Annonce
Indland

En ordstyrers betragtninger: Læs Fundings tre pointer fra Tulle-Vermund-duellen

Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterede i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa med Thomas Funding som ordstyrer. Foto: Jacob Schultz
I denne uge tørnede den yderste højrefløj sammen i Aabenraa. Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund mødte for første gang hinanden i direkte duel. Jeg stod i midten af det hele som ordstyrer og hæftede mig særligt ved tre ting.

Der er blevet spekuleret højlydt på Christiansborg siden oktober 2016, hvor Nye Borgerlige blev opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg. Hvor stort et indhug kan Pernille Vermunds tropper gøre i Dansk Folkepartis vælgerbase?

I torsdags fik vi så langt om længe en indikation. Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund dystede for første gang på ord i en to timer lang debat arrangeret af JydskeVestkysten.

Jeg havde fornøjelsen af at styre slagets gang, og allerede før debatten stod det klart, at begge partier havde meget på spil. Der var ingen afslappede holdninger til arrangementet. Alle detaljer blev vendt og drejet. Intet måtte være til den anden parts fordel. Det var blodig alvor.

Og det forstår man godt. Kristian Thulesen Dahl er i forvejen en presset mand. Tror man meningsmålingerne, har Dansk Folkeparti siden valget mistet op imod hver tredje stemme.

Lige nu ligger DF i risikozonen for at blive trukket ned i en malstrøm af negative historier om vælgerkrise og uro i baglandet. Havde Thulesen Dahl tabt debatten, kunne det have bidraget til den negative spiral.

Men også udfordreren Pernille Vermund havde hånden på kogepladen. To timer i bokseringen med en af Christiansborgs dygtigste politikere under massiv medieovervågenhed er ikke for sjov. Var Pernille Vermund faldet igennem, kunne det have været fatalt for Nye Borgerlige.

Debatten blev derfor også med et højt tændingsniveau, hvor forberedte angreb blev fyret af sted fra begge sider. Set fra min plads i midten af det hele var der særligt tre ting, der var interessante.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Lad mig slå fuldstændig fast: Fra vores side ville vi gerne have indgået en aftale om sundhedsreform, hvis vi var sikre på, at det var den rigtige aftale, men det er vi ikke. For mange åbne spørgsmål, for lidt demokrati og for usikker økonomi.

Alternativet forlod i denne uge forhandlingerne om en ny sundhedsreform. Det fortalte Uffe Elbæk på det sociale medie Twitter. Det efterlader blå blok alene ved forhandlingsbordet.

- I ordets bogstavelige forstand er han for usynlig. Han skal markere sig mere.

Dansk Folkepartis lokalformand i Ishøj Poul Rikardt Jørgensen forklarede til DR, hvad han mener, årsagen er til, at Dansk Folkeparti er gået så meget tilbage i meningsmålingerne.

- Er du klar? Er du klar? Er du klar?

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund ville i debatten med Kristian Thulesen Dahl vide, om han var klar til at støtte hendes ultimative krav til Lars Løkke Rasmussen. Nye borgerlige vil blandt andet have et totalt stop for asylansøgere.

- Jeg er ikke klar til at stille ultimative krav. Sidst det skete, var da nogen klatrede op i et træ, og det kom der ikke nogen topskattelettelser ud af.

Kristian Thulesen Dahl afviste Pernille Vermunds tilbud om at tilslutte sig Nye Borgerliges ultimative krav. Han vil i stedet satse på forhandlingsvejen.

- Der er stadigvæk for mange fejl, og hverken borgere eller samfundet kan være tjent med, at sagsbehandlingen er så fejlbehæftet.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) kritiserede i Berlingske landets kommuner, da det kom frem, at hver anden ankesag om handikappede børn omgøres i ankenævnet.

1. Uafgjort er en sejr for Nye Borgerlige

Debatten var i sig selv en meget lige affære. Måske med Kristian Thulesen Dahl som en lille vinder.

Pernille Vermund startede godt nok hårdt ud med et angreb på Kristian Thulesen Dahl. Han havde svigtet Danmark, fordi han ikke havde sat stolen for døren over for Lars Løkke Rasmussen, da flygtningene gik på den sønderjyske motorvej i september 2015.

Kristian Thulesen Dahls forsvar lød til forveksling som noget, de gamle partier på Christiansborg kunne have fundet på at have sagt. Man kommer længst ved at forhandle. Der skal 90 mandater til et flertal. Og så videre.

Men hvor Nye Borgerliges frontkvinde var i offensiven på udlændingepolitikken, var hun på hælene, da hun skulle forklare sin egen økonomiske politik. Kristian Thulesen Dahl ville vide, hvordan hun kan spare 77 milliarder kroner i den offentlige sektor, uden det kommer til at gå ud over folkeskolerne og ældreplejen. Det lykkedes kun Pernille Vermund at redegøre for de omkring 20 milliarder.

Men selv om debatten endte omtrent uafgjort, var det stadig en sejr for Pernille Vermund. Hun faldt ikke igennem. Tværtimod spillede hun på lange stræk lige op med Thulesen Dahl. Hun slog fast, at hun er en reel udfordrer, og at hun hører til.

2. Vermund skjuler ikke sin borgerlighed

Skulle man have gået rundt og troet, at Nye Borgerlige var Dansk Folkeparti plus moms, blev man under torsdagens debat bragt ud af den vildfarelse.

De to partier minder måske nok om hinanden på udlændingeområdet, men når det kommer til den økonomiske politik og velfærdsstaten, er den nye pige i klassen grund-borgerlig. Skatten skal ned, og den offentlige sektor skal være mindre. Modsat vil Dansk Folkeparti have en større offentlig sektor og mener ikke, der er penge til at sænke skatten.

Det bliver spændende at se, hvad det betyder for Nye Borgerliges mulighed for at kapre DF-stemmer, at Pernille Vermund ikke putter med sin borgerlighed.

Den politiske snusfornuft tilsiger, at det formindsker risikoen for, at Dansk Folkeparti i stor stil kommer til at bløde vælgere. Den typiske DF-vælger kan således godt være fristet af en strammere udlændingepolitik, men er ikke tiltrukket af drømmen om en minimalstat.

Pernille Vermund må derfor nok nøjes med at hapse resterne af Fremskridtspartiets vælgere fra Kristian Thulesen Dahl. Men det kan også meget vel være nok til at blive valgt, hvis hun samtidig kan tiltrække stemmer fra højrefløjene i Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

3. DF’s strudsetaktik er kortsigtet

Udgangspunktet for Dansk Folkeparti er, at partiet gerne vil undgå den direkte konfrontation mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund. DF vinder ikke noget på det. Tværtimod. Det skaber unødigt fokus på kampen mellem de to partier, og det legitimerer Pernille Vermund som udfordrer.

Men modsat må det selvfølgelig heller ikke hedde sig, at Kristian Thulesen Dahl ikke tør møde Pernille Vermund i direkte duel. Dansk Folkeparti havde derfor ikke andet valg end at tage i hvert fald én debat. Det blev så denne.

Dermed også sagt, at det er stærkt usandsynligt, at det kommer til at ske igen. Fra nu af er det partiets kandidat i Esbjerg, Marie Krarup, der skal kæmpe mod Pernille Vermund.

Dansk Folkeparti kan muligvis klare sig med denne strudsetaktik frem til et valg. Men det virker kortsigtet. Pernille Vermund ligner ikke en døgnflue, og kommer hun i Folketinget, bliver Dansk Folkeparti nødt til at komme ud af sin vildrede og finde ud af, hvordan partiet vil håndtere ikke længere at være alene på højrefløjen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce