Annonce
Østjylland

Gågaden hældes over med giftig epoxy: Læsere sætter spørgsmålstegn ved miljø og sikkerhed

Når den nye belægning har fået epoxy i fugerne, vil den blive noget mere jævn, end den er på nuværende tidspunkt. Faktisk vil den se ud som på billedet, der er fra det "prøvefelt", som har stået på Rådhustorvet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Til efteråret skal fugerne mellem fliserne på Horsens' nye gågade fyldes med epoxy, der er giftigt at arbejde med. Flere læsere har henvendt sig til Folkebladet for at høre mere om materialet - blandt andet om det er farligt at indånde dampe, og om det er miljøskadeligt.

Horsens: Arbejdet med Horsens' nye gågade er langt fra færdigt - heller ikke på de stykker, som har fået ny belægning og efterfølgende er blevet åbnet op for de handlende horsensianere.

Her skal der til efteråret fyldes epoxy i fugerne, så gågaden kommer til at fremstå mere robust og jævn, og netop epoxy er noget, flere læsere af Horsens Folkeblad har bidt mærke i.

En af dem er Ole Nielsen fra Østbirk, der kalder det et noget udskældt materiale. Han ønsker derfor at høre mere om, hvordan man vil udføre arbejdet med epoxyen, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der tages.

- Jeg har en bekendt, som har arbejdet med epoxy, og som er blevet syg af det. Han kan ikke tåle at være i nærheden af nogen, der for eksempel bruger parfume eller andre dufte. Så jeg kan sætte spørgsmålstegn ved, om sikkerheden overholdes, eller om arbejdsgiveren bare vil være hurtigt færdig, siger Ole Nielsen, der også er bekymret for, hvornår der arbejdes med epoxy i forhold til, om forbipasserende kan indånde dampe derfra.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen "Spørg Folkebladet - Vores Gågade".

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt - skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Mindre giftigt end før

Helt så bekymret behøver Ole Nielsen dog ikke være, forklarer chefkonsulent i Dansk Byggeri Torben Hessing-Olsen. Han siger, at epoxy ikke er så giftigt, som det var engang, men at man stadig skal være påpasselig.

- I forhold til arbejdsmiljøet er der selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes. De ansatte skal have gennemført de rette kurser og have certifikater på, at de må arbejde med epoxy, og så skal arbejdsstedet spærres af for offentlig tilgængelighed. Der har været eksempler på folk, der ikke har respekteret reglerne, og det er der kommet triste sager ud af. Men man har pillet meget af det giftige ud af epoxyen, så det er ikke nødvendigt af være nervøs længere, siger han.

Afspærringer kan være udfordringen

Chefkonsulenten kan også berolige forbipasserende. Dampene er ikke farlige.

- Ved de produkter, man normalt bruger i dag, er der ikke krav om åndedrætsbeskyttelse. Problemet er ved hudkontakt med epoxy i den våde eller uhærdede fase, hvor det kan give allergiske reaktioner. Der skal man bruge handsker, overtræksdragter og eventuelt skoovertræk for at beskytte huden, når man arbejder med epoxy. Når materialet er størknet eller hærdet, er der slet ingen problemer med det - det er kun i fremstillingsfasen, siger Torben Hessing-Olsen, der dog har en enkelt bekymring.

- Det, der måske er sværest og kan give udfordringer, er at få spærret arbejdsstedet så godt af, at folk ikke uforvarende kan komme ind på arbejdsområdet og få det på sig. Der bør de være ekstra opmærksomme, siger han med henblik på arbejdsgiveren, der skal stå for sikkerheden.

Hvad er epoxy?

Epoxy er et holdbart og robust plastmateriale, der blandt andet bruges som gulvbelægning, som hurtigttørrende lim eller til at beskytte diverse overflader mod slid eller for eksempel rust.

Man laver det typisk ved at blande en epoxyforbindelse med en hærder, og det er i denne arbejdsproces, hvor materialet er flydende, at det er giftigt at røre ved.

Berøringen kan give voldsomme allergiske reaktioner, og man kan udvikle eksem og astma. Nogle epoxyprodukter kan også være giftige at indånde.

Der har tidligere været sager omkring for eksempel vindmølleproduktion, hvor man ikke har været ordentlig bekendt med sikkerhedsrisikoen, og det har resulteret i ansatte, der er blevet syge.

Når epoxyen er hærdet, er den ufarlig.

Hvad med miljøet?

Et andet spørgsmål omkring brugen af epoxy er, hvordan materialet er over for klimaet og miljøet. Det har Kurt Jakobsen og Bjarke Jochumsen henvendt sig til Folkebladet for at høre mere om.

Sidstnævnte spørger blandt andet, om man kender følgevirkningen af at have sådan en epoxymasse liggende i mange år i al slags vejr og vind?

Torben Hessing-Olsen kender mest til det sikkerhedsmæssige ved brugen af epoxy, men ham bekendt er det ikke noget, der er farligt for miljøet, når det først er hærdet.

Dagens spørgere

Ole Nielsen skriver blandt andet:

- I alt det skriveri angående brolægningen på Søndergade har jeg bemærket, at der skal gives med Epoxy.

- Indtil videre har vi vist ikke hørt om, hvordan man vil udføre det arbejde? Jeg forventer, der bliver taget de rette foranstaltninger, så ingen kommer i nærheden af de dampe, der vil komme ved arbejdet.

Bjarke Jochumsen spørger:

- Kender man følgevirkningen af at have sådan en epoxymasse liggende i mange år i al slags vejr og vind?

Fra Kurt Jakobsen lyder det:

- Epoxyfugen i fliserne på Søndergade - er det materiale klimavenligt?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Bruges i vaskehaller og på broer

Så er det nemlig kendt for at være så robust og slidstærkt, at det ikke afgiver materiale til hverken jord, vand eller andet, der skulle komme i kontakt med det.

- Jeg har ikke kendskab til miljøproblemer med epoxy i hærdet tilstand. Man bruger det ofte som gulv i vaskehaller, fordi det netop er vandtæt, og det bliver anvendt på broer og stålkonstruktioner for at beskytte mod korrosion - altså mod vind og vejr, siger han og nævner desuden en lille miljø- og klimavenlig fordel ved at have fuger af epoxy frem for af sand eller lignende.

- Det bliver ved med at se pænt ud, og det er nemt at renholde. Man kan køre over det med en almindelig gulvvasker, der suger vandet op igen, så på den måde spilder man ikke meget vand på det, siger han.

Lige nu er der sand og småsten i fugerne mellem de nyanlagte fliser på gågaden, men til efteråret kommer der epoxyfuger blandt andet på Jessensgade, hvor fotografen har været helt tæt på belægningen. Arkivfoto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce