Annonce
Sport

I 2. division lyver tabellen: - Det er konkurrenceforvridende

Morten Mølkjær, cheftræner i Aarhus Fremad, er utilfreds med strukturen i 2. division. Foto: Ole Nielsen
Nogle hold møder hinanden tre gange, mens andre blot mødes én gang i 2. division. Ifølge Aarhus Fremads træner, Morten Mølkjær, er det konkurrenceforvridende.

FODBOLD: Tabellen lyver aldrig. Det er et fast udtryk i sportens verden, men noget tyder på, at den faktisk kan gøre det i 2. division.

Morten Mølkjær, træneren i Aarhus Fremad, kalder i hvert fald den nuværende struktur for konkurrenceforvridende.

Der er flere udfordringer med den struktur, der blev vedtaget før denne sæson.

2. division er delt op i et grundspil og et slutspil. I grundspillet er rækken delt i en øst- og en vestrække med 12 hold i hver. Når holdene har mødt hinanden ude og hjemme bliver rækkerne delt, så de seks hold med flest point fra hver af de to rækker samles og spiller om oprykning, mens de seks hold med færrest point fra hver af de to rækker spiller om at undgå nedrykning.

I de to slutspilspuljer møder holdene hinanden én gang. Det betyder, at nogle af holdene kommer til at have mødt hinanden tre gange, når sæsonen er slut, mens andre blot har mødt hinanden én gang.

Når holdene ikke har mødt hinanden lige mange gange, kan man så stole på tabellen?

Annonce

STILLINGEN I 2. DIVISIONS OPRYKNINGSSPIL

  1. Skive 53
  2. Kolding IF 49
  3. Brabrand IF 45
  4. Middelfart 43
  5. Aarhus Fremad 41
  6. AB 39
  7. Brønshøj 39
  8. Jammerbugt FC 39
  9. B.93 38
  10. Vanløse 33
  11. Ringkøbing IF 33
  12. Hellerup 32

Vest er bedst

I denne sæson har situationen været sådan, at grundspilspuljen i vest har været væsentlig mere splittet end den i øst. Topholdene i vest har været bedre til at tage point fra bundholdene, end topholdene i øst.

Der var derfor tre hold fra vest, der gik ind til oprykningsspillet med flere point end Middelfart, der vandt grundspillet i øst. Skive, Kolding og Brabrand havde henholdsvis 50, 46 og 45 point, mens Middelfart havde 40 point.

Når sæsonen er slut, har Aarhus Fremad mødt de tre hold, der i øjeblikket har flest point, tre gange, mens deres konkurrenter fra Middelfart kun har mødt de tre tophold en gang. Det er blandt andet derfor, Morten Mølkjær kalder slutspillet for konkurrenceforvridende.

Ligeud eller ej

Han mener derfor, at strukturen skal ændres, og slutspillet skrottes.

- Der er for mange hold i 2. division. Jeg synes, at det skal være én række, og den skal optimeres. Det skal være en række med 16 eller 18 hold, og det skal være en ligeud turnering (alle møder alle to gange uden slutspil, red.), siger Morten Mølkjær.

Træneren i Brabrand, Tom Søjberg, er overhovedet ikke enig i, at det vil være en god idé. Han har været omkring 2. division i ti år, og han mener, at divisionen har været klart mest uinteressant i de år, hvor man har haft en lige ud turnering. For fans og spillere er det vigtigere, at der bliver spillet opgør mellem de lokale hold.

- En ligeud-turnering er det bedste, fordi det er dejlig nemt, og det er overskueligt at se på udefra, men det er fuldstændig uinteressant. Et hold som Hillerød er helt ligeglade med en kamp mod Brabrand eller Aarhus Fremad, fordi det er uinteressant for dem. Så skal vi hellere have to, tre eller fire opgør mellem de lokale hold, siger Tom Søjberg.

Han pointerer, at han hellere vil gå tilbage til den struktur, der var i 2. division sidste sæson, fremfor at spille en ligeud-turnering.

Det muliges kunst

Tom Søjberg er dog enig med Morten Mølkjær i, at det er skidt, at nogle hold kun møder hinanden én gang. Brabrand-træneren mener nemlig, at det kan have afgørende betydning om man møder et givent hold på hjemme- eller udebane.

- Jeg ville helst have haft, at holdene havde mødt hinanden to gange i slutspillet, men så mange kampe kan man simpelthen ikke nå at få gennemført i løbet af et forår. Det kan ikke lade sig gøre, siger Tom Søjberg.

Denne sæson er den første med den nuværende struktur. Før havde man også en struktur med op- og nedrykningsspil, men problemet med den gamle struktur var, at der kunne opstå situationer, hvor et hold ville få flere point med over i slutspillet, hvis de tabte til bestemte modstandere.

Det er klubberne fra 2. division, der i fællesskab har vedtaget strukturen, som den er i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];