke flere besøgende - tværtimod. Sidste års rekord med godt 31.000 betalende gæster står stadig, for i år måtte festivalen nøjes med blot 28.000.

Det kan dog ikke fjerne smilet på festivaldirektør Anna Lund, for hun var ikke i tvivl om forklaringen. Vejret. Det var nemlig præcis den regnfulde fredag, der bød på 3000 færre gæster i forhold til sidste år og dermed blot 5000 igennem sluserne. Lørdagen bød på 10.000 gæster, mens søndagen løb af sted med hele 13.000.

- Jeg er stadig i det vildeste madhumør og er vildt imponeret over, at 5000 stod i køer fredag - de havde blot regntøj og paraplyer med og formåede så alligevel at hygge sig. Og på trods af 3000 færre har det været en forrygende festival, der for hvert år bare blive vildere og vildere. Ikke nødvendigvis i besøgstal og kvadratmeter, men i aktører og aktiviteter, siger hun til Århus Stiftstidende.

Annonce

I 80'erne var vi mildt sagt langt fra førende og havde ikke den store kvalitet i vores gastronomi, men i dag har vi nogle af verdens bedste kokke og verdens bedste restauranter.

Anna Lund, direktør, Food Festival

Blandt verdens bedste

Food Festival kalder sig Nordens største festival, og Anna Lund mener stadig, det navn er passende og er med til at sætte Aarhus på hele det europæiske landkort.

- Vi kan noget helt særligt i vores region. I 80'erne var vi mildt sagt langt fra førende og havde ikke den store kvalitet i vores gastronomi, men i dag har vi nogle af verdens bedste kokke og verdens bedste restauranter. De driver en innovation, der smitter af på producenterne, og netop derfor er alle samlet her på festivalen, forklarer hun.

Festivaldirektøren uddyber, at tanken bag festivalen netop er at samle alle faggrupper i uprætentiøse, uformelle rammer.

- Så sker der nemlig det, at alle brænder så meget for faget, at de taler med hinanden på kryds og tværs og helt glemmer, at de måske er konkurrenter, og sådan bliver de endnu bedre til innovation og til at komme med nye ideer, mener Anna Lund.

- Kan man forstille sig, at festivalen bliver til Europas største madfestival.

- Måske i omfang, men ikke i navn, for det er produkterne og faggrupperne i Norden, vi hylder, og det laver vi ikke om på, slutter hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce