Annonce
Debat

Fremtidens transport efter Banedanmark IT-skandalen

AARHUS: For nogle måneder siden skrev jeg om danmarkshistoriens største IT-skandale, som jeg frygtede var under opsejling.

Det handlede om Banedanmarks 20 milliarder dyre gigantprojekt med udskiftning af signal-systemet der begyndte - om man så må sige - at udsende dybt foruroligende signaler.

Her 10 måneder senere står det nu klart, at min frygt er ved at blive til virkelighed.

Et velment forsøg på at fremtidssikre banenettet ved at købe et nyt og uprøvet system er nu endt i, at Banedanmark selv melder ud, at man bliver flere år - de kan ikke sige HVOR mange år - forsinket. Samtidig må projektet forventes at gå adskillige milliarder over budget. Danmarks største og dyreste IT-skandale er desværre en realitet.

Annonce

Det forekommer logisk at tog må følge fly og biler, så også tog må forventes at blive intelligente.

Preben Mejer, IT Ekspert, Digital Fremtidsforsker, RadrLab

Fremtidens trafik-Danmark

De manglende signaler vil betyde så mange forsinkelser i togdriften, at det vil medvirke til at ændre trafik- og infrastrukturbilledet i Danmark, og på den måde også Danmarkskortet.

Folk skal jo på arbejde, i skole, og på besøg.

Hvordan ser fremtidens trafik-Danmark så ud?

På kort sigt vil der komme flere biler. Måske vil vi endda også se en opblomstring af indenrigsflytrafikken.

Banedanmark selv er næppe en del af fremtiden. Jeg tror ikke, foretagendet overlever en skandale i den størrelse. Politikerne vil formentlig miste tålmodigheden og nedlægge dem.

Enheden skal jo placeres et sted, og her tegner der sig måske billedet af en infrastruktur-fremtid. Måske skulle man overveje at lægge Banedanmark ind under Vejdirektoratet. De har ansvaret for det statslige vejnet i Danmark. Begge dele er vigtig national infrastruktur. Vejdirektoratet har styr på tingene, har klaret sig flot, og leverer motorveje til tiden og sommetider endda BILLIGERE (det skete med Silkeborgmotorvejen) end budget. Vejdirektoratet kunne så blive til infrastruktur-direktoratet. Vejdirektoratet og det tidligere Banedanmark skal i fremtiden levere billig, velfungerende og simpel infrastruktur. Intet andet.

Hvorfor nu det? Udviklingen kan sammenlignes med den, vi har oplevet på IT-fronten. I rigtig gamle dage havde vi store centrale computere - mainframe-computere - der løste opgaverne. Man sad så og arbejdede ved dumme terminaler op mod en klog og kostbar central computer. I dag er det jo et andet billede, hvor vi har masser af regnekraft i vores smartphones, der så kommunikerer over en simpel og velfungerende infrastruktur - internettet.

På samme måde med biler og måske også med tog? I infrastruktursammenhæng troede man i gamle dage, at vejene skulle være intelligente, og bilerne ville forblive dumme, og man var tæt på at bruge milliarder på intelligente vejnet tilbage i 70'erne. Men PC- og smartphoneudviklingen ramte bilerne, inden man kunne nå at investere i smarte veje - heldigvis.

En moderne bil er klog og har masser af computerkraft, og vejene bliver aldrig hverken hel- eller halvkloge. Min Tesla kan køre automatisk og mere sikkert og opmærksomt, end jeg kan. Den skal bare have et stykke dumt og velfungerende asfalt, så er den glad. Efterhånden som robotbilerne tager over, er der faktisk ikke engang brug for trafiklys eller vejskilte. Robotbilerne er høflige og holder tilbage for hinanden, og de ved jo, hvor de skal hen, derfor nul skilte. De skal ikke parkere, for de er i evigt kredsløb fra den ene kunde til den anden, så der er ikke brug for parkeringshuse. Vejene kan være smalle, robotbiler kører tæt. Så cykelstier og fortove kan omsider få den plads, de fortjener.

Banedanmark har spillet sig selv af banen

Flytrafikken er faktisk på vej igennem samme kloge og decentrale udvikling. Moderne fly har masser af computerkraft, og de klarer sig fint og sikkert uden central styring. Derfor er man på vej til at give "øget selvstyre" til fly så det meste klares af flyene, og mindre foregår i de centrale kontrolcentre. Man har regnet ud, at man i Europa kan spare milliarder af euro hvert år på en ny decentral flystruktur.

Det forekommer logisk at tog må følge fly og biler, så også tog må forventes at blive intelligente. Når vi nu har dumme veje med kloge biler, og kloge fly, der klarer sig med minimal overvågning, så kan man spørge sig selv, hvor meget af det omfattende signalprojekt der til den tid er brug for. Vi skal naturligvis overholde EU-lovgivning på skinnerne, men måske bliver det fine signalprojekt forældet, inden det om adskillige år kommer i drift.

Tilbage til infrastrukturdirektoratet. De kloge enheder vil spille sammen, de vil optimere trafikken, også på tværs af transportformer. De vil anbefale mig den hurtigste, billigste, mest miljøvenlige vej mellem A og B. Og når de kloge enheder spiller sammen giver det måske udmærket mening, at infrastrukturen også spiller tættere sammen og i samme direktorat.

Og selv om Banedanmark desværre har spillet sig selv af banen, må vi håbe at de ikke også har/får spillet jernbanen af banen. Det vil være synd for offentlig transport i Danmark.

PS. Der er andre, der har fået øjnene op for Vejdirektoratet. Efter jeg havde afleveret klummen, flyttedes ansvaret for byggeri fra Statens Byggestyrelse over til Vejdirektoratet. Det skete efter milliard-overskridelsen på nybyggeri på Københavns Universitet. Begrundelsen er, at Vejdirektoratet har styr på store anlægsarbejder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce