Annonce
Indland

Fremtidsforsker: Kød forsvinder ikke helt fra middagsbordene

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Trods faldende salg af fersk kød vil bøfferne ifølge fremtidsforsker stadig have en plads på tallerknerne.

Selv om forbruget af kød ifølge en analyse fra Coop falder, ender vi næppe som en nation af vegetarer.

Det siger fremtidsforsker Marianne Levinsen fra virksomheden Fremforsk - Center for Fremtidsforskning.

- Vi ender nok snarere som en nation af flexitarer, hvor folk spiser mere grønt og mindre kød, for eksempel kun ved særlige lejligheder eller i weekenden, siger hun.

Analysen fra Coop viser, at forbruget af fersk kød er faldet med fem procent fra 2015 til 2018 opgjort i kroner per kunde.

Samtidig melder supermarkedskæderne om stigende salg af plantebaserede alternativer.

Det mindskede kødforbrug har ifølge Marianne Levinsen været drevet af især kvinder fra den gode middelklasse i de store byer.

Men i dag er trenden udbredt til hele landet og alle samfundslag.

- Det er især de yngre og de ældre, der spiser mindst kød. De ældre gør det, fordi de tilhører en generation, som har været vant til en kødfri dag og en ugentlig fiskedag.

- De yngre gør det, fordi de anser det for mere sundt og bæredygtigt, siger hun.

Men bøfferne og de saftige spareribs forsvinder ikke fuldstændig fra danskernes middagsborde, lyder det fra fremtidsforskeren.

- Kød smager godt, og de fleste kan godt lide det engang imellem. Så folk vil stadig spise kød, men de vil tænke mere over, hvor meget og hvornår de spiser det, siger Marianne Levinsen.

Helle Brønnum Carlsen er lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole og madanmelder.

Hun ser en vis risiko for tilbagefald i, at danskerne køber frikadeller og bøffer lavet af plantefars.

- Ønsket om at gøre noget godt er der. Men man har ikke overvejet at omlægge sin måde at spise på til andre kulturer, der naturligt spiser meget mere vegetarisk.

- Så man prøver at erstatte og stadigvæk lege, at vi spiser frikadeller og bøffer. Det er der en vis fare i, for så svupper man lettere tilbage, fordi det er nok kun som fars, at det vil give den samme tilfredsstillelse (som kødet, red.), siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce