Annonce
Kultur

Gå ikke i panik, gå i en boghandel

Bøger pynter også under juletræet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Træt af give sokker, plastiklegetøj og gavekort i julegave og af at skulle finde på overraskelser? Her er 10 fremragende bøger, som fortjener en plads under juletræet.

Bøger er en dejlig julegave. For når du giver en bog, forærer du modtageren en mulighed for at glemme sig selv og i stedet lade sig suge ind i nye universer af viden, spænding, romantik, dramaer og meget andet. 2019 har budt på en overflod af gode bøger – her er 10 af de bedste danske.

Annonce

Til mor – og litteraturelskere

Måske var familiens mor ung i 80’erne og opslugt af chilenske Isabel Allendes ”Åndernes hus”. I så fald er Maren Uthaugs nye roman ”En lykkelig slutning” den perfekte gave. I romanen følger vi syv generationer af bedemænd. Fra Christian, der ender på en stillehavsø, hvor han hjælper med at slå nyfødte ihjel, til hans søn, der grundlægger et bedemandsimperium i Danmark og hvis efterkommer er Nicolas med nekrofile tilbøjeligheder.

Det kan lyde morbidt, og er det også, men fortællingen er ikke malet med sort tristesse. Det er derimod en både medrivende, rablende, fabulerende og magisk historie, Maren Uthaug har fundet på, og undervejs støder vi på den magiske realisme, som også ”Åndernes Hus” er kendetegnet af.

I romanen bliver faktuel danmarkshistorie med fokus på alle de epidemier og elendigheder, som har slået folk ihjel gennem tiden, snoet sammen med den nære familiehistorie. Og sikken en familie. Alle hovedpersonerne er originaler og flere af dem med usædvanlige egenskaber. Fælles for dem er, at de får en rød ring i øjnene, når de er i deres følelsers vold.

”En lykkelig slutning” blev anmeldt til fire stjerner i denne avis, og det er en stjerne for lidt.

Maren Uthaug: ”En lykkelig slutning”, 384 sider, Lindhardt og Ringhof.

Til far – og fodboldinteresserede

”Magiske øjeblikke” er en gigantisk fotobog, der ikke kan læses i sengen, medmindre man samtidig vil vægttræne. Den store bog er spækket med billeder taget af fotograf Per Kjærbye gennem hans 40 år som fodboldfotograf, og med til billederne følger kortere tekster skrevet af journalist Hans Krabbe.

Fokus er på dansk fodbold på og udenfor banen, og landsholdet fylder heldigvis det meste af bogen. Der er billeder, jeg genkender, men også billeder, der aldrig har været offentliggjort før, og fælles for de fleste er, at de er fremragende. Nogle, fordi de er taget i netop det sekund, hvor spytklatten hænger som en bold i luften, eller en tackling sender en modstander på flyvetur, andre fordi de fremkalder de store følelser fra sejre og nederlag, triumfer og ærgrelser, der er blevet følt både på grønsværen og hjemme foran tv’et.

Særligt lækker er en billedserie, der viser Preben Elkjærs sagnomspundne enkeltmandspræstation i EM-kampen i Strasbourg mod Belgien i 1984. Den er gåsehudsfremkaldende at kigge på, og smilet breder sig helt af sig selv.

”Magiske øjeblikke” er ikke blevet anmeldt, men får fem stjerner af mig.

Per Kjærbye og Hans Krabbe: ”Magiske øjeblikke”, 416 sider, Politikens Forlag.

Til bror – og krimiglade

Det vrimler med dygtige, danske krimiforfattere. Flere af dem skriver lange serier og elskes for det af deres læsere, som nyder at følge hovedpersonerne gennem blodige, uhyggelige og spændende dramaer. For mig blev Jussi Adler-Olsens ”Offer 2117” årets bedste krimi-oplevelse.

Da forfatteren i sin tid gik i gang med sin serie fra afdeling Q, som han har planlagt til 10 bind, blev jeg kroget af ikke blot spændingen, men også humoren og samspillet mellem hovedpersonen Carl Mørck og hans hjælpere Rose og den mystiske Assad. Serien har svinget i niveau, men ”Offer 2117” er i top og gør læseren døv for familiens forsøg på at råbe ham eller hende op, og gør nattesøvn til noget, der kan undværes, fordi læsningen er så op- og medrivende, at man lige skal have næste side med, og næste …

I denne bog otte i serien får vi Assads historie forklaret samtidig med, at dramaerne lægger sig tæt på virkelighedens terror. Dermed bliver krimien også vedkommende, aktuel og værd at tænke over.

”Offer 2117” blev anmeldt til seks stjerner i denne avis.

Jussi Adler-Olsen: ”Offer 2117”, 496 sider, Politikens Forlag.

Til søster – og vandreglade

Da jeg var yngre, planlagde jeg ingen udlandsrejser uden forinden at have læst i en guidebog. I dag bruger jeg dem ikke, for nettet er med mig og søgemulighederne uendelige. Og så alligevel. Netop nu må jeg æde mine ord, for ”Turen går til Europas smukkeste vandreruter” i stort format til sofabordet ilter på daglig basis en drøm om at udforske til fods.

Det er en god idé, Politikens Forlag har fået, for jeg er ikke den eneste, der kan lide at gå, og det kan være svært selv at finde og planlægge gode ruter.

Bogen beskriver de 39, ifølge forlaget, smukkeste både korte og lange vandreruter i Europa, og det er fornærmende, at Danmark ikke er repræsenteret. Men når man kommer sig over det, er bogen en guldgrube af kort, lokkende fotos, praktiske tips, nødvendig viden og generel info.

Det er lidt snyd at tage bogen med her, for den er ikke skrevet af en dansker som de øvrige julegaveanbefalinger. Men den over 60 år gamle serie ”Turen går til … ” er en dansk opfindelse.

Bogen har ikke være anmeldt, men som inspiration er den fem stjerner værd. Om den kan leve op til stjernerne i praksis, drømmer jeg om at teste næste år.

Gerhard von Kapff og Andrea Lammert: ”Turen går til Europas smukkeste vandreruter”, 272 sider, Politikens Forlag.

Til mormor – og litteraturelskere

100 års danmarkshistorie fortalt i 100 kapitler. Anne Elisabeth Jessens roman ”Om hundrede år” har en sønderjysk slægt som omdrejningspunkt, og vi møder familien første gang i 1914, da første verdenskrig bryder ud, og forlader den 100 år senere. Hvert af årene - og dermed hvert af kapitlerne - byder på sin egen lille historie, men mens læsningen skrider frem, og de samme personer dukker op i både bi- og hovedroller, opstår en nær fortrolighed med familien.

Romanens største styrke er, at den gennem små genkendelige historier om familieliv, kærlighed, rejser, jobs, fødsler og død også får fortalt den store og dramatiske danmarkshistorie i grænselandet, hvor verdenskrigene og genforeningen, men også mælkekvoter og indtræden i EF har sat sit præg på almindelige menneskers hverdag.

”Om hundrede år” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis.

Anna Elisabeth Jessen: ”Om hundrede år”, 416 sider, Rosinante.

Til morfar – og historieinteresserede

”Løvinden - Karen Blixen i Afrika” er årets bedste biografi. Ikke kun fordi, det er en umanerlig spændende historie om baronessen og hendes år i Afrika, Tom Buk-Swienty her dokumenterer, men også fordi den er fremragende fortalt. Logisk bygget op med løbende referencer og konklusioner til det allerede læste, så vi som læsere husker og bedre forstår, og skrevet i et smukt, glidende og nuanceret sprog.

Bogen går tæt på Karen Blixen. Vi møder en forkælet, snobbet og lunefuld baronesse, men også en hårdtarbejdende og følsom slider, hvis virkelige liv og kærlighedshistorie på væsentlige punkter adskiller sig fra hendes egen fremstilling. Undervejs dukker også nye oplysninger op fra Karen Blixens brevveksling med hendes rige onkel, der var den retmæssige ejer af den afrikanske farm.

”Løvinden - Karen Blixen i Afrika” begynder med barndommen og ungdommen, og det kan tære på tålmodigheden, hvis man læser bogen udelukkende for at høre om tiden i Afrika. Men belønningen og forståelsen bliver desto større længere fremme i bogen, som er rigt illustreret med fotos - også hidtil ukendte.

”Løvinden” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis. Hos mig får den seks.

Tom Buk-Swienty: ”Løvinden – Karen Blixen i Afrika”, 756 sider, Gyldendal.

Til onkel og tante, oldefar og oldemor – og andre danskere

Forlaget Lindhardt og Ringhof har i årets løb lanceret to smukke bind til sofabordet i en ny serie med maleriske og stemningsfyldte fotos og personlige fortællinger fra Danmark. Det første hedder ”Bornholm - fortællinger fra Danmarks klippeø og Ertholmene” og rummer bidrag fra blandt andre Bertel Haarder, Anita Bay-Bundegaard og Klaus Bondam, som fortæller om deres særlige forhold til Bornholm, men der er også bidrag fra bornholmere, som fortæller om den lokale identitet.

Den anden bog hedder ”Limfjorden - fortællinger fra det jyske fjordlandskab”, og her er skribenterne blandt andre Ghita Nørby, Kristian Geo Heltboe og Kim Blæsbjerg.

Det er en hyggelig måde at fordybe sig i sit land på. Man kan bladre og nyde billederne og indimellem fordybe sig i en af beretningerne, der er sat op med let læst typografi og i en bredde, der modsat flere andre coffee table-bøger er til at holde ud at læse.

Bøgerne er ikke blevet anmeldt her, men særligt billederne hiver dem op på fem stjerner, mens beretningerne svinger lidt i kvalitet.

”Bornholm” og ”Limfjorden", Lindhardt og Ringhof, henholdsvis 300 og 320 sider.

Til fætter-kusinen – og lyrikinteresserede

Mens det lyriske Danmark senest har været stærkt optaget af Yahya Hassans nyeste digtsamling ”2”, er jeg mere berørt af Mikael Josephsens også meget personlige måde at digte om nedture på.

I år udkom ”Jubelidiot”, der er den sidste bog i hans såkaldte misbrugstrilogi, som også omfatter ”Knæk” og ”Jeg er farmor”.

I ”Jubelidiot” har digteren overlevet et alkoholmisbrug af de store og en indlæggelse på lukket afdeling og tager nu livtag med hverdagen i boligblokken, hvor minderne huserer om en tyrannisk far. De fleste af os kan sige os lykkeligt fri for så tung en bagage, men i Josephsens ord findes stor genkendelse af alment menneskelige følelser og hverdagssituationer - også i humoristisk lys. Som når han skriver om efterårets æblehøst: ”Det er vigtigt at de ikke går til spilde/sagde far/og det gjorde de ikke/der kom de lækreste fuldfede orm/ud af dem.

”Jubelidiot” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis.

Mikael Josephsen: ”Jubelidiot”, Arabesk, 68 sider.

Til større børn – og deres forældre

Ved juletid genudgives ofte en række klassikere, og det er så fristende at købe dem, for så ved man, hvad man får. Med Kenneth Bøgh Andersens og Benni Bødkers gendigtning af brødrene Grimms bedste og mest uhyggelige eventyr, er der dog mulighed for at få både gammelt og nyt på én gang.

De to forfattere har gendigtet 20 af brødrene Grimms kendte eventyr fordelt på to bøger, som hedder ”Grim I” og ”Grim II”- begge illustreret af John Kenn Mortensen og begge udkommet i år.

De to forfattere er mere tro mod de originale eventyr end mange disneyficeringer har været det. Men da der er tale om en gendigtning, er der samtidig tilført mere moderne sprog og ny fantasi - og ja, det er uhyggeligt. Sådan som eventyr var oprindeligt, fordi de skulle advare os mod mørket og alverdens fordærv.

Bøgerne er ikke blevet anmeldt i denne avis, men jeg kaster fem lysende stjerner ind i mørket.

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker: ”Grim I” og ”Grimm II”, People’s Press, 224 og 236 sider.

Til de mindre børn

Det vrimler med skønne og smukt illustrerede bøger for mindre børn. Et af de forlag, man kan forvente høj kvalitet og nye og mere eksperimenterede historier fra, er Jensen & Dalgaard, og det er også her vi finder ”Ud af det blå”, som er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.

Det er en stille historie i et gråt, blyanttegnet univers kun brudt af en svag blå og brun. En umiddelbart underspillet visuel præsentation, der skaber en nostalgisk stemning af gamle dages ro, men tegningerne - mange på linjeret og ternet baggrund - er samtidig yderst detaljerede.

Også teksten er en nydelse. Poetisk og kortfattet om en dreng, der bor alene og meget ordentligt og rituelt i et hus med en kaktus, indtil han får besøg af en bjørn.

Det er en historie om venskab og ensomhed og om rutiner, der tåler at blive brudt. En historie, der vækker lyst til samtale.

Bogen er ikke blevet anmeldt her, men fortjener mindst fem stjerner.

Rebecca Bach-Lauritsen og Anna Margrethe Kjærgaard: “Ud af det blå”, Jensen & Dalgaard, 90 sider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce