Annonce
Aarhus

Fup eller fakta: Avisen trykprøver valgløfter om flere sygeplejersker på hospitaler

Både Venstre og Socialdemokratiet lover flere varme hænder på hospitalerne. Men kan løfterne gøres til virkelighed? Foto: Michael Bager
Venstre vil bane vej for 2.000 flere sygeplejerskeelever, og Socialdemokratiet lover ansættelser af 1.000 nye sygeplejersker. Men er løfterne bluff eller realiteter? Det har vi spurgt to professorer om.

AARHUS: Flere sygeplejersker og flere sygeplejerskeelever.

Det er to af de valgløfter, som Venstre og Socialdemokratiet gang på gang lancerer i valgkampen før det kommende Folketingsvalg.

Begge partier har præsenteret udspil med det mål at skaffe flere sygeplejersker til landets hospitaler.

Men holder løfterne fra Venstre og Socialdemokratiet vand?

Århus Stiftstidende har fået to professorer til at sætte realiteterne i løfterne under lup.

Annonce

Venstres strategi

Venstre vil øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen.

Udgangspunktet er, at der over de næste år kan optages 2.000 flere studerende.

- Man kan godt optage flere studerende ad åre. Tidsperspektivet er beskrevet i skitsen til sundhedsplanen fra Venstre. Der skal årligt optages 150 flere: Altså 150 det første år - 300 år det andet år og så videre. Men så skal de lige gennem studiet - og så skal der tages højde for frafald. Så det er lidt svært at sige hvornår, de reelt er på sygehusafdelingerne, forklarer professor Jakob Kjellberg fra Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd.

Professor Mickael Beck fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet peger også på, at der er et længere tidsperspektiv i Venstres plan.

- Hvis der skal uddannes 2.000 flere nye sygeplejersker, så vil det tage en årrække at få det gjort. Lige nu er der en afgang af sygeplejersker fra arbejdsmarkedet, så der umiddelbart ser ud til at være mangel. Der bliver formodentligt endnu større mangel på sygeplejersker, medmindre vi kan holde nogle af dem længere på arbejdsmarkedet, vurderer Mickael Beck.

Socialdemokratiets kurs

Socialdemokratiet vil ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Socialdemokratiet mener, at bedre arbejdsvilkår vil trække frafaldne sygeplejersker tilbage på hospitalerne.

- Lige nu er der meget lille arbejdsløshed blandt sygeplejersker, og der er flere steder, hvor de har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Så på kort sigt er det ganske vanskeligt at ansætte flere sygeplejersker, understreger professor Mickael Beck fra Aarhus Universitet.

Professor Jakob Kjellberg fra Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, ser ingen muligheder for uden videre at finde 1.000 nye sygeplejersker.

- Der er ikke ledige sygeplejersker. Så her og nu-løsninger kræver lavere afgang fra faget, eller at flere går op i tid, understreger han.

Et spørgsmål om tid

Over halvdelen af alle sygeplejersker arbejder ikke på fuld tid.

Både Venstre og Socialdemokratiet ser muligheder i at få flere sygeplejersker op tid - og på den led øge tilstedeværelsen af sygeplejersker på hospitalerne.

Det er ikke en ny strategi. Den har landets regioner forfulgt siden 2013, og deres mål er at få 80 procent af de ansatte på fuld tid.

Men over en femårig periode er det kun lykkedes at få en procent flere ansatte på fuld tid.

- Selvom der er en svag tendens til, at flere sygeplejersker arbejder fuld tid, så kræver det stadig, at vi kan fastholde dem på arbejdsmarkedet længere tid. Det dokumenteres blandt andet af analysen "Udviklingen i sygeplejersker på fuldtid og deltid, 2007-2018" lavet af Dansk Sygeplejeråd, påpeger Mickael Beck.

Jakob Kjellberg forklarer, at der ikke er registreret erfaringer med hurtige løsninger, som kan reducere afgangen fra faget eller få flere sygeplejersker til at gå op i tid.

- Vi kender ikke til metoder, som tidligere har givet sådanne resultater, understreger han.

Lige nu er der meget lille arbejdsløshed blandt sygeplejersker, og der er flere steder, hvor de har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Så på kort sigt er det ganske vanskeligt at ansætte flere sygeplejersker.

Mickael Beck, professor, Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce