Annonce
Østjylland

Fysik og kemi på den indbydende måde

På en letfordøjelig måde underviste Odder Gymnasiums 1. g?ere lokalområdets 9. klasser i naturvidenskab til den årlige Sciencedag.

Iført de samme gule T-shirts og hvide kitler ligner Odder Gymnasiums 1. g'ere en blanding mellem skoleidræt og en fysiktime. Påklædningen skyldes den årlige Sciencedag, hvor naturvidenskaben er i fokus under temaet »Vejen til fremtidens mad«.

Annonce

Idéen med dagen er på sin vis også at tage den løsslupne leg fra skoleidræt og tage den med ind i fysiklokalet. Gymnasiets 1. g'erne er underviserne, de lokale 9. klasser er eleverne. Med den lette tilgang til naturvidenskab skal tunge fag som matematik, fysik og kemi appellere til 9. klasserne, som er på besøg på gymnasiet, og som om et lille års tid skal træffe en beslutning om fremtiden.

Ditte Lønborg Mikkelsen går i 9. klasse på Parkvejens Skole. Hun gestikulerer og taler med alvorlig mine om, hvordan man gror kød organisk, som man samtidig kan holde i live ved at tilføre blod og næringsstoffer. Tre af Odder Gymnasiums 3. g'ere lytter koncentreret og stiller spørgsmål. Hun har sammen med to andre elever brugt tre-fire uger på at forberede projektet, som hun fremlægger for de ældste gymnasieelever, der agerer dommere.

Ditte Lønborg Mikkelsen mener, at Sciencedagen er med til at vise, hvordan man selv kan tage stilling til klimaproblematikken.

»Det er fedt, at man selv har mulighed for at gøre en forskel. Jeg har lært meget om, hvad jeg selv kan gøre, for at fremtiden bliver bedre,« siger hun og fortæller, at hun ikke er en af dem, der har brug for overtalelse til at gå den naturvidenskabelige vej. Hun ved allerede, at hun vil vælge matematik og fysik, når hun næste år skal på gymnasiet. Hun kan godt lide, at der er ét rigtigt svar, som hun ikke altid oplever i dansk og engelsk.

»Jeg kan godt lide matematik og fysik, fordi man kan sætte to streger under svaret,« siger hun.

Sciencedagen falder tilfældigvis i forlængelse af, at regeringen netop har meddelt, at man frem mod næste sommer vil nedlægge omkring 4.000 studiepladser på de videregående uddannelser. Det er især de humanistiske fag som vil blive ramt.

Rektor på Odder Gymnasium, Lars Bluhme, oplever, at Odder Gymnasiums elever naturligt bliver draget af humanistiske fag, hvor det handler om »bløde værdier og mennesker«. Derfor er det vigtigt at vise de kommende elever, hvad naturvidenskaben kan tilbyde.

»Vi skal på den gode måde overbevise dem om naturvidenskab, for vi kan ikke tvinge dem. Vi skal motivere dem til at vælge en uddannelsesvej mod et job. Det hjælper ikke, at vi for eksempel uddanner mange engelsklærere, hvis man ikke har brug for dem,« siger han og oplyser, at Odder Gymnasium de seneste år har oplevet en stigende popularitet for den naturvidenskabelige studieretning.

En af dem, som planlægger at gå denne vej, er Emil Herold. Han går fortsat på gymnasiets grundlinje, men han vil vælge matematik og fysik, når han efter nytår skal vælge studieretning.

Han viser 9. klasserne, hvordan man måler elasticiteten i en pølse. Sidste år var det dog ham, der blev undervist til Sciencedag.

»Inden jeg skulle til Sciencedag, kunne jeg godt lide fysik. Men jeg blev mere sikker på, at jeg gerne ville vælge den retning, efter jeg havde været til arrangementet,« fortæller han og understreger, at Sciencedagen for hans vedkommende ikke lovede mere, end den kunne holde.

Tiden efter gymnasiet har han endnu ikke rigtig skænket en tanke. Han har hørt, at regeringen vil skære i pladserne på de videregående uddannelser, men han har endnu ikke overvejet, om han vil fortsætte ad den naturvidenskabelige vej. Også selv om jobmulighederne er bedre. Han lader fortsat drømme vægte højere end det pragmatiske.

»Jeg har egentlig en drøm om at lave film. Måske kunne det være dokumentarer om noget naturvidenskabeligt,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Aarhus

32-årig fængslet i kidnapningssag: To personer bortført med køller og pistoler

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];