Annonce
Aarhus

Frustrerede læsere: Hvorfor er Skæring Strand fræset op?

Det, der før var et stort, grønt område fyldt med hybenroser på Skæring Strand er nu i stedet en pløjet mark. Foto: Jens Thaysen

Skæring Strand mellem Mindelunden og Kaløvig Bådelaug ser ikke ud, som den plejer - og det har fået flere frustrerede læsere til at henvende sig til avisen. Læs forklaringen her.

SKÆRING STRAND: - Det ser helt forfærdeligt ud!

- Hvem har kørt en bulldozer over vores elskede strand?

Sådan lyder nogle af de henvendelser, som Århus Stiftstidende har modtaget fra frustrerede læsere, der ikke kan forstå, hvad der sker på Skæring Strand mellem Mindelunden og Kaløvig Bådelaug.

For hvad der før var et stort, grønt område fyldt med hybenroser, er nu i stedet en pløjet mark.

Men det er der en ganske god forklaring på. For hybenrosen er en invasiv art, som man fra kommunens side har valgt at bekæmpe, fortæller Gorm Halskov, der er skov- og landskabsingeniør i Aarhus Kommune.

Hybenrosen hører nemlig ikke hjemme i Danmark, men den har fundet god plads ved strandene, hvor den ikke har nogle fjender.

- Den kan bare gro, og det gør den så, siger han.

Annonce

Invasive arter og hybenroser


  • Invasive arter er dyr og planter der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til.
  • Invasive arter har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet
  • I hybenrosens tilfælde er man nødt til at bekæmpe den, da den ellers vil dominere og ødelægge eksisterende planteliv
  • Hybenrosen hører ikke hjemme i Danmark og den kvæler alle former for plantevækst der hvor den vokser

Kilde: Naturstyrelsen

Aarhus Kommune har besluttet sig for at bekæmpe hypenroserne, som er en invasiv art og som vokser ved mange strande. Foto: Jens Thaysen

Det ser lidt voldsomt ud

At hybenrosen er invasiv betyder, at den har spredt sig kunstigt til et område, hvor den ikke hører til - i dette tilfælde Danmark - hvor den så skader de oprindelige arter. Derfor ønsker man fra kommunens side at fjerne dem i det omfang, det er muligt.

- Vi har haft held med en metode nede ved Frøstrup strand, hvor man først slår hybenbuskene ned, og derefter slår dem ned i sandet med en stor maskine. Så er der ikke særlig mange af dem, der kommer igen, siger Gorm Halskov.

- Og så har vi pludselig en fin strand igen.

Han kan dog godt forstå, at folk undrer sig og synes, det ser en lille smule voldsomt ud.

- Det er jo hvad man kan kalde grovmetoden, det vi gør, siger han.

Det skyldes blandt andet, at man fra kommunens side har valgt, at man ikke vil bruge gift.

- Det ville være det nemmeste, for det slår roserne ihjel, men det gør vi selvfølgelig ikke på strandene, siger Gorm Halskov.

Skæring Strand mellem Mindelunden og Kaløvig Bådelaug er en af de strande, som har haft besøg af kommunens store maskiner, der udrydder hybenrosen. Og det betyder, at stranden ikke ser ud som den plejer, hvilket frusterer mange i området. Foto: Jens Thaysen

Ikke noget man 'bare' bekæmper

At bekæmpe hybenroserne er dog ikke en kamp, man bare sådan vinder, forklarer Gorm Halskov:

- Eksempelvis er der fra Skæring til Risskov mange diger, hvor der vokser mange hybenroser. De diger tør vi ikke køre på. Så man kan ikke bekæmpe det med et slag.

Når kommunen har fjernet hybenroserne, er håbet, at nogle af de oprindelige arter kommer igen.

- Forhåbentligt bliver der mulighed for at finde nogle af de gamle strandplanter, som her været her altid, eksempelvis strandarve og strandasters, siger han og fortsætter:

- Er man vant til hybenroserne skal man selvfølgelig vænne sig til, at det ser anderledes ud. Men det er en naturbeskyttelse og -genopretning, vi prøver at lave. Vi vil gerne have nogle af de gamle arter tilbage på strandene.

Kommunens maskiner er færdige nu, og der bliver derfor ikke arbejdet mere på stranden, der bærer præg af den tunge kørsel. Men med tiden skal sandet nok komme til at ligne sig selv igen, forsikrer de. Foto: Jens Thaysen
Aarhus Kommune kan kun bekæmpe hybenroserne på offentlig matrikel, og ikke privat grund. Det betyder blandt andet, at det ikke er alle steder på Skæring Strand, at hybenrosen er hevet op. Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce