Annonce
Horsens

Fusion rykker nærmere: Gymnasielærere bytter arbejdsplads

Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen er blandt de første lærere på Horsens' to almene gymnasier, der mærker gymnasiesammenlægningen i praksis. Foto: Søren E. Alwan
Som konsekvens af fusionen er byens to gymnasier begyndt at låne lærere af hinanden, når der skal besættes vikariater. Modellen fungerer som en slags brobygning mellem de to skoler.

Horsens: Da gymnasielærer Sune Liisberg første gang stod foran sit tyskhold på Horsens Gymnasium, var stemningen en kende afventende.

Det var i starten af dette skoleår, og flere elever syntes at sidde med en betænkelighed ved deres nye lærer, der var udlånt fra Horsens Statsskole.

- Der var en modig elev, der med alvor i stemmen spurgte, "hvordan kan du være begge steder?", siger 45-årige Sune Liisberg.

- Jeg blev betragtet som en slags forræder. Som en, der gjorde noget moralsk forkert. Blandt eleverne er der en stærk bevidsthed om, at der er forskel på de to gymnasier, siger han med et grin og tilføjer, at elevernes indstilling til ham hurtigt blev mere positiv.

1. januar 2020 er der ikke længere noget, der hedder Horsens Statsskole eller Horsens Gymnasium. Da bliver byens to gymnasier til én enhed, Horsens Gymnasium & HF, der i sommeren 2021 også fysisk smelter sammen til én skole på Studentervænget.

Sammenlægningen har fået skolerne til at kigge mod hinanden allerede nu, og det betyder eksempelvis, at når et barselsvikariat skal besættes, søger man mod det andet gymnasium for at finde arbejdskraft. På den måde bliver der bygget bro mellem de to lærerkollegier.

Siden august har otte lærere derfor pendlet mellem de to gymnasier, syv fra statsskolen og en fra Horsens Gymnasium.

- Var jeg blevet bedt om det for fire år siden, havde jeg nok set det som en halv fyringstrussel. Men nu gør det ikke noget, for vi skal jo giftes med hinanden, siger Anders Poulsen, der er ansat på Horsens Gymnasium, med et grin.

Annonce

Var jeg blevet bedt om det for fire år siden, havde jeg nok set det som en halv fyringstrussel. Men nu gør det ikke noget, for vi skal jo giftes med hinanden.

Anders Poulsen

Den første pioner

Op til tre gange om ugen sætter Sune Liisberg sig ud i sin bil midt på skoledagen og kører mod Horsens Gymnasium på Højen.

- Skolerne har forskellige ringetider, så jeg er nødt til at spise i bilen, og nogle af mine pauser må jeg bruge på transport, med lønkompensation vel at mærke. Men jeg synes, det er en god måde at lave brobyggeri mellem de to skoler, og det er en rolle, jeg har det godt i, siger Sune Liisberg, der blev ansat på Horsens Statsskole i 2018 og underviser i filosofi, dansk og tysk.

46-årige Anders Poulsen, der underviser i filosofi, samfundsfag, historie og oldtidskundskab, har været ansat på Horsens Gymnasium i otte år. I modsætning til Sune Liisberg har han fulde dage som gæstelærer. Tirsdag og torsdag underviser han således i oldtidskundskab på statsskolen.

- Jeg bliver den første pioner for alle de lærere, der flytter herned til sommeren 2021. Lige nu føler jeg mig som blommen i et æg, den, som alle skal være venlige ved, siger Anders Poulsen.

Tager min skole med mig

Ligesom mange andre kom nyheden om fusionen som en stor overraskelse for Anders Poulsen. Men bortset fra én bekymring har han hele vejen igennem været åbensindet over for sammenlægningen.

- I starten var jeg lidt bekymret for, om flytningen kunne give problemer for de elever, der kommer med bus fra blandt andet Hedensted Kommune. Men det blev ikke et problem, lød svaret, og siden da har jeg ikke haft problemer med fusionen, siger han.

Og det er til trods for, at han føler en stærk tilknytning til sin arbejdsplads.

- Men jeg føler ikke, jeg forlader min skole. Jeg føler, jeg tager den med mig. Selve bygningerne på Højen tillægger jeg ikke stor betydning i den forbindelse, siger han.

Sune Liisberg (til venstre) blev ansat på Horsens Statsskole i 2018, mens Anders Poulsen har været ansat på Horsens Gymnasium i otte år. Foto: Søren E. Alwan

Flipperne og landsbyboerne

De to lærere har ikke svært ved at få øje på fordelene ved én samlet skole. Den faglige sparring bliver større, fagudbuddet udvides og fag, der i dag pr. definition er c-fag, blandt andet filosofi, kan med det øgede elevtal blive til b-fag.

- Men på den anden side forsvinder alternativet, hvis man som elev er kørt træt på det ene gymnasium og har behov for at skifte til det andet. Og der kan måske være noget tryghed, der forsvinder for nogle elever, fordi skolen bliver meget større, siger Anders Poulsen.

Og så er der selve sammensætningen af to elevgrupper, der møder hinanden med stolte traditioner fra hver sit gymnasium i bagagen.

- Der er en fortælling blandt eleverne. At på statsskolen går flipperne, og på Horsens Gymnasium går landsbyboerne, siger Anders Poulsen, der dog ikke i praksis har oplevet forskel mellem eleverne på de to skoler.

Det har Sune Liisberg.

- Jeg oplever, at elevgruppen på Horsens Gymnasium er mere homogen, mens elevgruppen på statsskolen er mere broget. Jeg har det godt med begge dele, men der vil nok være et modsætningsforhold i starten, indtil ingen elever længere har prøvet at gå på de gamle gymnasier. Det er noget, der løser sig selv med tiden, siger han.

Næste step i gymnasiefusionen er offentliggørelsen af det konkrete udvidelsesprojekt, der finder sted senere i oktober.

Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce