Annonce
Norddjurs

Friskolen i Ørum har nu fået sit navn: 86 elever er klar til skolestart næste år

Det er på det med grønt markerede jordstykke i Ørum, at MIN Friskole skal ligge. Desuden har skolens bestyrelse ikke helt opgivet at leje dele af Ørum Skole, som ses neden for den grønne områdemarkering. Privatfoto
Målet - og betingelsen for, at skolen overhovedet åbner - er dog stadig minimum 100 elever til skolestart i 2020. Et elevtal, som bestyrelsesformand Torben Lund dog ikke venter problemer med at nå inden deadline 31. oktober. Skolen vil formentlig starte i midlertidige pavilloner.

Ørum: De kommende lærere på den ligeledes kommende MIN Friskole i Ørum tager i august 2020 fat på undervisningen af elever fra 0. til 7. klasse, i klasseværelser indrettet i midlertidige barakker. Det ligger om ikke 100 procent fast, så i hvert fald så godt som, men først 31. oktober tager bestyrelsen endelig stilling til, om der kan trykkes på aftrækkeren for et startskud.

Det oplyser skolens bestyrelsesformand Torben Lund, der også fortæller at 86 elever lige nu er tilmeldt til skolestarten i 2020.

- Faktisk er 113 elever tilmeldt, men de 27 er endnu så små, at de først skal starte i årene efter. Vi har jo tidligere sat 31. maj som deadline for vores endelige beslutning om at sætte skoleprojektet i gang, men vi har valgt at forlænge til 31. oktober i år, siger Torben Lund.

Folkene bag friskoleprojektet i Ørum har hele tiden haft et minimum på 100 elever til første skoledag som betingelse for, at man overhovedet vil kaste sig ud i friskoleeventyret, og det tal er altså ikke helt nået endnu. Torben Lund er dog ikke i tvivl om, at man har rundet det magiske tal inden 31. oktober.

- Vi ved, der er mange forældre, som lige vil vente og se, om det hele nu også bliver til noget. Og det gør det jo, hvis altså de melder deres børn til. Det skal vi lige bruge lidt ekstra tid til at få overbevist flere om, og det, er jeg helt tryg ved, vil lykkes, siger Torben Lund.

Annonce

MIN Friskole

MIN Friskole i Ørum forventes at have første skoledag i august 2020, hvor man håber at have indskrevet cirka 120 børn i 0.-7. klasse. Foreløbig er indskrevet 86 elever til det første skoleår 2020/21.

Først i 2021 vil der komme et 8. klassetrin, ligesom 9. klasse kommer til i 2022. Årsagen til denne løsning er, at skolen ikke forventer, at de børn, der tvinges til et skoleskift fra august 2019, når overbygningen på Ørum Skole lukker, skal udsættes for endnu et skoleskift blot ét år senere.

Den forventede pris for en skoleplads bliver cirka 1200 kroner om måneden, 900 kroner for barn nummer to, mens søskende nummer tre og fire vil være gratis. SFO-tilbuddet kommer til at koste cirka 600 kroner om måneden.

Brugt norsk skole droppet

Det endelige mål er en nyopført skole med fælles indgang, 12 undervisningslokaler, faglokaler, lærerforberedelseslokaler og diverse andre smårum. Denne skole er vurderet til at løbe op i cirka 25 millioner kroner, hvorfor det ikke vil være realistisk at finde finansiering af den inden den planlagte start på skolen. Derfor har man også længe opereret med en overgangsordning, hvor undervisningen skal foregå i midlertidige bygninger. Blandt andet har man som tidligere beskrevet her i avisen haft kig på en norsk skole, som man kunne erhverve gratis, hvis blot man selv ville sørge for at pille bygningerne ned og transportere dem til Ørum.

- Den løsning har vi droppet, primært fordi vi ikke rigtig har kunnet få dokumentation for, at bygningerne ville kunne leve op til danske krav og dermed blive godkendt som skolebygninger. I stedet har vi nu næsten besluttet i stedet at entrere med et firma i Langå, som vil kunne levere og opsætte en brugbar skole med cirka seks ugers varsel - og ikke mindst til en pris, vi vil kunne håndtere, siger Torben Lund.

Når han og bestyrelsen alligevel venter med at skrive kontrakt med pavillon-firmaet, hænger det sammen med, at man ikke helt har opgivet at få lov at leje sig ind i nogle af lokalerne på Ørum Skole, som jo nu fra skolestarten i 2019 mister sin overbygning. En mulighed som kommunen imidlertid hidtil har afvist.

- Vi har et møde med kommunen 19. august, hvor vi håber på lidt mere imødekommenhed. Men lad os nu se, siger Torben Lund.

Donationer og lån

En skolestart i august 2020 i midlertidige pavilloner som de nævnte vil kræve cirka syv millioner kroner, hvoraf MIN Friskole selv formentlig skal finde de to millioner, for at få en bank til at låne resten ud. De to millioner håber man at få ind via eksempelvis donationer eller låneaftaler, hvor borgere låner penge i egne pengeinstitutter, men hvor friskolen så betaler renter og afdrag, således, at borgerne kun risikerer at miste beløbet, hvis skolen skulle gå konkurs.

- Allerede nu har vi knap 1,3 millioner kroner, så heller ikke finansieringen regner vi med bliver et problem, siger Torben Lund.

Han fortæller videre, at bestyrelsen planlægger en hygge- og orienteringsdag i Ørum Aktivcenter sidst i august, formentlig den 23. Her håber man også på at få aktiveret flere til at gøre lidt benarbejde for at få de sidste elever og kroner i hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Lyst i mørket

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce