Annonce
Danmark

Funding: Venstre bøvler med selvforskyldt ratslør

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Siden Venstre fik ny formand for halvanden måned siden, har der været politisk ratslør i partiet. Tvivl om partilinjen har fået udlændingedebatten til endnu engang at blusse op. Jakob Ellemann-Jensen forsøgte derfor i weekenden at sætte skabet på plads i sin første landsmødetale som formand.

Man kan ikke skifte formand for et parti, uden folk stiller sig selv spørgsmålet: Hvad betyder det for den politiske linje? Og kommer der ikke svar på spørgsmålet, skaber det tvivl.

Det er, hvad der er sket i Venstre. Jakob Ellemann-Jensen har siden sit valg til formand haft travlt med efterslukningen af branden i både Venstre og blå blok. Møder med baglandet og forsoningskaffe med de andre partiledere i blå blok. Det er ligesom i førstehjælp. Det første, man gør, er at standse ulykken. Alt andet må vente.

Det er derfor heller ikke blevet til mange politiske markeringer fra den nye formand. Han har ikke givet svar, og det har ført til tvivl. Ikke at folk ikke grundlæggende ved, hvor de har Venstre. Mon dog ikke de gør det? I hvert fald ligger partiet overraskende stabilt i meningsmålingerne. Det politiske ratslør skal findes i de nuancer af holdninger, Venstre selv repræsenterer.

Venstre er ikke et politbureau. Der er meningsforskelle. Både Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen kan være valgt til Folketinget for partiet, og de repræsenterer noget forskelligt.

Inger Støjberg er skeptisk over for mere EU. Det er Jan E. Jørgensen ikke. Inger Støjberg ser symbolpolitikken på udlændingeområdet som en nødvendig værdikamp. Jan E. Jørgensen mener, det er populistisk og alt andet end liberalt. Hvem af de to er Jakob Ellemann-Jensen mest enig med? Det har han reelt ikke fortalt, og det har skabt usikkerhed i Venstres folketingsgruppe.

Og når der er usikkerhed om linjen i et parti, er der risiko for, at det udvikler sig til en magtkamp. Det var det, vi så antydningen til i ugen op til Venstres landsmøde.

B.T. lavede i sidste uge en meningsmåling, hvor 28 procent af respondenterne svarede, at de mente, at alle muslimer skal ud af Danmark. Altså alene fordi de er muslimer.

Inger Støjberg kommenterede i et blogindlæg på B.T. på meningsmålingen. Hun var ikke enig med de 28 procent, men hun kunne godt forstå dem. Hun var også træt af at høre om ”islam mig her og islam mig der”.

Blogindlægget satte straks svingninger i gang i Venstres folketingsgruppe. Det var faldet en række gruppemedlemmer for brystet, at de mente, at hun forsøgte at omfavne de 28 procent. Som så mange gange før handlede konflikten ikke så meget om indhold, men mere tonen og måden, man taler om udlændinge.

Kim Valentin, Fatma Øktem, Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Bertel Haarder skrev derfor et debatindlæg, der fredag blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de kaldte det at ville smide mennesker ud af Danmark, fordi de er muslimer for ”racisme i den reneste form”. Inger Støjberg blev ikke nævnt med et ord, men der var ingen tvivl om, at indlægget var møntet på hende - og i virkeligheden også på Jakob Ellemann-Jensen.

Det var i sin essens en efterlysning af, at formanden kom på banen og slog Venstres udlændingepolitik fast. Underforstået satte Inger Støjberg på plads. Gruppemedlemmerne ville ikke acceptere, at næstformandens udlændingepolitiske linje blev partiets.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen tog debatindlægget ilde op. Skribenterne blev venligt, men meget bestemt mindet om, at han var valgt på et mandat om at skabe ro i Venstre, og at han havde tænkt sig at slå hårdt ned på fløjkampe. Det er nærliggende at antage, at det var denne opsang, der efterfølgende fik de fem underskrivere til at nægte at uddybe indlægget over for pressen.

Men de lykkedes nu alligevel med deres forehavende. Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke lade diskussionen stå åben, han blev nødt til at komme på banen og forsøge at skabe ro. Det brugte han derfor en del af sin landsmødetale til.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed. Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, fortalte han fra talerstolen i Herning Kongrescenter og lagde dermed en smule afstand til Inger Støjberg.

Det er forståeligt, at det har irriteret Jakob Ellemann-Jensen, at den interne diskussion tog fokus fra det, han gerne ville have brugt landsmødet på, men i sidste ende falder det tilbage på ham selv. Han har ikke prioriteret at give sit parti - eller vælgerne for den sags skyld - en fornemmelse af, hvilken retning han vil gå.

Man kan argumentere for, at der er masser af tid til at gøre dette. Vi er kun et halvt år inde i valgperioden. Og det er da også rigtigt. Det er alt for tidligt at udrulle de store programerklæringer. Men Jakob Ellemann-Jensen fandt i denne uge ud af, at der også er konsekvenser ved slet ikke at sige noget.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Tak for alt til de fleste. Og tak til alle for det meste.

Lars Løkke Rasmussen sagde på weekendens landsmøde i Venstre farvel til det parti, han har været formand for i 10 år

- Lad mig sige det sådan, vi havde et slogan engang, jeg tror, det var Anders Fogh, der opfandt det, det er i hvert fald hans stemme jeg bedst kan høre sige det: Venstre ved du, hvor du har. Jeg synes, det var et knaldgodt slogan, men det varer nok lidt, inden jeg bruger det igen.

Jakob Ellemann-Jensen fortalte her i avisen Danmark lidt om, hvad det politiske projekt bliver med ham som formand. Det kræver ifølge ham, at partiet søger tilbage til rødderne. Ikke alt muligt nyt

- Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste over for Altinget, at regeringen vil øge dagpengesatsen

- De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar - som lovet.

Den nye seniorpension træder alligevel i kraft fra årsskiftet. Det kunne Radikale Venstres leder Morten Østergaard fortælle til DR. Partierne bag er enige om en model, hvor kommunerne i en overgangsperiode skal stå for tildelingen, hvorefter ansvaret overtages af staten

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce