AARHUS: Århus Stiftstidende satte på print og på stiften.dk i foråret 2020 fokus på Aarhus Letbane. I en lang række artikler gennemgik vi dens økonomi, styrker og svagheder. Vi gav et indblik i letbanens historie, fortalte om udvidelsesplaner og berettede fra talrige snakke med pendlere, eksperter og politikere.
Formålet var at give læserne bedre indsigt i emnet for på den måde at kvalificere debatten, når det i en nær fremtid skal besluttes, om banen skal udvides med en etape 2, eller om behovet snarere skal løses med BRT-busser – elektriske busser i eget spor.
Her får du et samlet overblik over artikelserien, som stadig kan læses på stiften.dk, for de der har abonnement. Har du endnu ikke adgang til Stiftens betalingsartikler, tilbyder vi i resten af september måned et introduktionstilbud, så den første måned kun koster en krone. Har du lyst til at læse med, så klik på et af de mange aktive links nede i artiklen og følg vejledningen. Den ene kroner det koster giver naturligvis også adgang til resten af Århus Stiftstidendes betalingsartikler.
Etape 2 - letbane eller BRT-busser?
Serien åbnede med en artikel om fremtidens planer om mere letbane eller BTR-busser.
En prognose for trafikken i Aarhus: Aarhus er bilernes by: Om 15 år bryder trafikken sammen.
Samt et par toneangivende politikeres holdning til, om vi skal have mere letbane eller en busløsning: Letbane eller Bus Rapid Transit: Politikerne er uenige.
Skidt start
Letbanen kom som bekrendt skidt fra start, da åbningen blev udsat, fordi Trafikstyrelsen ikke kunne godkende banen.
Desuden en sidehistorie: Hasteopgave fra vred regionsformand - hospitalets navn skal rettes!
Jernbaner bygget om til letbaner
Hele den grundlæggende idé med banen, så måske let ud, men...
Hvem ejer letbanen?
Om de mange aktører som har haft eller har søgt indflydelse på projektet.
Desuden en sidehistorie: Aarhus Letbane er helt sin egen: Danmarks tre letbaneselskaber har vidt forskellige ejerforhold.
De store skuffelser
Om en række forventninger, som ikke blev indfriet – blandt andet for de handicappede.
Plus fire eksempler på kiks og misforståelser: 'Øjebæ': Fravalgte elmaster til letbanen kom op alligevel. Nødtørftigt: Toiletterne blev sparet ud af letbanens tog. 'Papirnusseri': Til en start måtte toget ikke stoppe i Thorsager. Samt Vred nabo: Letbanens omformerstation larmer og tager udsigten.
Uheld og ulykker
Allerede inden åbningen kom de første trafikanter i karambolage med letbanes tog.
Artikel om dødsulykke på Djursland: Den sorteste dag i letbanens historie.
Interview med offer for et voldsomt sammenstød med letbanen i Odder: Morten blev kørt ned af Letbanen: Lægerne havde ikke spået ham til at være i live.
Samlet pris: 4,25 milliarder
Der har været jongleret med tal om anlægsprisen for Aarhus Letbane. Her kan du læse en grundtig gennemgang, der viser at den nøjagtige pris løb op i 4,25 milliarder kroner.
Sidehistorie om statens rolle i projektet: Rigsrevisionen: For lidt styr på letbaneselskabet og økonomien fra starten.
Samt en artikel om de voldsomme nedskrivninger af banens værdi, som fremgår af regnskaberne: På papiret er letbanen ikke de 4,25 milliarder værd, den har kostet.
Goddag til letbanen blev et farvel til busser
Om at banen er meget dyrere end busser i drift.
Sidehistorie om de buspassagerer, som har set deres ruter beskåret, for at der kunne blive penge til letbanens drift: Regningen for letbanen har ramt busserne: - Det er urimeligt, at de ældre skal bøde
Bilister over i letbanetoget
Om at reducere biltrafikken for at få folk til at benytte letbanen
Bonusser til ledelsen
Om direktørlønninger, bonusordninger og jobskifte hos Aarhus Letbane
Sidehistorie om bonusordninger hos letbanen: Fastholdelse: Letbanen betalte bonusser for 11,8 millioner
Samt en historie om direktørens jobskifte: Nyheden om letbanedirektørens jobskifte udløste damage control
Glade pendlere ønsker mere letbane
Om pendlerne, som i dag er glade for banen.
Sidehistorier om Passagerer ønsker flere afgange og en udbygget letbane.
Og om stationen i Lystrup: Letbanens vigtige knudepunkt: Let og smidigt når det fungerer – dybt frustrerende når det svigter.
Letbanen truet til tavshed
Sidst i maj 2020 kunne Århus Stiftstidende over to artikler afsløre, at Aarhus Letbane følte sig truet til tavshed af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at indtage en "passiv og accepterende rolle", da kritikken haglede ned over letbanekontoret efter den aflyste åbning 23. september 2017.
Efter miseren med de manglende godkendelser af Aarhus Letbane, blev en ekstern evaluering bestilt af daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA). Rapporten gav ni anbefalinger, som Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen siden har implementeret: Efter letbanekaos i Aarhus: Ni anbefalinger skal lette vejen til sikkerhedsgodkendelse
Etape 2 vil levere tog til tiden, men bliver en stor udfordring at anlægge
Næste etape af letbanen bør ikke støde på samme problemer, som etape 1 gjorde og delvis stadig gør. Derfor er der udsigt til et langt mere smidigt forløb, når trafikken skal i gang på strækningerne.
men der skal flyttes ledninger. Der skal tages hensyn til fredede bygninger og meget mere, når letbanens etape to skal anlægges: Kæmpe-udfordring at sende letbane gennem midtbyen
Flertal i Folketinget er klar til at betale til næste etape
Regeringen og dens støttepartier er klar til at hjælpe med økonomien, hvis byrådspolitikerne i Aarhus og Favrskov beslutter sig for, at byen skal udvide Aarhus Letbane med en etape 2 til Brabrand, Aarhus Ø og Hinnerup.
I højre side af folketingssalen er viljen til at skyde penge i mere letbane dog ikke til stede.
Århusianerne er vilde med letbanen, men vil have busser på etape to
Århus Stiftstidende fik i løbet af sommeren foretaget en meningsmåling, der viste stor tilfredshed med letbanens Etape 2. Alligevel ønsker et flertal, at der skal køre busser på næste etape.
Efter mere end 30 artikler om letbanen rundede vi serien af med: Forsinkelser, aflysninger og tog der endelig kører: Letbanetema er slut
