Annonce
Debat

Frivillige ildsjæle som coronapoliti: Hvorfor stoler vi ikke bare på hinanden?

"Vi må godt gå i solarium og stole på, at personen før os har rengjort rummet, før vi kommer, men at komme til håndboldtræning og stole på, at vores holdkammerater ikke kommer, hvis de har selv de mindste symptomer – det stoler vi ikke på", skriver Simon Buus Olsen. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

DEBAT: Der var smil og glæde 22. marts, da et stort flertal i Folketinget landede en aftale om genåbningen af Danmark, bl.a. i forenings-Danmark, hvor indendørsidrætten for børn og unge kunne genåbne fra 21. april. For voksne gælder det fra 6. maj - dog mod et coronapas.

Og netop delen om coronapas er noget, der for mig skriger helt til himlen, at vi skal putte ned over foreningslivet. Modsat restauranter, cafeer, frisører, massører og lignende er foreningslivet båret af frivillige kræfter, frivillige ildsjæle, som glæder sig til igen at kunne gøre det, de er bedst til. Nemlig at skabe nogle stærke frivillige fællesskaber, oplevelser, sammenhold, smil, glæde og følelsen af at være en del af noget større. Men man skal bare lige tjekke sine medlemmer, før man kan gå i gang med en træning.


Annonce

Det må vi altså kunne gøre bedre – frivillige ildsjæle skal ikke være coronapoliti for staten!


Vi kommer altså til at bede frivillige mennesker om at tjekke almindelige borgere for, om de nu har husket at få tjekket, om de har corona eller ej, om de nu er vaccineret eller ej. Det synes jeg på ingen måder er holdbart.

Vi skal alle passe på, vi skal alle tage et ansvar for at hindre en smittespredning, men at frivillige mennesker, der gør en indsats for lokalsamfundet, for idrætslivet, for borgerne i landet rundt omkring, skal agere coronapoliti overfor deres medmennesker, det, synes jeg rent ud sagt, er forkasteligt og minder mig desværre om samfund, vi ellers aldrig sammenligner os med.

At der så oveni temmelig sikkert er noget i forhold til personfølsomme data og beskyttelsen heraf, det er også kontroversielt for mig at se.

Foreningslivet er et fristed, et frirum, hvor frihed og frivillighed er dominerende og deraf skaber nogle værdier og kultur, som danner os alle som mennesker. Foreningslivet kan noget, som hverken kommune eller stat kan, og det kan det på grund af den frihed, man har i foreningslivet. Og hvor er tilliden henne til vores medmennesker?

Vi må godt gå i solarium og stole på, at personen før os har rengjort rummet, før vi kommer, men at komme til håndboldtræning og stole på, at vores holdkammerater ikke kommer, hvis de har selv de mindste symptomer – det stoler vi ikke på?

Det må vi altså kunne gøre bedre – frivillige ildsjæle skal ikke være coronapoliti for staten!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Rådmand bad sin direktør tænke på Dansk Folkeparti: Kommunens jurister frikender Jette Skive for ulovlig ordre

Annonce