Annonce
Norddjurs

Friskolen i Ørum har nu fået sit navn: 86 elever er klar til skolestart næste år

Det er på det med grønt markerede jordstykke i Ørum, at MIN Friskole skal ligge. Desuden har skolens bestyrelse ikke helt opgivet at leje dele af Ørum Skole, som ses neden for den grønne områdemarkering. Privatfoto
Målet - og betingelsen for, at skolen overhovedet åbner - er dog stadig minimum 100 elever til skolestart i 2020. Et elevtal, som bestyrelsesformand Torben Lund dog ikke venter problemer med at nå inden deadline 31. oktober. Skolen vil formentlig starte i midlertidige pavilloner.

Ørum: De kommende lærere på den ligeledes kommende MIN Friskole i Ørum tager i august 2020 fat på undervisningen af elever fra 0. til 7. klasse, i klasseværelser indrettet i midlertidige barakker. Det ligger om ikke 100 procent fast, så i hvert fald så godt som, men først 31. oktober tager bestyrelsen endelig stilling til, om der kan trykkes på aftrækkeren for et startskud.

Det oplyser skolens bestyrelsesformand Torben Lund, der også fortæller at 86 elever lige nu er tilmeldt til skolestarten i 2020.

- Faktisk er 113 elever tilmeldt, men de 27 er endnu så små, at de først skal starte i årene efter. Vi har jo tidligere sat 31. maj som deadline for vores endelige beslutning om at sætte skoleprojektet i gang, men vi har valgt at forlænge til 31. oktober i år, siger Torben Lund.

Folkene bag friskoleprojektet i Ørum har hele tiden haft et minimum på 100 elever til første skoledag som betingelse for, at man overhovedet vil kaste sig ud i friskoleeventyret, og det tal er altså ikke helt nået endnu. Torben Lund er dog ikke i tvivl om, at man har rundet det magiske tal inden 31. oktober.

- Vi ved, der er mange forældre, som lige vil vente og se, om det hele nu også bliver til noget. Og det gør det jo, hvis altså de melder deres børn til. Det skal vi lige bruge lidt ekstra tid til at få overbevist flere om, og det, er jeg helt tryg ved, vil lykkes, siger Torben Lund.

Annonce

MIN Friskole

MIN Friskole i Ørum forventes at have første skoledag i august 2020, hvor man håber at have indskrevet cirka 120 børn i 0.-7. klasse. Foreløbig er indskrevet 86 elever til det første skoleår 2020/21.

Først i 2021 vil der komme et 8. klassetrin, ligesom 9. klasse kommer til i 2022. Årsagen til denne løsning er, at skolen ikke forventer, at de børn, der tvinges til et skoleskift fra august 2019, når overbygningen på Ørum Skole lukker, skal udsættes for endnu et skoleskift blot ét år senere.

Den forventede pris for en skoleplads bliver cirka 1200 kroner om måneden, 900 kroner for barn nummer to, mens søskende nummer tre og fire vil være gratis. SFO-tilbuddet kommer til at koste cirka 600 kroner om måneden.

Brugt norsk skole droppet

Det endelige mål er en nyopført skole med fælles indgang, 12 undervisningslokaler, faglokaler, lærerforberedelseslokaler og diverse andre smårum. Denne skole er vurderet til at løbe op i cirka 25 millioner kroner, hvorfor det ikke vil være realistisk at finde finansiering af den inden den planlagte start på skolen. Derfor har man også længe opereret med en overgangsordning, hvor undervisningen skal foregå i midlertidige bygninger. Blandt andet har man som tidligere beskrevet her i avisen haft kig på en norsk skole, som man kunne erhverve gratis, hvis blot man selv ville sørge for at pille bygningerne ned og transportere dem til Ørum.

- Den løsning har vi droppet, primært fordi vi ikke rigtig har kunnet få dokumentation for, at bygningerne ville kunne leve op til danske krav og dermed blive godkendt som skolebygninger. I stedet har vi nu næsten besluttet i stedet at entrere med et firma i Langå, som vil kunne levere og opsætte en brugbar skole med cirka seks ugers varsel - og ikke mindst til en pris, vi vil kunne håndtere, siger Torben Lund.

Når han og bestyrelsen alligevel venter med at skrive kontrakt med pavillon-firmaet, hænger det sammen med, at man ikke helt har opgivet at få lov at leje sig ind i nogle af lokalerne på Ørum Skole, som jo nu fra skolestarten i 2019 mister sin overbygning. En mulighed som kommunen imidlertid hidtil har afvist.

- Vi har et møde med kommunen 19. august, hvor vi håber på lidt mere imødekommenhed. Men lad os nu se, siger Torben Lund.

Donationer og lån

En skolestart i august 2020 i midlertidige pavilloner som de nævnte vil kræve cirka syv millioner kroner, hvoraf MIN Friskole selv formentlig skal finde de to millioner, for at få en bank til at låne resten ud. De to millioner håber man at få ind via eksempelvis donationer eller låneaftaler, hvor borgere låner penge i egne pengeinstitutter, men hvor friskolen så betaler renter og afdrag, således, at borgerne kun risikerer at miste beløbet, hvis skolen skulle gå konkurs.

- Allerede nu har vi knap 1,3 millioner kroner, så heller ikke finansieringen regner vi med bliver et problem, siger Torben Lund.

Han fortæller videre, at bestyrelsen planlægger en hygge- og orienteringsdag i Ørum Aktivcenter sidst i august, formentlig den 23. Her håber man også på at få aktiveret flere til at gøre lidt benarbejde for at få de sidste elever og kroner i hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];