Annonce
Debat

Frihold århusianske børn og unge fra sparekniven

sparelærererne tideleverlærerlærerne sparet vækskolefolkeskolenbesparelse nex

Overalt i Aarhus Kommune sidder medarbejdere og borgere i disse dage og forholder sig til det omfattende spareforslag. Forslag, der vil få vidtrækkende konsekvenser for borgerne, hvad enten de er gamle, unge, børn eller handicappede. Nedskæringer, der endnu engang vil gøre det vanskeligt for medarbejderne at lykkes med deres arbejde.

På børne- og ungeområdet har politikerne fjernet det omstridte forslag om strukturændringer på skoleområdet, der nu fører til, at besparelserne i stedet skal findes på antallet af pædagoger og lærere. Det vil betyde, at færre pædagoger skal passe flere børn og dermed får mindre tid til det enkelte barn. Og i folkeskolen skal færre lærere undervise i flere timer. Det sker, på trods af at børnetallet i Aarhus Kommune er stigende.

I fremtiden viser prognoserne, at der skal drages omsorg for, undervises og understøttes 3.500 flere børn og unge i kommunen for omtrent den samme sum penge som i dag. Det svarer til, at forældre kommer til at aflevere deres barn i en vuggestue eller i en skole, hvor kun bygningen står. Penge til at fagligt uddannet personale, der skal drive den gode folkeskole, SFO, klub og lokale daginstitution i bygningerne, er sparet væk. Det nære møde med pædagogen eller læreren, som vi ved, er afgørende for en positiv udvikling hos barnet, bliver mere og mere undermineret.

Vi er tvivlsomme over for den bagvedliggende præmis for Aarhus Kommunes nuværende sparekataloger og de kommende års udsigt til nedskæringer. Først og fremmest spares der i de bestilte kataloger mere end nødvendigt. Og dernæst medfører kommunens øgede skatteindtægter desuden, at vi ikke behøver at spare så meget. Så hvad er egentlig det reelle sparebehov - det er utydeligt for såvel medarbejdere som borgere.

Modsat står det lysende klart for både børn og forældre, at vilkårene i kommunens skoler, dagtilbud og fritidsinstitutioner til stadighed svækkes. Det er tydeligt for byens medarbejdere, at de endnu engang bliver bedt om at løbe stærkere og får sværere ved at lykkes med deres opgave. Det er vigtigt, at byrådspolitikerne tager ansvar for, at besparelserne vil betyde, at antallet af uddannet personale, som skaber pædagogiske læringsmiljøer, underviser og drager omsorg for vores børn og unge, vil blive færre. Flere og flere børn og unge diagnosticeres, rammes af psykisk sygdom og angst, mens de pædagoger og lærere, der har kompetencerne til at hjælpe, ikke har de fornødne ressourcer til at hjælpe dem.

Vi ved, at det ikke er det, borgerne ønsker. Er det virkelig den vej, byrådspolitikerne ønsker at gå?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce