Annonce
Danmark

Funding: Dansk Folkepartis katastrofevalg kan ikke bortforklares

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Pessimisterne fik ret. Dansk Folkeparti fik et elendigt valg til Europa-Parlamentet. Partiet gik allerede, før valgresultatet forelå, i gang med at placere ansvaret på alle andre end sig selv. ”Klimatosser”, journalister og EU blev bebrejdet. Og måske det er noget af forklaringen, men det er ikke dækkende. DF må også kigge indad.

Der lød et jubelsbrøl til Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg, da det første valgresultat blev vist på fjernsynsskærmene. Brølet kom dog ikke fra DF'erne, men i stedet fra venstrefolkene på etagen ovenover.

De havde netop fået at vide, at de var blevet valgets sejrherre med et historisk godt valg. Altimens stod DF'erne dødstille og kiggede mat ud i luften. Deres store frygt var blevet til virkelighed. Partiet blev mere end halveret i stemmeprocent og gik fra fire til et mandat. Et regulært katastrofevalg.

En komplet uvant situation for partiet, der aldrig før har prøvet en afvaskning af denne størrelsesorden. Et fald på rundt regnet 60 procent sammenlignet med det seneste valg.

Måske var det derfor, partiet, allerede før valgresultatet forelå, gik i gang med at placere ansvaret for nederlaget på alle andre end egne skuldre.

Partiets tidligere formand, Pia Kjærsgaard, tog tidligt på aftenen ordet og gik på talerstolen, hvor hun først tordnede mod EU-systemet, som hun mente havde forhalet undersøgelsen af skandalehistorierne i Meld og Feld.

- Det er over tre år siden, den er begyndt. Vi sidder med røven på kogepladen. Det er ganske urimeligt, at sådan noget ikke er afgjort. Og det er typisk EU-systemet bare at vente, sagde Pia Kjærsgaard, inden hun kastede sig over journalister og klimabekymrede danskere.

- Jeg kender jer jo, I pressefolk, spydige smil. Man fryder sig sådan en lille bitte smule, man kan se det på jer, og det kan I faktisk ikke være bekendt.

- Måske er det alle de, hvad er det nu man kalder dem, klimatosser. Nej alle dem, der alene går op i klima, fortalte Pia Kjærsgaard, inden hun understregede, at det var vigtigt, at de fremmødte huskede at klappe ad Kristian Thulesen Dahl, fordi han har haft det hårdt.

Den tidligere formand for Dansk Folkeparti har måske en pointe. I hvert fald når det kommer til klimaet. Dækningen af valget til Europa-Parlamentet har været fraværende, og den dækning, der har været, har haft et stort fokus på klimaet, hvilket ikke er en styrkeposition for DF.

Spørgsmål såsom grænsekontrol, social dumping og mindre EU har ikke fyldt det store, og det har ramt partiet. Læg dertil, at EU-valget er blevet afviklet midt under et kaotisk brexit, Donald Trump, der siger "America First", og Vladimir Putins Rusland, der opfører sig stadig mere aggressivt.

Men når man peger fingre ad andre, er der tre, der peger mod én selv, og det bør Dansk Folkeparti måske huske på.

Der er i hvert fald som minimum to selvforskyldte grunde til, at Dansk Folkeparti fik så ringe et valg i går.

Den første hedder Morten Messerschmidt. Han er givetvis den dansker, der til tid og evighed vil være indehaver af rekorden for flest personlige stemmer. 465.758 danskere stemte på ham for fem år siden.

Men med til historien hører, at Messerschmidt forvaltede valget dårligt. Han formåede ikke at holde sammen på sin fire mand store gruppe. Tværtimod var han selv med til at accelerere de interne konflikter i stedet for at løse dem.

Derudover kan han ikke - underordnet hvordan undersøgelserne imod ham i sagerne om Meld og Feld ender - løbe fra, at han som minimum har opført sig sløset på en måde, der har skadet hans eget parti.

Men Kristian Thulesen Dahl må også tage sin del af ansvaret. Gårsdagens katastrofevalg hænger i høj grad også sammen med den ringe opbakning, der er til partiet i meningsmålingerne til folketingsvalget.

Det bunder langt hen ad vejen i Kristian Thulesen Dahls beslutning om at placere Dansk Folkeparti i midten af dansk politik. Det har blåstemplet Socialdemokratiet, og gjort de mest borgerlige af DF’s vælgere i tvivl om, hvad man egentlig får, hvis man stemmer på partiet.

Dansk Folkeparti går nu nogle skrækkelige nyhedsdøgn i møde, og den malstrøm, partiet er fanget i, vil tage til i kraft. Hvad konsekvenserne bliver til folketingsvalget om ni dage, ved vi ikke, men DF’s krise er ikke ovre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce