Annonce
Blog

Frygtenza

Når TV Avisen zoomede ind på det tennisbane-store studie, blev man skræmt ved synet af Kåre Quist – omgivet af frit-i-luften svævende vira på størrelse med badebolde.

”Åh nej, ikke igen”! Sådan TROR jeg, det har lydt hen over mange skriveborde på Jyllands-Posten ultimo januar. Anledningen turde være kendt. JP-tegner Niels Bo Bojesen havde begået en tegning i avisen, som i eksplosivt tempo havde givet krænkefeber. Vel nok mest i Danmark, men også internationalt og med en smittespredning der gav de prøvede medarbejdere hist ude i Viby dårlige minder tilbage til en, sådan umiddelbart vurderet, lignende historie i 2005.

I mellemtiden, og sikkert til tilfredshed for Jyllands-Posten, har selve hovedhistorien om Corona overhalet tegningen med den indædte virus på det kinesiske flag. Fint nok – og ro på! Det samme kan ikke siges om det globale angst-hysteri, som har båret virus – undskyld historien – fra et fiskemarked i Wuhan og så ellers worldwide og på alle kanaler 24/7.

Indledende VAR der forsøg på at kølne de feberhede medier, men en så god historie lader sig ikke slå ned med hverken fakta eller kamillete. VAR man ikke bange, uvidende og bange, for den nye virus, så kunne fx DR’s nyheder godt hjælpe på vej. Når TV-avisen zoomede ind på det tennisbane-store studie, blev man skræmt ved synet af Kåre Quist – omgivet af frit-i-luften svævende vira på størrelse med badebolde. Hvis bare én af disse asiatiske micro-terrorister ramte vores studievært i ansigtet, ville han forvandles til en kogt glasnuddel, måtte man forstå af dagens dødstal. ”Og dette tal justeres hele tiden” – kunne samme Quist fortælle os og dermed lægge endnu en febergrad til historien om den hastigt fremrykkende dommedag.

Vurderet på Kinas egen reaktion var, og er, situationen skam alvorlig. By efter by blev lukket ned, sådan temmelig bogstaveligt, og billederne af mennesketomme hovedgader i de ellers myremyldrende millionbyer er skræmmende, vist så. En ny mutation af influenza, hvortil (endnu) ikke er udviklet vaccine eller effektiv behandling, er før blevet fejlvurderet. Værst under ’den spanske syge’ i 1918, som man antager kostede mindst 50 millioner livet – worldwide. Også SARS – fugleinfluenza – i vores tid, gav sved på panden og overvejelser omkring måden, hvorpå vi producerer kyllinger.

Annonce

Hvis Corona er hjemmehørende i afdelingen ’light’ for ubehagelige vira – så har vi til gengæld set forstærkning af et fænomen, der ikke tidligere var så udtalt: Frygten for virus har udviklet sig til et problem, som i sig selv er et større problem end sygdommen. Kølige eksperter fra Sundhedsstyrelsen og fra Serupinstituttet HAR ellers været i pressen og sige ’ro på’. Meget tyder på at Corona florerer i ’svagere’ versioner rundt om – og det reelle antal smittede måske er mange gange flere, end de ca. 30.000 vi har hørt om. Hermed FALDER dødeligheden også, betragteligt – og vi nærmer os noget, der ligner alle de andre varianter af influenza. Dog med den opmærksomme forskel, at vi mangler den der vaccine.

Men der er ingen ro på! Det er svært at se begrundelsen for at lukke verdens største befolkningsgruppe – 1,4 milliarder – inde og lade den øvrige del af Asien haste panikslagent rundt, iført ansigtsmasker og tætsluttende hætter. På danske tv-kanaler kan vi se ambulancer, med blå blink og politieskorte, køre de ”måske-smittede” direkte fra lufthavn til isolation på hospitalet. I sig selv en fornuftig disposition, men iscenesættelse og pressedækning er voldsom.

Frygten har sit eget liv, og på især de sociale medier en lige så uhåndterlig tvillingebror: Konspirationen. Corona er, hedder det, i virkeligheden opfundet af medicinalindustrien, som også har en klar vaccine. Den bliver bare ikke sendt på markedet, førend vi alle sammen har fået frygtenza – et alment forstadie til næsten alle sygdomme – og derfor er villige til at betale hele pensionen for en enkelt pille. Så vidt altså konspirationen. Vil man selv digte videre på vrøvlet kunne man jo antage, at ’konspirations-industrien’ (!) i virkeligheden har fået underleverancen til hele corona-projektet, som dem der skal sprede vrøvl, tåge, overdrivelser, fake ill, men først og fremmest – frygt.

Verner Lynge, ny blogger/klummeskribent. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce