Annonce
Kultur

Fremtidens Northside-mad: Farvel til oksekød

Kammeraterne Lauritz Overvad (t.v.) og Christian Nakskov havde i halvanden times tid sat musik og fest på pause for at teste tre bud på fremtidens festivalmad. Foto: Jacob Vestervig
Studerende fra Ernæring og Sundhed på Via University College gav publikum en smagsprøve på fremtidens festivalmad.

NORTHSIDE: Hvad vil man hovedsageligt spise, når man er på festival, og det skal gå hurtigt, være lækkert og samtidig smage godt? Det spørgsmål er for flertallet nemt at besvare, nemlig pizza og burger.

Sådan har det vel mere eller mindre altid været, og sådan lyder svarene også i en spørgeskemaundersøgelse, som en håndfuld studerende fra Ernæring og Sundhed på Via University College har lavet.

Derfor var det også med fastfoodklassikerne in mente, at eleverne løste en opgave stillet af Northside, der lød på, hvordan man kunne forestille sig fremtidens bæredygtige festivalmad.

Under festivalen deltog en håndfuld gæster i en lille workshop, hvor de selv kunne få lov at tilberede, smage og bagefter diskutere de studerendes løsningsforslag.

- Ud fra forskning har vi fundet ud af, hvilken vej pilen peger, hvad er de fremtidige trends, og hvad skal vi spise, for at det giver mening, forklarede en af de studerende, Lina Kuhlmann-Madsen.

- Sammenlagt med folks ønsker er det blevet til tre spændende bud, hvoraf det ene måske er lidt provokerende. Jeg er meget spændt på at høre de deltagendes reaktioner, sagde hun kort før workshoppen gik i gang.

Annonce

Jeg spiser normalt burgere med oksekød, men efter at have smagt plantebøfferne i dag, vil jeg på ingen måde sige nej tak.

Lauritz Overvad, 25 år, festivaldeltager

Laboratorie-kylling

Pizza med tang, burger med bøf af quinoa og kikærter samt tacoskaller med såkaldt in vitro-kylling – det vil sige kylling dyrket i et laboratorium af stamceller.

Sådan lød menuen, men det kunne på ingen måde ikke skræmme festivaldeltagerne.

- Jeg spiser normalt burgere med oksekød, men efter at have smagt plantebøfferne i dag, vil jeg på ingen måde sige nej tak. Jeg kunne sagtens selv finde på at bestille det, det kommer lidt an på, hvornår det er, og hvor beruset man er. For er man på vej hjem, er det måske mere noget juicy og salt, man har lyst til, sagde Lauritz Overvad på 25 år.

Han deltog i workshoppen med sin et år ældre kammerat Christian Nakskov, der havde taget initiativ til at melde dem begge til.

- Der var alligevel ikke noget musik, vi ville høre på det tidspunkt, og så er det fedt med initiativer, hvor man kan få lov at snuse lidt til bæredygtighed, som Northside ofte går foran med. Og det hele smager vildt godt, men favoritterne er nok pizzaen og burgeren. Jeg har ikke noget imod in vitro-kyllingen, så længe det giver mening rent bæredygtigt, sagde han.

De studerende rapporterer nu resultaterne af workshoppen videre til Northside, som kan bruge dem i planlægningen af fremtidens festivalmad.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce