Annonce
Østjylland

Frustreret borgmester om Letbanen: Jeg håber, det bliver i første kvartal

Letbanen kommer formentlig ikke på skinner i Odder i løbet af januar. Arkivfoto: Axel Schütt

Borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen, tror ikke på, at Letbanen er på skinner i Odder i løbet af januar.

Odder: For en uge siden steg de første passagerer på Letbanen i Aarhus. Med tre måneders forsinkelse blev der omsider givet grønt lys til at tage passagerer med på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Næste udfordring er at få Letbanen på skinner på strækningen til Odder. Her har passagerne det seneste halvandet år måtte tage bussen i stedet for toget.

Det var ellers forventningen, at denne strækning kunnet være taget i brug i slutningen af 2017 eller i begyndelsen af 2018, men borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen (V), forventer ikke, at der er tog på skinnerne i løbet af januar.

- Bedømt ud fra det, vi fik at vide i går, må vi nok konstatere, at det ikke er realistisk, at Letbanen kører i Odder i januar, lyder det fra den frustrerede borgmester, der dog har et håb om, at togene kører i den første del af 2018.

- Jeg har sagt, at jeg forventer, at det bliver i 2018, og jeg er blevet spurgt, om jeg ændrer den opfattelse. Det gør jeg trods alt ikke. Jeg vil også gerne stramme den lidt og sige, at jeg virkelig håber, at det bliver i det første kvartal i 2018. Jeg bliver meget skuffet, hvis de ikke kører senest med udgangen af marts, siger Uffe Jensen og uddyber.

- For vi glæder os jo som små børn til juleaften. Sammen med kommunaldirektør Henning Haahr fik jeg mulighed for at køre en tur, da de åbnede i Aarhus. Det var en stor oplevelse, og vi var meget begejstrede, siger han.

Annonce

Jeg har sagt, at jeg forventer, at det bliver i 2018, og jeg er blevet spurgt, om jeg ændrer den opfattelse. Det gør jeg trods alt ikke. Jeg vil også gerne stramme den lidt og sige, at jeg virkelig håber, at det bliver i det første kvartal i 2018. Jeg bliver meget skuffet, hvis de ikke kører senest med udgangen af marts.

Uffe Jensen, borgmester i Odder Kommune

En misforståelse

Men alt tyder altså på, at passagerne i Odder Kommune må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Aarhus Letbane har nemlig slet ikke søgt Trafikstyrelsen om at tage strækningen i brug. Det skriver Ingeniøren.

- Så vidt angår spørgsmålet - har Aarhus Letbane søgt ibrugtagninger hos Styrelsen til passagerdrift? Nej, men processen er i gang, skriver Aarhus Letbane i et svar til Ingeniøren.

Ifølge Ingeniøren er det en misforståelse mellem Letbanen og Trafikstyrelsen, der er årsag til, at det trækker ud med Odder-etapen.

Aarhus Letbane havde regnet med, at strækningen skulle testes under samme regler som dem, der blev benyttet på den nyligt godkendte del af letbanen i Aarhus by.

Men Trafikstyrelsen mener, at det skal foregå efter andre regler, og derfor er testkørslen endnu ikke kommet i gang.

Borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen, er efterhånden godt og grundig træt af forløbet.

- Der har kørt tog mellem Aarhus og Odder i 140 år, og nu skal der være en letbane på de samme skinner. At det kan være så svært at få den ud og køre, det er svært at forstå, sagde han i går til TV2 Østjylland.

- Der skal gøres et bedre stykke arbejde. Det undrer mig, at det kan være så svært at snakke sammen. Vi taler jo ikke om en tur til Mars - det er bare et tog, der skal køre på skinner, sagde Uffe Jensen.

Han tilslutter sig kravet fra Aarhus-borgmester, Jacob Bundsgaard (S), der har efterlyst en redegørelse for hele forløbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce