x
Annonce
Danmark

Funding: En SMS fra Jens Rohde beviser, at Radikale er på krigsstien

Radikales Jens Rohde sendte ifølge avisens Danmark en SMS til boligminister Kaare Dybvad (S) i forløbet omkring forhandlingerne om en ny boligaftale, hvor han kundgjorde, at ministeren kunne forvente et knubbet forløb til gengæld for den måde S havde behandlet R, da der blev forhandlet om fremmedkrigere. Foto: Niels Ahlmann Olesen
På 24 timer gik radikales Jens Rohde fra at være et taktisk geni til at stå med bukserne trukket ned om anklerne. Men hvorfor endte en relativt ubetydelig boligaftale med at eksplodere på Christiansborg i denne uge? En del af svaret skal findes i en SMS, der beviser, at Radikale Venstre har det som mål i sig selv at straffe Socialdemokratiet.

- Shit så er der da smæk på!!

Sådan skrev en kilde fra det politiske miljø til undertegnede, da det blev kendt, at Dansk Folkeparti havde forpurret Radikale Venstres forsøg på at bringe den socialdemokratiske regering i mindretal i forhandlingerne om en boligaftale.

Og det var da også dramatisk, det der skete i denne uge. Lidt underligt når man tænker på, at boligaftalen i sig selv ikke er voldsom stor, og det er nok kun primært er folk i hovedstaden, der for alvor går op i indholdet. Men det politiske spil omkring forhandlingerne handlede om meget mere end kapitalfondenes indtog på det københavnske boligmarked, og derfor endte sagen med rydde sendefladen.

Det dramatiske forhandlingsforløb er nemlig det hidtil bedste eksempel på, at Radikale Venstre har det som et selvstændigt mål at straffe Socialdemokratiet. Det vidner en SMS, som Jens Rohde skulle have sendt til boligminister Kaare Dybvad om. Mere om den senere.

Først skal vi nemlig have slået fast, hvad forhandlingerne om boligaftalen egentlig handler om. Hele debatten tog for alvor fart, da den amerikanske kapitalfond Blackstone gjorde sit indtog på det københavnske boligmarked.

Virksomheden er blevet beskyldt for at opkøbe renoveringsmodne udlejningsejendomme for så at sætte dem i stand og udnytte det til at skrue lejen urimeligt højt op. De fleste partier i Folketinget er enige om, at det er problem, da det presser lavtlønnede danskere ud af hovedstaden, men løsningen splitter.

Regeringen og resten af venstrefløjen vil indføre en såkaldt karensperiode, hvor der skal gå en længere årrække, før en investor kan sætte lejen markant op som følge af en renovering. Ideen er, at det vil skræmme kortsigtede spekulanter væk, men modstanderne af denne model – som blandt andet tæller Radikale Venstre – mener, at det risikerer at gå ud over andelsejerne og desuden bremse grønne investeringer, da investorerne ikke kan få disse forrentet.

Spørgsmålet er dog, om denne reelle politiske uenighed alene forklarer, hvorfor forhandlingerne onsdag brød sammen? Man skal i hvert fald ikke have talt med mange politikere fra de røde partier, før man bliver fortalt, at det i høj grad også er et eksempel på den voksende konflikt mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Og der er måske er der noget om snakken. I hvert fald skulle Jens Rohde ifølge avisen Danmarks informationer tidligt i forløbet have sendt en SMS til boligministeren, hvor han gjorde klart, at han havde tænkt sig at gøre forhandlingerne om boligaftalen besværlige, fordi han ikke mente, at Socialdemokratiet have behandlet Radikale Venstre ordentligt, da der var blevet forhandlet om at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab. Noget Radikale Venstre var imod.

Dermed er det det første klare eksempel på, at Radikale Venstre ikke kun er motiveret af det politiske indhold, men også er drevet af at ville straffe Socialdemokratiet.

Det så faktisk i en periode ud til at lykkes. Fra tirsdag til torsdag i denne uge lignede det, at Radikale Venstre havde fået samlet blå blok omkring et alternativt forslag, der kunne bringe regeringen i mindretal. En seriøs kindhest til boligministeren og Socialdemokratiet.

Men i 11. time vendte Dansk Folkeparti på en tallerken og indgik bag om ryggen på blå blok en aftale med Kaare Dybvad. Årsagen til flip-floppet virker til at have være en kombination af, at partiets ordfører Mette Hjermind Dencker havde overskredet sit mandat og var gået for vidt i samarbejdet med Radikale Venstre, og så at DF’s ledelse oplevelse var, at de var ved at blive spændt for Jens Rohde og Radikale Venstres vogn.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Rohde bestemt ikke er på julekortlisten hos Kristian Thulesen Dahl, da han har gjort det til en yndlingssport at angribe DF.

Særligt skulle dette citat fra Jens Rohde til DR have fået DF'erne til at stå af toget:

"Jeg synes, at ministeren skulle lære sig sit håndværk. Politik handler ikke om at have ret. Politik handler om at få ret."

Og hvad kan vi så lære af alt dette? Jo, Socialdemokratiet vandt en omgang, og Radikale Venstre blev ydmyget, men krigsskadeomkostningerne for regeringen kan vise sig dyr.

Det virker nemlig ikke til, at Dansk Folkeparti har skiftet parlamentarisk strategi. De er stadig i opposition til regeringen, og denne er som konsekvens stadig i det store hele afhængig af Radikale Venstre, der nu beviseligt er på krigsstien overfor selv samme regering.

Bundlinjen er derfor, som det ser ud lige nu, at Socialdemokratiets forhold til Radikale Venstre er blevet endnu mere elendigt, end det var i forvejen. Det er skidt nyt for Mette Frederiksen, og det ved hun nok også godt selv. I hvert fald lod partiets ledelse et dekret udgå torsdag aften, da aftalen med Dansk Folkeparti blev indgået:

Ingen i Socialdemokratiet måtte håne Radikale Venstre for ydmygelsen.

Og det siger måske i virkeligheden det hele. Man ved godt, at man har brug for dem.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- God aftale med tryghed for lejere, andelshavere og styr på kreative boligspekulanter. Oveni fik DF stoppet det radikale paradecirkus, som Jens Rohde forsøgte på bedste amatørvis.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby kunne ikke på sin twitterprofil skjule, at det for DF også handlede om Radikale Venstre, da partiet gik bag om ryggen på blå blok og lavede en boligaftale med rød blok.

- Det ser ud til, at der med rimelig kirurgisk præcision er lavet en positiv særbehandling af regeringens venner i form af de socialdemokratiske vestegnsborgmestre.

Politisk ordfører for Venstre Sophie Løhde gjorde det overfor Ritzau klart, at hun mener, at Socialdemokratiet favoriserer sine egne borgmestre.

- Hvis politikerne virkelig mener klimamålene, så bliver de nødt til at erkende, at vi ikke kommer i mål uden en højere afgift, der både påvirker vores produktion og forbrugsadfærd.

Professor på Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith gav i Information politikerne klar besked. Hun mener ikke, der er nogen vej udenom øgede afgifter på det, der forurener.

- Vi kommer til at udligne mere, og bevægelsen er, at det bliver fra øst mod vest. Det handler om hovedstadsområdet i forhold til resten af landet, men også om Østjylland i forhold til resten af Jylland.

Mette Frederiksen skød forhandlingerne om en refom af udligningsordningen i gang her i avisen Danmark.

Thomas Funding, politisk redaktør på avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
- Det ser ud til, at der med rimelig kirurgisk præcision er lavet en positiv særbehandling af regeringens venner i form af de socialdemokratiske vestegnsborgmestre.Politisk ordfører for Venstre Sophie Løhde gjorde det overfor Ritzau klart, at hun mener, at Socialdemokratiet favoriserer sine egne borgmestre.
- Vi kommer til at udligne mere, og bevægelsen er, at det bliver fra øst mod vest. Det handler om hovedstadsområdet i forhold til resten af landet, men også om Østjylland i forhold til resten af Jylland.Mette Frederiksen skød forhandlingerne om en refom af udligningsordningen i gang her i avisen Danmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce