Annonce
Erhverv

Frygt for økonomisk krise giver boligejere skæve renter

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Renten på boliglån med løbetid på et år er over lån med fem års løbetid. Det kan ifølge økonom være krisetegn.

Boligejere med appetit på flekslån har mulighed for at få de laveste renter nogensinde, men under bundrekorden kan der være tegn på, at de seneste års økonomiske opsving lakker mod enden.

Det vurderer Nordea på bagkant af en dugfrisk auktion over de obligationer, der ligger bag ved boliglånene, hvor renterne er endt på de laveste niveauer til dato.

Også Nykredit/Totalkredit har afholdt auktioner. Her har det samme billede gjort sig gældende.

- Der er tale om de laveste renter, vi nogensinde har set på en auktion, skriver chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea i en kommentar.

- Det betyder, at alle boligejere, der skal have ny rente på deres rentetilpasningslån, vil få en lavere ydelse på deres boliglån i det kommende år, skriver hun.

Auktionerne er for boligejere, der skal have nyt lån fra 1. oktober. Renterne på F1-, F3- og F5-lån blev henholdsvis minus 0,43 procent, minus 0,58 procent og minus 0,51 procent.

Det kan synes mærkeligt, at renten på et F1-lån er højere end F3 og F5. Det ville den under normale omstændigheder heller ikke være.

Den specielle situation skyldes, at investorerne på de finansielle markeder, der handler med de obligationer, som ligger bag flekslånene, i øjeblikket tror, at verdensøkonomien står foran en nedtur i nær fremtid.

Hvis der kommer en krise, er der nemlig samtidig forventninger om, at verdens centralbanker vil gribe ind og forsøge at minimere konsekvenserne.

Det vil typisk ske ved at sænke renterne med henblik på at øge udlån og dermed skabe aktivitet i økonomien.

- Derfor er investorerne villige til at betale lidt mere for en obligation med en fast "høj" rente i tre eller fem år, frem for en obligation hvor renten kun er fast i et enkelt år, skriver Lise Nytoft Bergmann.

Renterne på F1-lån var også højere end F3-lån og F5-lån i 2006. Det var i årene op til, at finanskrisen for alvor brød ud i 2008.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Håber på borgerlige stemmer imod udstykning på Rolighedsvej

For nylig kom de to konservative byrådsmedlemmer i Aarhus Mette Skautrup og Peter Sporleder med nogle udmeldinger i byens aviser om, at de fremover i højere grad vil vægte arbejdet med byens hjemløse, sikre byens kulturværdier og de grønne områder. Hvor skønt med et par borgerlige politikere, der endelig tør tale om traditionelle konservative værdier og ikke overlader hele denne vigtige værdidiskussion til socialisterne på den yderste venstrefløj og Dansk Folkeparti. I alt for lang tid har Venstre fået lov til at dominere byens dagsorden med deres evindelige snak om nybyggeri, så vi snart ikke kan genkende byen, og det i sådan en grad at man kan komme i tvivl om, hvor man skal sætte krydset ved næste valg. Især en sag foruroliger, nemlig hele diskussionen om Rolighedsvej 16A. Selvfølgelig skal vi stå vagt om den private ejendomsret, og selvfølgelig ønsker vi, at det offentlige skal blande sig så lidt som muligt, men vores gamle land skal ikke være en bananstat, hvor kun jungleloven og pengene hersker. Hensynet til to bygherrer skal aldrig overtrumfe hensynet til det skønne, grønne område, det kønne, fredede hus, naboerne og byens borgere i øvrigt. Så vil vi svigte vores borgerlige værdier. Jeg sætter min lid til, at Mette Skautrup og Peter Sporleder står ved deres ord og vil være med til at sikre denne lille oase for vores børn og børnebørn, men hvad med alle Venstre-byrådsmedlemmerne, hvor er de henne? Har de alle sammen parkeret anstændigheden bag lås og slå og smidt nøglen væk? Jeg håber så sandelig, at et flertal af vores borgerlige byrådsmedlemmer vil stemme klart imod denne udstykning.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce