Annonce
Aarhus

Fuldt overblik: Se de fem vigtigste punkter i trafikplanen for Østjylland

Der er fem punkter, man skal forholde sig til, hvis man pendler mellem de forskellige byer i Østjylland. Man kan kan se langt efter forbedringer på vejen mod Randers, mens strækningen rundt om Aarhus bliver udvidet som noget af det første.

ØSTJYLLAND: Det er en blandet pose bolsjer, som pendlerne i Østjylland kan se frem til, med den nye investeringsplan.

Nogle tiltag sker hurtigt, andre lader sig vente på sig. Men særligt fem ting er væsentlige at få med, når man ser på, hvordan den nye plan kommer til at påvirke infrastrukturen for bilisterne i Østjylland.

Få det fulde overblik her.

Annonce

Aarhus Syd – Aarhus Nord

Der opleves i dag store trængselsproblemer i myldretiden på den cirka 16 kilometer lange strækning mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord som følge af manglende kapacitet, lyder det i investeringsplanen.

Regeringen og DF har derfor afsat 1,5 mia. kroner til udvidelse af Østjyske Motorvej fra Aarhus Syd til Aarhus Nord.

Det betyder, at strækningen udvides fra fire til seks spor, og at projektet igangsættes allerede i 2021.

Aarhus - Viborg

Der opleves ligeledes fremkommelighedsproblemer på den cirka 60 kilometer lange strækning af Rute 26 mellem Aarhus og Viborg i dag.

Allerede i 2012 blev man opmærksom på trængslen, og derfor undersøgte man allerede dengang mulighederne for at udbygge strækningen. Nu vurderer man dog, at der er et behov for en fornyet analyse af tiltag på strækningen, som igangsættes med investeringsplanen.

Regeringen og DF har afsat 800 millioner kroner til kapacitetsforbedringer på Rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Men hvad de såkaldte kapacitetsforbedringer kommer til at indeholde, vides ikke endnu. Det konkrete projekt afhænger af analysens resultater. Projektet igangsættes i år 2022.

Aarhus - Randers

Strækningen mellem Aarhus og Randers må se længe efter lidt opmærksomhed.

Først efter år 2030 igangsættes en ny flerårig plan. Den plan skal indebære en udbygning af E45 nord for Aarhus op mod Randers, men det betyder samtidig, at der ikke er afsat penge eller lavet konkrete planer for udvidelsen af motorvejsstrækningen mellem Aarhus og Randers i den nye investeringsplan.

Der gennemføres til gengæld lige nu en VVM-undersøgelse af strækningen mellem Aarhus N og Randers N, som forventes færdig i 2020. Hvor mange penge der afsættes, vides ikke. I investeringsplanen fremgår det kun, at opstarten af disse projekter i år 2030 finansieres af puljen til opgradering af statsveje.

Vejle - Skanderborg syd

Der opleves også store trængselsproblemer i myldretiden på den cirka 35 kilometer lange strækning mellem Hornstrup (Vejle) og Skanderborg Syd. Strækningen er en central del af rygraden i det overordnede motorvejsnet, lyder det i planen. Derfor gennemføres der en VVM-undersøgelse af projektet, som forventes færdig i 2020. Der er desuden afsat over 3.000 millioner kroner til udvidelsen af E45 fra Hornstrup til Skanderborg Syd.

Strækningen går derfor fra fire til seks spor, og projektet igangsættes i 2023.

Balle - Tåstrup (Tåstrup - Grenaa)

Der kan også opstå forringet trafikafvikling i myldretiden på den cirka 13 kilometer lange strækning fra Bale til Tåstrup på Djursland.

Også selvom man i 2016 lavede en strækning på cirka 3,4 kilometer mellem Løgten og Bale som en 2+1 motortrafikvej med en hastighedsgrænse på 100 km/t, så er der stadig ofte kø. Man undersøgte desuden allerede i 2012 mulighederne for udbygning af Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup, men der skal nu igangsættes en ny VVM-undersøgelse af udbygningsmuligheder, fremgår det i investeringsplanen.

Der afsættes 100 millioner kroner til udbygning af Rute 15 fra Bale til Tåstrup. Det konkrete projekt vil afvente resultatet af VVM-undersøgelsen. Og derudover igangsættes der en screening af udbygningsmuligheder på strækningen fra Tåstrup til Grenaa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce