Annonce
Østjylland

Frivillige klar til at vise kommandocentral frem

<p>Sonja Glerup (tv.) og Mie Nielsen var før Den Kolde krigs ophør med til adskillige øvelser i kommandocentralen. Nu vil de gernevise rundt i den historiske tidslomme under jorden ved Parkvejens Skole. Foto: Carina Mayner</p>

Men hvem ejer i grunden de 100 kvm historie langt under jorden på Parkvejens Skole?

I sidste uge var flere skoleklasser nede og se den gamle kommandocentral under Parkvejens Skole.
Annonce
De blev vist rundt af tre frivillige, som gerne vil åbne centralen for endnu flere. De har derfor henvendt sig til borgmester Uffe Jensen (V).
De tre, som er tidligere beredskabschef P. T. Jakobsen og to tidligere CF'ere, Mie Nielsen og Sonja Glerup, har siden slutningen på Den Kolde Krig med jævne mellemrum kigget til centralen, som ellers står helt urørt hen. Ind imellem har de også vist rundt, men det kræver hver gang en masse formaliteter, fordi de ikke kender deres beføjelser.
Det er lidt svært, fordi vi ikke rigtig ved, hvem vi skal spørge om lov - og da slet ikke efter, at Odder Brandvæsen blev en del af Østjyllands Brandvæsen, fortæller Sonja Glerup, der sammen med de to andre står klar til at vise interesserede rundt.
De havde derfor i sidste uge inviteret borgmesteren ned i kommandocentralen. Det var hans første besøg, og han er begejstret.
»Jeg er dybt betaget af stedet, som jo er en tidslomme, som ikke må gå tabt. Jeg vil derfor straks gå i gang med at undersøge, om kommandocentralen tilhører Parkvejens Skole (altså kommunen red.) eller Østjyllands Brandvæsen. Er det kommunens, vil jeg i den grad støtte de frivillige, som vil åbne stedet mere for besøg. Foreløbig har de ydmygt bedt om nogle måtter, en ny støvsuger og et par ting mere. Det må vi kunne finde ud af,« siger Uffe Jensen, der i denne uge vil undersøge ejerforholdet yderligere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce