Annonce
Horsens

Fuldt hus til borgermøde, selv om udstykning i Stensballe er aflyst af lodsejerne

Selv om lodsejerne har aflyst udstykningen, mødte rigtigt mange lokale borgere op til debat om sagen i Stensballehallens klubhus torsdag aften. Privatfoto
Omkring 150 lokale borgere og mere end en håndfuld byrådspolitikere deltog i borgermøde om omstridt udstykning i Stensballe. Ikke alle er overbeviste om, at slaget er vundet, lød det fra en arrangørerne.

Horsens: Dagen før havde lodsejerne meldt ud, at de alligevel ikke ønsker at udstykke et areal i kystnærhedszonen i Stensballe. Alligevel var der mere end fuldt hus, da omkring 150 lokale borgere torsdag aften mødte op til borgermøde om sagen i Stensballehallens klubhus.

- Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet. Der var en god stemning, men ikke alle var fuldt overbeviste om, at slaget er vundet, siger Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe".

Gruppen har samlet 978 borgere i protesten mod en mulig udstykning af markarealet øst for Hovmarksvej, Plantagen og Herregårdsparken.

Facebook-gruppen havde inviteret samtlige 27 byrådsmedlemmer. I hvert fald syv dukkede op, og herfra var der ifølge Karin Bentsen bred opbakning til borgerne.

- Vi har i Dansk Folkeparti fra første sekund været skeptiske over for planerne om mulig bebyggelse i området, som har stor rekreativ værdi for borgerne i Stensballe, og jeg har ikke mødt en eneste borger herude, som ønsker denne byudvikling, lød det i aftes fra en af dem. Alt i alt er jeg særdeles glad for, at lodsejeren har trukket sin ansøgning, lød det fra byrådsmedlem Claus Kvist Hansen (DF), som selv bor i Stensballe.

Annonce

Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet.

Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe"

S: Henvendelser gør indtryk

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand i plan- og miljøudvalget, deltog også i mødet, og han sagde efterfølgende, at det var "et godt borgermøde med en saglig gennemgang af sagen".

- Min holdning er egentlig, at jeg både kan følge argumenterne for en udstykning og argumenterne imod. Men det er mit klare indtryk, at udstykningen ikke længere er aktuel, sagde han.

- Lodsejerne har nu selv aflyst udstykningen, og der synes nu at være et stort flertal i byrådet, der ikke ønsker området med i kommunens planstrategi, som er forløberen for kommuneplanen. Hvad ville din holdning være til udstykningen, hvis lodsejerne ikke havde trukket ansøgningen?

- Planstrategien er i høring lige nu, og jeg ville først og fremmest afvente høringssvarene. Men jeg kan da godt sige, at det her er en af de sager, hvor der er kommet mange henvendelser, og det gør da et stort indtryk, siger han.

På mødet blev der samlet 140 underskrifter ind mod udstykningen, som skal bruges som et høringssvar, og fra Facebook-gruppen vil der også komme et samlet høringssvar, fortæller Karin Bentsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce