Annonce
Aarhus

Frustrerede patienter ringer forgæves: Sparekniven skærer af telefontider på supersygehus

Det nye Aarhus Universitetshospital har hver dag 10 medarbejdere til at modtage telefonopkald. De ansatte kæmper for hjælpe de patienter og pårørende, som har svært ved at nå flere afdelinger per telefon. Foto: Axel Schütt
Flere afdelinger på Aarhus Universitetshospital har forringet telefontiderne for at spare penge. Frustrerede patienter og pårørende strander i hospitalets omstilling, og patientforening kalder situationen uacceptabel.

AARHUS: Nogle patienter og pårørende har svært ved at komme i telefonisk kontakt med flere afdelinger på Aarhus Universitetshospital.

De seneste besparelser betyder, at telefontiderne er beskåret markant i nogle afdelinger.

Eksempelvis har en afdeling reduceret den daglige træffetid per telefon fra otte til tre timer.

- Det er en uacceptabel og utryg situation for en sårbar patient, der har brug for at komme i kontakt med en læge eller en sygeplejerske. En hurtig og let kontakt til sundhedsvæsenet må være alfa og omega. Det ligner desværre et udtryk for, at der er brugt flere penge på mursten end de basale og helt nødvendige ydelser, siger landsformand Kirsten Havemann fra Patientforeningen.

Annonce

Det er en uacceptabel og utryg situation for eksempelvis en sårbar patient, der har brug for at komme i kontakt med en læge eller en sygeplejerske. En hurtig og let kontakt til sundhedsvæsenet må være alfa og omega.

Kirsten Havemann, Patientforeningen.

Vrede og stress

Etableringen af det ny Aarhus Universitetshospital er endt som uventet besværlig og dyr.

Det har udløst sparerunder, og i 2019 lyder sparemålet på 150 millioner kroner.

Besparelserne betyder, at læger og sygeplejersker må sortere i opgaverne. I den forbindelse har nogle afdelinger valgt at skære ned på telefontiderne.

Dermed har nogle patienter og pårørende svært ved at nå afdelingerne per telefon. De ender i stedet i omstillingen, hvor den daglige bemanding med 10 ansatte fordelt på tre lokationer mærker et stærkt arbejdspres.

- Mange pationter og pørårende udtrykker frustrationer og vrede over, at de ikke kan komme til at tale med den relevante afdeling. Det er ikke rart og kan skabe stress at håndtere den slags opkald, men i bund og grund forstår vi godt følelserne. Ingen ringer til hospitalet for sjov. Man ringer for at få hjælp, understreges det i en udtalelse fra hospitalets omstilling med i alt 24 medarbejdere.

Kedelige effekter

I en årrække har det danske sundhedsvæsen arbejdet hårdt på at få patienter til enten at melde afbud eller møde til planlagte undersøgelser og operationer.

Men den indsats har det svært med de forringede telefontider på flere afdelinger.

Patienterne må opgive at få fat i de ansvarlige sygeplejersker i afdelingerne, og medarbejderne i omstillingen kan ikke aflyse eller ændre aftaler.

Gitte Anna Madsen er fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger og afdelingslæge på Afdeling for Lungesygdomme på hospitalet. Hun peger på endnu et problem ved, at patienter har svært ved nå de relevante medarbejdere på afdelingerne.

- Indlæggelser kunne være afværget, hvis patienten havde talt med en sygeplejerske eller læge i den højt specialiserede funktion. Patienter med alvorlig sygdom, som kræver akut behandling skal selvfølge indlægges. Men vores hospitalsvæsen har ikke ressourcer til, at vi får patienter ind som kunne være rådgivet eller behandlet i eget hjem. Vi har knap senge tilbage til vores alvorligt syge patienter, understreger Gitte Anna Madsen.

Hospitalet og nedskæringerne

  • 26. oktober 2009 blev der taget første spadestik til en omfattende udvidelse af hospitalet i Skejby.
  • De første bygninger blev taget i brug i 2015. Efter ombygningen består Aarhus Universitetshospital i Skejby af 250.000 kvadratmeter nybyggeri og 160.000 kvadratmeter eksisterende hospital.
  • Supersygehuset er skabt med afsæt i det eksisterende hospital i Skejby. Det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby har forenet de tre hospitaler i Aarhus.
  • Byggeprojektet havde en pris på 6,4 milliarder kroner, og dertil kom der ombygninger for 430 millioner kroner.
  • Under etableringen af supersygehuset er der gennemført flere sparerunder. Aktuelt gennemføres der nedskæringer, hvor ledelse og ansatte skal finde 150 milioner kroner i år.
  • Der er også planlagt besparelser de kommende år. Men efter den ny økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen er det sandsynligt, at hospitalet i Skejby får tilført flere penge fra 2020.

Ledelen i aktion

Aarhus Universitetshospitals ledelse er ved at analysere situationen omkring de amputerede telefontider i nogle afdelinger.

Indtil videre vil direktør Poul Blaabjerg kun knytte principielle kommentarer til sagen.

- Udgangspunktet er, at vi skal være tilgængelige på telefon - og alle kritiske funktioner som sengeafsnit er tilgængelige på telefon. Med meget stramme budgetter kan man diskutere, om alle servicefunktioner for enhver pris skal være tilgængelige hele dagen på telefon. Det er op til den enkelte afdelingsledelse at vurdere, om enkelte funktioner kan indskrænke telefontiden, uden at det giver unødig gene for patienter eller kolleger, forklarer Poul Blaabjerg.

De ansatte på Aarhus Universitetshospital må på grund af besparelser samle kræfterne om kerneopgaver. Det betyder, at telefontiderne er blevet indskrænket på flere afdelinger. Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix

Retningslinje i spil

Avisen erfarer, at fællestillidsrepræsentanten for personalet i omstillingen har rejst sagen om forringede telefontider i hospitalets faglige system.

Ifølge oplysninger fra de ansatte i omstillingen er der flest frustrerede henvendelser vedrørende:

Neurologisk klinik, børneafdelingens klinik, afdelingen for røntgen og scanning, Urinvejskirurgisk klinik, de lungemedicinske klinikker, området for hud- og kønssygdomme, de ortopædkirurgiske klinikker samt Lever Mave Tarm-klinik.

Som fællestillidsrepræsentant for 4.000 sygeplejersker og radiografer på supersygehuset håber Vibeke Bak, at der findes en god løsning.

- Jeg tænker, man i den pressede situation, vi er i, må få kigget på retningslinjen og måske ændre lidt i den, så det hænger sammen for både patienter og afdelingerne, fortæller Vibeke Bak.

Aarhus Universitetshospital er skabt ved at samle alle regionale Aarhus-hospitaler på en adresse i Skejby. Foto: Jens Thaysen
Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg er ved at se på udfordringerne vedrørende ringere telefontider på flere afdelinger på det spareramte Aarhus Universitetshospital. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce