Annonce
Kultur

Gæsterne strømmer til: Ordentlighed er kodeordet for succesfuld tivoli-direktør

Henrik Ragborg Olesen har fået besøgstallet i Tivoli Friheden til at stige voldsomt i sin tid som direktør. Foto: Axel Schütt
Henrik Ragborg Olesen har mere end fordoblet Tivoli Frihedens besøgstal siden han kom til i 2014, og han tror på mange flere gæster.

AARHUS: - Kan I komme over en million gæster om året...?

Der bliver tavshed. Henrik Ragborg Olesen plejer ellers at have svar på rede hånd, reelt, hurtigt og kontant. Men her skal han tænke sig om en ekstra gang.

Han svarer ikke benægtende.

- Jeg er lidt i tvivl, siger han.

Henrik Ragborg Olesen er direktør i Tivoli Friheden i Aarhus, og siden starten på ansættelsen i 2004, har han kunnet se på en opadgående kurve, der nu stiger som en profil af Himmelbjerget, når det handler om forlystelsesparkens besøgstal. To år i træk har tivoli nu været den mest besøgte af byens mange attraktioner.

Det er gået fra 235.000 i 2004 til 636.026 i 2019, og med den voldsomme stigning de senere år er det åbenlyst at spørge om millionen.

Der er ingen storhed over hans ydmyge kontor i forlystelsesparken, hvor vi sidder. Han kigger lidt op, regner på det og siger:

- Tivoli i København har 4,6 millioner gæster om året. De to parker er lige store, men de har selvfølgelig de mange beboere og de mange turister i hovedstaden. Hos os handler det om at få kvalitet ind hele tiden. Vi har kun 148 åbningsdage. Tivoli i København har åbent hele året. Hvis vi skal op på millionen, skal vi virkelig være fremme i skoene...

Annonce
Aarhus er et megabrand, og det er steget vildt i de 16 år, jeg har været her. Ingen griner ad Aarhus mere, og jeg er stolt af at være her og at arbejde her. Byen har haft en imponerende udvikling.

Henrik Ragborg Olesen, direktør i Tivoli Friheden

Nye initiativer hele tiden

Tivoli-direktøren taler videre:

- Vi skal udnytte så meget af den jord, vi har, som muligt, og vi har initiativer på vej hele tiden. Vi går 100 procent ind i alt nyt og sparer ikke på noget. Senest med syv-otte millioner kroner til Jul i Friheden og derefter Svanesøen, og i juli laver vi en blomsterfestival. Vi har tre gartnere ansat og får to mere til marts. Vi bruger blandt andet haveeksperten Claus Dalby som konsulent og Haveselskabet. Vi lægger fem-seks millioner kroner i det og håber at få 30.000 gæster ekstra til sommer. Vi giver det tre år til at vise, at det er brugbart for publikum. Sådan er vi klar med nye ting hvert år, og noget bliver først realiseret om fem-otte år. For eksempel kommer den nye koncertsal, vi gerne vil have, bestemt ikke de første år.

- Har I Aarhus' befolkningsvækst inde i billedet, når I planlægger?

- Ja, det har vi i høj grad. Vi kan jo se, at de 350.000, Aarhus har nu, skal blive til 450.000 i 2050, så der bliver behov for flere ting at gå efter og flere haller til koncerter og så videre. Og der er plads til mere. Da vi lavede Jul i Friheden, mente mange, at det ville gå ud over Jul i Den Gamle By, men købstadmuseet har fået flere gæster i julen, og stadigt flere kommer til os, er svaret.

Rundt til naboerne

Han tænker altid på naboerne, når der skal skabes noget nyt, for det gamle tivoli ligger ikke kun i skoven, men har naboer i villaer til den ene side. Henrik Ragborg Olesen er i god kontakt med dem og sørger for at orientere om, når der er ændringer og nye ting på vej. Ja, faktisk går han hvert forår rundt til 130 husstande i omegnen og leverer to sæsonkort til hver. Så de kan komme ind i parken og opleve musikken til Fed Fredag i stedet for at skulle sidde hjemme i haven og blive tvunget til det.

- Min kone er som regel med på turen. Vi ringer ikke på, men får ofte en sludder med folk over hækken, siger Henrik Ragborg Olesen.

Enkelte klager over for høj musik eller at der er spillet for længe kan han dog ikke undgå.

Direktøren er bestemt ikke alene om at udtænke ideerne. Tivoli har en udviklingsgruppe med fire interne og tre eksterne medlemmer. De tre udefra er arkitekten Johan Gjøde, der står bag "Den uendelige bro" ved Varna, samt to fra et strategisk reklamebureau. Dertil er de i kontakt med en ekspert i bæredygtighed.

- Vores ideer præsenterer vi for bestyrelsen, og det er bestemt ikke alle, som går glat igennem. Blomsterfestivalen blev afvist de første to gange, siger 57-årige Henrik Ragborg Olesen, der med selskabet bag tivoli har en egenkapital på 60 millioner kroner i ryggen og dertil et overskud på fem-seks millioner kroner i 2019. Så der er råd til en enkelt svipser eller to.

Ledergruppen tager også på studieture sammen eller enkeltvis for at hente inspiration, og bestyrelsen orienterer sig også godt.

- Vi har for eksempel været til blomsterfestivaler i Holland og besøgt kolleger i forlystelsesparker i England og Danmark. Den slags ser vi som gode investeringer, siger Ragborg Olesen.

Henrik Ragborg Olesen

Henrik Ragborg Olesen er 57 år og blev ansat som direktør i Tivoli Friheden 1. januar 2004. Han har tidligere været ansat i Fårup Sommerland.

Han bor i Rønde med sin kone og kom hertil fra Nordjylland.

70 skal bruges - 1000 søger

God service spiller en stor rolle, og Tivoli Friheden gør meget for at uddanne de mange unge, løst ansatte medarbejdere, som i sæsonen arbejder i tivoli, der har 40 fuldtidsansatte og 300-400 sæsonansatte.

I den øvrige del af erhvervslivet har de unge, der har arbejdet i tivoli, fået et godt ry.

- Vi har lagt den del totalt om. For 10-12 år siden anså vi nærmest de sæsonansatte som et nødvendigt onde. Vi gjorde ikke så meget for dem, og vi fik alt for mange sygemeldinger. Så tog vi fat på emnet. Driftschef Tony Hansen mente, vi skulle gøre det på en anden måde, så folk fik kompetencer og kom herfra med dem. Vi lavede kurser og skabte selvstyrende grupper. Mange af dem, der kommer her, læser på lange eller mellemlange uddannelser, så de har gode kompetencer. Det ville vi benytte os af, så de bragte deres viden fra studierne til os. Vi har lavet et minilederkursus og et lederforløb, så de ansatte kan stige i graderne, siger Ragborg Olesen og fortsætter:

- Vi har folk, som ved noget om it, nogle om marketing, og det bruger vi. Hvis ansatte bliver syge, skal de ikke melde sig et centralt sted, men til en områdeleder. Det er et helt andet system, og det virker. Færre er syge. Vi har selvstyrende teams, der udvikler sig selv. De måler resultater, evaluerer og styrker kvaliteten. Det er attraktivt, og det kan ses. Vi skal bruge 70 nye hvert år, og vi får over 1000 ansøgninger. Det er blevet en god social ting at være ansat her, hvor man også kan få venner og skabe et netværk, siger direktøren.

Henrik Ragborg Olesen er direktør i Tivoli Friheden og har været det siden 2014. Foto: Axel Schütt

Et mega brand

Tivoli Friheden henter bestemt ikke kun sine gæster i Aarhus og omegn, men også fra andre egne af Jylland.

- Der er et kæmpe potentiale. Aarhus er en magnet for Vestdanmark. Byen har medvind og goodwill overalt, siger direktøren.

Er Aarhus et godt brand?

Ja, det kan du dæleme tro, siger han og bander for første og eneste gang i samtalen. Aarhus er et megabrand, og det er steget vildt i de 16 år, jeg har været her. Ingen griner ad Aarhus mere, og jeg er stolt af at være her og at arbejde her. Byen har haft en imponerende udvikling. Smilets by giver positive associationer overalt, siger Henrik Ragborg Olesen.

Han holder sig heller ikke denne dag fra at fortælle i detaljer, hvad der sker i Tivoli Friheden, også alt det inde bagved, som vi andre ikke ser. Han er altid åben over for offentligheden, selv når det handler om ting, der er gået mindre godt, for eksempel da der var problemer med rutsjebanen Cobraen.

Han står frem og fortæller, hvordan det er.

Er det en politik, du har oparbejdet?

- Næh, det er vist noget, jeg har med hjemmefra. Ordentlighed. At man skal være ærlig og behandle andre ordentligt, og man skal sige tingene som de er, selv når de gør ondt.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce