Annonce
Debat

Fremtiden skal også indeholde kunst af høj kvalitet

Jeg har inviteret komponist Line Tjørnhøj til en samtale om kunst, kvalitet og kunstnerisk kvalitet.

Tjørnhøj arbejder med at iscenesætte musikalske kunstværker, det vil sige, at der indbygget i værket er en invitation til at publikum på forskellig måde er med til at give værket lyd. Som for eksempelvis Tusk, som blev opført af Aarhus Symfoniorkester i Jægergårdsgade i 2017 og spiseoperaen Agony, hvor publikum fik serveret og spiste knasende mad under værket.

I øjeblikket er Line Tjørnhøj også medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for musik og er med til at uddele arbejdslegater til komponister på tværs af genrer og kultur, samt kunstnerisk konsulent på Godsbanens åbne Scene, som netop understøtter kunstprojekter, der er undersøgende og udviklende og skaber og formidler ny viden inden for sit felt.

Vi er begge to optagede af den eksperimenterende kunst, hvor nye metoder udvikles, og hvor kunsten re- eller nykontekstualiseres. På mange måder er arbejdet inden for dette felt grundforskning i værk-materialet, hvor konceptet og kunsthandlingen ofte bliver en del af selve kunstværket. Tjørnhøj og jeg arbejder begge med udgangspunkt i autentisk og dokumentarisk materiale som belyser menneskelige dilemmaer eller menneskelig eksistens. Hvor Tjørnhøj arbejder med reportager, hvor historisk materiale og tekster indgår til at belyse nutidige menneskelige vilkår, er min tilgang mere nonverbal, abstrakt og konceptuel, når jeg iscenesætter mennesket, kroppen og blikket på kroppen i forhold til vores samtid.

I denne klumme kommer vi ind på "armslængdeprincippet" indenfor kunststøtte og på det arbejde, der ligger i at vurdere kvalitet i de forskellige faglige kunstråd. Alle kunstarter udvikler sig over tid, og ofte med formeksperimenter og avantgardistiske udskejelser der bryder med "rigtigt" og "forkert" i samtiden. På samme måde som genrer og kunstformer er i konstant bevægelse, må selve arbejde med at vurdere, hvilken kunst der har kunstnerisk kvalitet i dag også følge med tiden.

I Danmark har man uddelt kunst-og kulturmidler via armslængdeprincippet siden 1964. Det sikrer magtadskillelse og uafhængighed fra det politiske system. Mindre kunstfagråd indenfor forskellige genrer uddeler kunststøtte til konkrete kunstnere og kunstprojekter, og kunstfagrådene udskiftes med tre til fire års mellemrum. Formålet er at sikre kunstnerisk ytringsfrihed, diversitet og kunstnerisk kvalitet.

Ved forskellige ansøgningsrunder i løbet af året, forholder de sig fagligt til ansøgningernes projektbeskrivelser og vurderer projektørernes kunstneriske kvalitet blandt andet ved at vurdere projektets relevans, projektets evne til kommunikation og formidling af kunstnerisk idé, personpræg - idéen som ligger til grund for værket, effektopnaelse via tekniske og kunstneriske virkemidler, den emotionelle appel, den intellektuelle og teoretiske appel, de håndværksmæssige evner og det øvrige kunstneriske team. Derforuden vurderer udvalgene projektbeskrivelsen i forhold til kunstnerens tidligere produktioner, men også på grundlag om kunstneren arbejder professionelt og har værktøjer og strategier i forhold til at kunne realisere den kunstneriske idé.

Fagrådene stiller endog store krav til, at kunstneren har strategier omkring formidling af sit projekt til omverdenen, samt at kunstneren har et produktionsapparat, partnere og evner til samarbejde, administration og projektledelse såvel som kunstnerisk ledelse. Kunst-støttesystemet er optaget af at beskytte den kunstneriske integritet og at sikre kvalitet.

Armslængdeprincippet er nødvendigt for at sikre netop det og for at undgå, at politikere skal styre kunststøtten, som de hverken har belæg, uddannelse eller erfaring til. Tjørnhøj og jeg er enige om, at armslængdeprincippet er afgørende for, at vi som samfund har kunst af international anerkendt høj kvalitet. Vi ser gerne, at der ydes en ekstra indsats for at udvikle den eksperimenterende kunst og de projektstøttede kunstnere for også at kvalitetssikre fremtidskunsten. En måde at opnå det er ved at investere i flere arbejdslegater og længerevarende arbejdsperioder, så kunstbranchen kan arbejde bæredygtigt i forhold til vidensdeling, netværksudviklig, udvikling og specialisering af parksis, metoder og kompetencer igennem hele karrieren. Praksisbaseret kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller kunstnerisk forskning på PHD-niveau. Det er tid til fordybelse, der gør den afgørende forskel for kvaliteten.

Annonce

Vi ser gerne, at der ydes en ekstra indsats for at udvikle den eksperimenterende kunst og de projektstøttede kunstnere for også at kvalitetssikre fremtidskunsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce