Annonce
Østjylland

Fysik og kemi på den indbydende måde

På en letfordøjelig måde underviste Odder Gymnasiums 1. g?ere lokalområdets 9. klasser i naturvidenskab til den årlige Sciencedag.

Iført de samme gule T-shirts og hvide kitler ligner Odder Gymnasiums 1. g'ere en blanding mellem skoleidræt og en fysiktime. Påklædningen skyldes den årlige Sciencedag, hvor naturvidenskaben er i fokus under temaet »Vejen til fremtidens mad«.

Annonce

Idéen med dagen er på sin vis også at tage den løsslupne leg fra skoleidræt og tage den med ind i fysiklokalet. Gymnasiets 1. g'erne er underviserne, de lokale 9. klasser er eleverne. Med den lette tilgang til naturvidenskab skal tunge fag som matematik, fysik og kemi appellere til 9. klasserne, som er på besøg på gymnasiet, og som om et lille års tid skal træffe en beslutning om fremtiden.

Ditte Lønborg Mikkelsen går i 9. klasse på Parkvejens Skole. Hun gestikulerer og taler med alvorlig mine om, hvordan man gror kød organisk, som man samtidig kan holde i live ved at tilføre blod og næringsstoffer. Tre af Odder Gymnasiums 3. g'ere lytter koncentreret og stiller spørgsmål. Hun har sammen med to andre elever brugt tre-fire uger på at forberede projektet, som hun fremlægger for de ældste gymnasieelever, der agerer dommere.

Ditte Lønborg Mikkelsen mener, at Sciencedagen er med til at vise, hvordan man selv kan tage stilling til klimaproblematikken.

»Det er fedt, at man selv har mulighed for at gøre en forskel. Jeg har lært meget om, hvad jeg selv kan gøre, for at fremtiden bliver bedre,« siger hun og fortæller, at hun ikke er en af dem, der har brug for overtalelse til at gå den naturvidenskabelige vej. Hun ved allerede, at hun vil vælge matematik og fysik, når hun næste år skal på gymnasiet. Hun kan godt lide, at der er ét rigtigt svar, som hun ikke altid oplever i dansk og engelsk.

»Jeg kan godt lide matematik og fysik, fordi man kan sætte to streger under svaret,« siger hun.

Sciencedagen falder tilfældigvis i forlængelse af, at regeringen netop har meddelt, at man frem mod næste sommer vil nedlægge omkring 4.000 studiepladser på de videregående uddannelser. Det er især de humanistiske fag som vil blive ramt.

Rektor på Odder Gymnasium, Lars Bluhme, oplever, at Odder Gymnasiums elever naturligt bliver draget af humanistiske fag, hvor det handler om »bløde værdier og mennesker«. Derfor er det vigtigt at vise de kommende elever, hvad naturvidenskaben kan tilbyde.

»Vi skal på den gode måde overbevise dem om naturvidenskab, for vi kan ikke tvinge dem. Vi skal motivere dem til at vælge en uddannelsesvej mod et job. Det hjælper ikke, at vi for eksempel uddanner mange engelsklærere, hvis man ikke har brug for dem,« siger han og oplyser, at Odder Gymnasium de seneste år har oplevet en stigende popularitet for den naturvidenskabelige studieretning.

En af dem, som planlægger at gå denne vej, er Emil Herold. Han går fortsat på gymnasiets grundlinje, men han vil vælge matematik og fysik, når han efter nytår skal vælge studieretning.

Han viser 9. klasserne, hvordan man måler elasticiteten i en pølse. Sidste år var det dog ham, der blev undervist til Sciencedag.

»Inden jeg skulle til Sciencedag, kunne jeg godt lide fysik. Men jeg blev mere sikker på, at jeg gerne ville vælge den retning, efter jeg havde været til arrangementet,« fortæller han og understreger, at Sciencedagen for hans vedkommende ikke lovede mere, end den kunne holde.

Tiden efter gymnasiet har han endnu ikke rigtig skænket en tanke. Han har hørt, at regeringen vil skære i pladserne på de videregående uddannelser, men han har endnu ikke overvejet, om han vil fortsætte ad den naturvidenskabelige vej. Også selv om jobmulighederne er bedre. Han lader fortsat drømme vægte højere end det pragmatiske.

»Jeg har egentlig en drøm om at lave film. Måske kunne det være dokumentarer om noget naturvidenskabeligt,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce