x
Annonce
Aarhus

Gæster retter voldsom kritik mod arrangører af Phil Collins-koncert: - Alt var kaos

Cirka 32.000 mennesker var samlet på plænen til Phil Collins. Efterfølgende har flere kaldt forholdene for kaotiske og givet udtryk for, at der manglede plads. Foto: Axel Schütt
Det skulle have været en fornøjelig aften med Phil Collins, men flere gæster retter kritik mod arrangementet og fortæller, at der var alt for mange mennesker samlet på ét sted. Live Nations afviser kritikken.

AARHUS: Kaos, dårlige pladsforhold og ubehagelige situationer.

Facebook hagler kritikken ned over Live Nations efter koncerten med Phil Collins lørdag aften.

"Sikke et kaos. Sikkerheden var helt i bund og I havde solgt alt for mange billetter til plænen," er der en der skriver, mens en anden kalder forholdene foran scenen for elendige.

Godt 40.000 billetter var der solgt, og cirka 32.000 af disse var til plænen foran scenen. Men det var for mange, er der flere der giver udtryk for.

En af dem, der fandt pladsforholdene kaotiske, var Jane Sørensen.

Egentligt har hun ikke en finger at sætte på køen ind til koncerten eller pladsen under opvarmningen.

- Men da opvarmningsbandet havde været på, gik vi ud for at komme på toilet og få en øl mere, inden Phil Collins skulle gå på, fortæller hun.

- Der var slet ikke styr på det, og dem, der skulle guide folk rundt, fik sendt folk i den helt forkerte retning. Det tog os 35 minutter bare at komme ud fra plænen og hen til toiletterne og også lang tid at komme ind igen bagefter.

Annonce
Selve musikken fejlede ikke noget, skriver folk på den officielle Facebook-begivenhed. Men det gjorde pladsforholdene til gengæld. Foto: Axel Schütt

Umuligt at komme væk

Da Jane Sørensen med sin mand kom tilbage på pladsen før koncertstart, var der kommet endnu flere til.

- Folk stod som sild i en tønde og flere maste og skubbede for at komme frem. Men det var umuligt at flytte sig noget som helst sted hen. Det var total kaos, siger Jane Sørensen.

Hun og manden fandt hele situationen utryg.

- Vi talte da om, at hvis der skete et eller andet, og folk gik i panik, så ville det være umuligt at komme derfra. Der ville opstå total kaos og man ville blive mast, mener hun.

Flere havde søgt op på trapperne, blandt andet for at have mere plads, og selvom sikkerhedsfolkene gjorde hvad de kunne for at få dem væk, var det en umulig opgave.

- Hvor skulle de gå hen? Der var jo ikke plads nede på plænen, siger Jane Sørensen.

- Der er ikke lukket for mange ind

Efter tre kvarter gav Jane Sørensen og manden op. De trak væk fra plænen og ned bagved tribunen, hvor toiletterne og madboderne var.

- Vi kunne ikke se noget, men vi kunne da høre musikken. Og så frygtede vi ikke længere at blive mast, siger hun.

Det har ikke været muligt for Århus Stiftstidende at få en kommentar fra Live Nation.

Til BT.dk skriver Heidi Degn, PR & promotion Manager i Live Nation Danmark:

"Vi har selvfølgelig ikke lukket for mange publikummer ind, og vores stewards har også oplyst folk om at bevæge sig andre steder hen på plænen, for der var områder med masser af plads."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce