Annonce
Blog

Fucking God Uddannelse

Smag på ordet – ”restgruppen”. Lidt i familie med den sidste tandpasta, der ikke vil ud af tuben, eller det gulvsnavs, som ikke er til at få op på fejebakken – og hyppigt ender under gulvtæppet.

En ny ”før-ungdomsuddannelse” er sat i drift i dette efterår. FGU står for ”Forberedende Grund Uddannelse” og skal rumme de unge 15-25 årige, som tidligere har været at finde på produktionsskoler, VUC (Voksen Uddannelses Center), Koordineret Ungdomsuddannelse, EGU og en del andre kommunale tiltag for gruppen, som i ministerielle rapporter hyppigt omtales som ”restgruppen”.

Smag på ordet – ”restgruppen”. Lidt i familie med den sidste tandpasta, der ikke vil ud af tuben, eller det gulvsnavs, som ikke er til at få op på fejebakken – og hyppigt ender under gulvtæppet. Restgruppen her, er de ca. 8-10% unge, som af allehånde gode grunde ikke matcher ind i den vifte af uddannelsestilbud, samfundet ellers har klargjort, så de hastigt kan komme ud og løbe om kap i hamsterhjulet – ligesom alle os andre.

Intentionen med FGU er, ligesom de tidligere tilbud til de unge, velmente. Vi er, long time gone, forbi den tid, hvor en rask, ung borger kunne finde arbejde på den nærmeste fabrik, systue, gartneri, og hvad der ellers fandtes af ufaglært til de, som ikke ønskede at læse videre eller tage en håndværksuddannelse. Jobbene ER der helt enkelt ikke mere. Det vil sige, få af dem ER – men mestendels besat af billig østeuropæisk arbejdskraft.

Flere tiltag har været gjort siden mislykkede ung-i-job projekter tilbage i 80’erne. Mantraet har været, at uddannelse er godt – meget uddannelse er meget godt. En stedse større procentdel af ungdomsårgangene har, af ambitiøse forældre og alle vi andre, fået fortalt, at en gymnasial uddannelse er sådan et MUST, og at alt andet er sådan second hand – eller ”restgruppe”. Gymnasiale uddannelser er traditionelt røv-til-sæde undervisning, og de stakkels lærere dér har i en årerække været fanget i dilemmaet: Gymnasieskolerne er taxameter-financierede og skal altså have elever, - mange elever – uagtet at samme lærere og rektorer har måttet melde ud, at det går ikke. En betragtelig del af eleverne er ikke egnede til at tage den bog-tunge ungdomsuddannelse.

På fagskolerne – de tekniske skoler – har problemet været næsten omvendt: Her har man GERNE villet modtage flere elever, og i industrien og især byggefagene har man råbt op på fagudlærte håndværkere i mange år. Imidlertid har det været småt med motivationen hos de unge – hvad man forstår, når samme byggefag har mere end svært ved at tilbyde de nødvendige praktikpladser.

Resultatet er, at det drysser med unge UD af ungdomsuddannelserne. Unge, som har fået en bogligt nederlag på de gymnasiale uddannelser – og unge som har fået flere praktik-afslag på erhvervsuddannelserne.

Foruden de uheldige. Unge som slet ikke er kommet i gang, grundet læsevanskeligheder, vanskelige hjemmeforhold, for meget hash, for lidt omsorg.

FGU er kommet hastigt og stresset fra start her i efteråret 2019 – men intentionen er god, og metoderne nye. Inspireret af især tidligere produktionsskoler vil man forsøge at gøre undervisningen ’praksis-orienteret’ . Matematik er koblet til de møbler, der laves i træværkstedet – og den faktura, der skal med bordene ud i den rigtige verden. Dansk er, sammen med køkken og ernæring, læring til den tekst, de unge kan tilbyde det lokale pizzaria, hvor man kan bruge lidt hjælp til menu-kortet eller annoncen i lokalbladet. Den slags! Undervisningen er konkret, faglig og skubber gerne de unge i retning af bedre selvværd, mere tro på at uddannelse ER mulig. Flere Glade Unge. Ideelt kan FGU blive et brud med en gammel vanetænkning, - at viden skal måles i stakken af bøger på bordet. Brud med dogmet, at uddannelse og unge opgøres i ’best’ og ’rest’. Respekt for mangfoldigheden i uddannelse og troen på plads til alle: En Fucking God Uddannelse.

Annonce
Verner Lynge, ny blogger/klummeskribent. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce