Annonce
Fødselsdage

Fylder 85 år: Et liv i kulturens tjeneste

Lone Bastholm (tv), der her er fotograferet sammen med forhenværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, fylder 85 år. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Som redaktør, kultur- og presseråd og skuespilchef har Lone Bastholm været vidt omkring i det danske kulturliv. Onsdag 11. september fylder hun 85 år.

85 Lone Bastholm, der begyndte som danserinde på Pantomimeteatret i Tivoli i København, har bestridt adskillige poster i dansk kulturliv. Fra hendes cv bør nævnes skuespilchef ved Det Kongelige Teater, sceneinstruktør, kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris samt programchef og kulturredaktør på TV2.

I årene omkring 1960 uddannede hun sig til skuespiller ved Odense Teaters elevskole. Privatlivet bragte hende til Norge, hvor hun begyndte at studere teaterhistorie, og denne viden samt en glimrende formidlingsevne førte til en redaktørpost i "Dramatisk Forum" i Danmarks Radio og til instruktøropgaver. Ikke mindst af værker som "Tribadernes nat" af den svenske dramatiker P.O. Enquist, som hun var gift med i årene 1980-1994.

I perioden 1978-1986 var hun skuespilchef på Det Kongelige Teater. En post med tradition for øretæver, men som hun forstod at bestride med kløgt og arbejdsomhed. Hun forlod teatret efter otte år for at blive kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris, den by, hun elsker mest af alle. Efter to år vendte hun tilbage til Danmark som programchef og senere kulturredaktør på det dengang nye TV2, 1988-2000, hvor seerne måske husker hendes vidende fremtoning, når hun selv præsenterede "Scene 22.30".

Med et professionelt liv inden for scenekunsten prøver Lone Bastholm stadig at holde sig à jour med, hvad der foregår i den verden, selv om hun med årene er blevet mere selektiv.

Bastholm, der fylder 85 år onsdag 11. september, nyder at have tid til at læse og fordybe sig i emner, der gør hende lidt klogere på livet.

- Selv om man er gammel, er det et must at holde sig orienteret om den verden, der omgiver én – både her og i udlandet. Der er nok både at glædes og græmmes over og grine ad, siger hun i anledning af 85-årsdagen.

Hun er født i Julianehåb, Grønland, hvor hendes forældre arbejdede som læge og sygeplejerske, og i de senere år har det især været Grønland, der har optaget hende – ikke mindst er hun fascineret af polarforskerne Knud Rasmussen og Fridtjof Nansen, som hun har holdt flere foredrag om.

I de seneste par år har hun været glad for at få oversættelsesarbejde fra svensk til dansk.

- Det er inspirerende at arbejde med sproget – også når man f.eks. rejser.

Udover Norden er hendes foretrukne land Frankrig, hvor hun holder meget af at opholde sig.

- Der har jeg livslange venskaber, der er med til at holde de små grå levende.

- Alt i alt må jeg sige, at det endnu ikke er så slemt at være gammel, men det er skræmmende at blive det. Det er et privilegium at vågne op hver morgen og være frisk nok til nye udfordringer, nye muligheder. Og føle, at man stadig er midt i den læringsproces, som livet er, siger fødselaren.

Bastholm har været medforfatter til bøger om kvindelige ledere, overgange og den tredje alder, samt skrevet en bog om modeskaberen Erik Mortensen.

Hun er tildelt Ridderkorset, Akershus Festnings pris for kunst og kultur og poeten Poul Sørensen og Susanne Sørensens legat.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce