Annonce
Østjylland

Frit lejde: Uhyre sjældne skildpadder stjålet fra Randers Regnskov

Sådan ser de ekstremt sjældne skildpadder ud, der er blevet stjålet i Randers Regnskov søndag. Det er arten burmesisk stjerneskildpadde, og der findes kun omkring 200 på verdensplan. Foto: Randers Regnskov

Tre skildpadder af arten burmesisk stjerneskildpadde er blevet stjålet fra udstillingen i Randers Regnskov søndag. Skildpadderne er meget svære at passe og kan dø på blot få uger, hvis ikke de får den rigtige pleje. Randers Regnskov lover frit lejde, hvis tyven leverer dyrene tilbage.

RANDERS: Det var med forfærdelse at personalet søndag i åbningstiden fandt ud af, at der var stjålet tre ekstremt sjældne skildpadder fra Randers Regnskov. Der var sparket et stort hul i buret, hvor der gik otte skildpadder af arten burmesisk stjerneskildpadde (Geochelone platynota).

Og de tre af dem var taget.

Der findes kun omkring 200 af dem på verdensplan og trods et massivt avlsarbejde er de stadigt listet som kritisk truet af IUCN, World Conservation Union.

- De er så små, at de sagtens kan gemmes under en jakke eller i en taske, så det har været umuligt at finde ud af med de mange hundrede gæster, der var her i søndags, forklarer dyrepasser Kristian Sørensen.

Han er bekymret for de tre skildpadder, som kræver meget speciel pleje og pasning, blandt andet med specielt lys, vitaminer, mineraler, temperatur og luftfugtighed for at trives.

- Det er ikke som almindelige skildpadder i fangenskab. De her kræver mere pleje, og det kan være fatalt for dem at blive passet forkert i bare uger elle måneder. Det kan de dø af, siger Kristian Sørensen.

Annonce

Truet dyreart

Skildpadderne er truet, dels fordi deres levesteder er under pres, og dels fordi kineserne ynder at spise dem.

De otte, som Randers Regnskov havde gående i udstillingen, var kommet for under et halvt års tid siden, forklarer Kristian Sørensen. De var konfiskeret fra en dansker, der havde dem ulovligt.

- Man kan slet ikke få dem legalt, tror jeg, det er de alt for sjældne til. Vi har fået dem overdraget af Skov- og Naturstyrelsen, eller staten, om du vil. Og de var i en meget sølle forfatning, da de kom. De havde parasitter. Nu spillede det ellers lige så godt med dem. De havde taget det tredobbelte af deres vægt på og trivedes virkeligt godt, siger dyrepasseren.

Han fortæller, at de alle otte er så små, at de endnu ikke kan kønsbestemmes. Så, at der er taget tre ud af flokken, kan blive helt afgørende for det videre avlsarbejde, hvis der nu kun er hanner eller hunner tilbage.

Skildpadden skal være ti år, før den begynder at formere sig, og hver hun lægger kun fire æg, så det tager lang tid at få bestanden op.

Randers Regnskovs personale mener, at det er et planlagt tyveri, idet skildpadde-anlægget blev brudt op, mens der var gæster i udstillingen.

Der er taget hånd om de sidste fem skildpadder, som er taget ud af udstillingen, mens personalet finder ud af, hvor de skal gå fremover, så de ikke også bliver stjålet.

Frit lejde til at aflevere

- Da dyrene har så stor værdi for os i det fremtidige avlsarbejde, giver vi fra Randers Regnskovs side frit lejde til at aflevere dyrene tilbage til os, såfremt at man er kommet på bedre tanker. Dyrene er vigtigst af alt for os, siger Kristian Sørensen.

Dyrene er cirka 20 centimeter lange og vejer omkring 500 gram hver.

Hvad, de er værd på det sorte marked, er uvist, men Kristian Sørensen regner ikke med, at de går for under 25.000 kroner stykket.

Opdager man dyrene, skal man ringe til Østjyllands Politi eller til Randers Regnskov, lyder det fra Kristian Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce