Annonce
Livsstil

Gør det selv-manden Kjeld Bjerre: Det endegyldige og glade vanvid med Da Vincis Helikopter

1: Hver ”arm” måler 2,5 x 5 x 16 cm - med et 2,5 cm hak i præcist midten, så de kan samles til et kryds - men …
Advarsel: Forsøg ikke at løse denne gåde. Det vil kun lykkes for en enkelt eller to af avisens snedigste læsere - for resten vil det kun føre til hovedpine, nederlag og mindreværdskomplekser.

Før vi går i gang, vil jeg også lige informere om, at en videnskabelig undersøgelse fra Roskilde Universitet konkluderer, at der er nærliggende risiko for PTSD, når man endelig må give fortabt.

Det behøver selvfølgelig ikke at ske for dig, men når du i nær fremtid ligger svedig i din seng og vrider dig søvnløs i ærgrelse og depression over, at du bare ikke kan løse gåden om Da Vincis Helikopter, skal du ikke komme til mig med dine beklagelser: Du er advaret!

Jeg løb ind i den spøjse tingest, da jeg for nylig så den seneste af en uendelig række videoer på Youtube - om det gode gamle træskib Tally Ho, som en ung engelsk bådebygger ved navn Leo er ved at sætte i stand - i Amerika!

Annonce

Stadig samme skib

Byggeri af træskibe er dybt fascinerende, fordi det er et håndværk og en “kunstart”, som har udviklet sig igennem flere tusinde år - talløse generationer af højt begavede håndværkere har stået på skuldrene af hinanden og stedse forfinet deres forståelse og metoder - det hele kulminerede for omkring 100 år siden, og fra rundt regnet 1950 gik det stejlt ned ad bakke, så det bedste, en bådebygger i dag kan drømme om, er et fast job ved et museum.

Men der er med god grund megen romantik forbundet med faget. Unge går i lære som bådebyggere på trods af de sørgelige udsigter - de drømmer om at bygge skibe af træ, fordi de ikke kan forestille sig noget smukkere og mere udfordrende. Og de har ret.

Jeg hører selv til dem, som har snuset lidt til faget - jeg er næsegrus af beundring, og jeg føler i ramme alvor, at jeg er født 100 år for sent - mindst.

Så jeg følger altså Tally Ho, fordi jeg ser lidt af mig selv i Leo og hans talløse hjælpere. Den gamle engelske skude fra 1910 vandt i sin tid Fastnet (kapsejlads fra Isle of Wight til klippeknolden Fastnet syd for Irland og tilbage igen) - alle de andre forliste! Og siden fik Tally Ho en glorværdig, men omtumlet tilværelse på verdenshavene - blev til sidst slået halvt til vrag på en ø i Stillehavet, men blev flikket sammen igen og endte sine dage som en noget sølle fiskekutter på USA’s vestkyst - hvor Leo fandt hende efterladt, udtørret og ydmyget på kajen i Port Townsend.

Den var reelt ikke en skid værd, og det ville være lettere, hurtigere og billigere at bygge en ny kopi, men Leo drømmer om at sejle i den rigtige Tally Ho, så han har snart skiftet hver eneste planke og hvert et spant - inklusive ny køl og stævne - men altså udført som én stor løbende reparation: Først skiftede hen køl og stævne, medens spanter og klædning stadig stod der - herefter blev spanterne skiftet et efter et og nye bundstokke isat, medens klædningen stadig var på plads - så nye dæksbjælker og knæ for at holde sammen på det hele, og først herefter blev klædningen skiftet ud med nye planker.

Tally Ho er altså stadig Tally Ho og har hele tiden været det - og det vil hun også være om 100 år, hvis det står til Leo. Og det gør det.

Annonce

Dyr drøm

Projektet har vakt opsigt og har tiltrukket frivillige hjælpere fra nær og fjern - som et kollektiv i 70’erne bor de sammen og har en fest, medens de er ”i lære” hos Mester Leo. Som i parentes bemærket bruger en del tid på at lave lave flotte videoer om bådebyggeri - de trækker tusinder af følgere, som på amerikansk vis elsker og beundrer ham som en genfødt Jesus. Mange af dem bidrager økonomisk til det smukke projekt - som såkaldte Patreons.

Så Leo er ikke bare blevet en korsfarer med egen Youtube-kanal for træskibenes romantikere, men har også fået penge på lommen, så han faktisk har råd til sin håbløst dyre drøm.

Nå, men en dag fik de lystige svende tilsendt en underlig tingest af træ fra en af de mange følgere - et kryds med en ring omkring maven, og opgaven for de åbenlyst kvikke unge mennesker var selvfølgelig, at de skulle regne ud, hvordan man fjerner ringen.

Det skal selvfølgelig ske uden brug af vold, og den eneste hjælp er navnet på dimsen: Da Vincis Helikopter.

Det lykkedes, men om det alene var ved tankens kraft, eller om de også brugte Google en lille smule, det vides ikke.

En af gutterne blev i hvert tilfælde så arrig, at han - på video - puttede helikopteren igennem den store båndsav - for at se, hvad fanden der gemte sig indeni. Det var nok mest for showets skyld.

Annonce

Enkelt, men svært

Jeg gik i hvert tilfælde på Google for at hitte ud af, hvad fidusen i det hemmelighedsfulde kryds er - for det er helt åbenlyst, at der gemmer sig noget inde i de to træklodser - en form for mekanik, som låser - men hvad og hvordan?

Idéen er, som altid med gode idéer - enkel. Når man har set dimsen adskilt i sine to dele - og har jongleret lidt rundt med dem - så er det jo indlysende, at der inde i hver ”arm” gemmer sig en pal af metal, som kan rasle frem og tilbage, og hver pal kan bore sig ind i et tilsvarende hul i modparten - og derved låse hele krydset.

Man kan altså vippe krydset frem og tilbage og få palerne til ikke at låse - men når man vipper for at få den ene pal til at glide ud af indgreb, så glider mindst én af de andre den modsatte vej og går i indgreb. Hvordan løser man lige det problem? Jeg siger det ikke!

Og den version, jeg her har fortalt om (med fire paler - nix weiter) er den enkle version.

2: … hver arm limes op af tre klodser med diverse huller i - de skal …

Den, du ser på billederne, er en tand mere kompliceret, fordi hver pal er forsynet med en ekstra ”lås” i form af endnu en pal - som blokerer for den første, medmindre man vender hele krydset på hovedet - og hvis man gør det, så er det bare de to andre paler, som blokeres.

3: … placeres med stor akkuratesse, så de sidder præcist lige over for hinanden …

Jeg skulle hilse og sige, at selvom de kvikke hurtigt vil regne ud, at der er en form for låsemekanisme indeni - man kan jo høre og mærke, at noget rasler rundt - så er det tæt på umuligt at regne ud, hvad der i grunden foregår derinde.

4: … når det hele limes sammen - og det opnår man bedst og lettest …

Og selv om man regner sig frem til, hvad der foregår, så er der stadig et stykke vej endnu, før man finder en løsning - altså: Hvordan får man de skide paler til at makke ret - alle sammen på én og samme gang?

5: … med søjleboremaskine og ikke mindst faste stop - husk det: faste stop!

Men øvelsen går altså ud på, at man vender og drejer dimsen og bider mærke i lydene - at der er noget, som bevæger sig derinde. Og herfra er det så et spørgsmål om at skabe et billede oppe i hovedet: Det må være sådan og sådan - og når jeg så gør sådan, og så videre.

Annonce

Lav den pænt stor

Den firkantede ring tjener ikke noget fornuftigt formål - det er nok nærmest for at forvirre fjenden. Og måske for at man kan formulere opgaven på den måde, at det hele altså går ud på at fjerne ringen uden vold.

6: Paler af rustfrit rundstål (5 x 40 og 8 x 15 mm - eller hvad du nu har) - det vigtige er …

Der er ikke noget synderligt svært i at lave Da Vincis dims - det er i hvert tilfælde meget lettere at lave den end at ”løse” den. Det tør jeg godt at garantere for.

7: … at palerne skal kunne glide let, men dog præcist i hullerne, og …

Målene er ikke afgørende - jeg har lavet hver arm i krydset 2,5 x 5 x 16 cm. Du kan godt lave den mindre, men lav den nu ikke for lille, for så bliver det mere nørklet at få mekanikken gjort præcis nok. Hvis der er et problem, så er det nemlig at få palerne til at glide helt frit og let, men også nogenlunde præcist.

8: … det skal tjekkes og eventuelt rettes til i ”tør” tilstand - altså …

Og lige en advarsel: De små og tykke paler i de lodrette huller, bliver jo låst inde, når man limer de to klodser på armene - man kan altså ikke efterjustere, og derfor skal du være helt sikker på, at palerne glider helt perfekt, før du limer.

Annonce

Præcise huller

Jeg fandt ud af, at palerne helst ikke må være for små - der skal være lidt vægt i dem, for så glider de mere villigt, og så kan man også bedre lytte og mærke sig frem til, hvad der foregår derinde.

9: … før du limer, for herefter er du solgt til stanglakrids!

I praksis må de lodrette (korte) paler altså gerne være lidt ekstra tykke - for at tilføre lidt vægt - og hullerne skal være 0,2-3 mm større end palerne.

10: To færdige arme med drilagtige paler - du samler dem til et kryds, så det er …

Det kræver, at man enten har bor i den præcise og skæve størrelse, og det havde jeg ikke - så jeg borede i samme størrelse som palerne (5 og 8 mm), og så udvidede jeg dem på en ganske snedig måde.

11: … let at runde kanterne med overfræseren - lækker detalje, men …

Jeg puttede en stump rundjern af samme tykkelse i boremaskinen og lod den snurre for fulde gardiner - så bliver den roterende dorn så varm, at hullet svides og derved en smule større. Og pas nu på - når dornen først bliver varm, går det pludselig stærkt, og så kan hullet hurtigt blive for stort.

Annonce

To versioner

Hullerne kan naturligvis bores med en almindelig boremaskine og håndkraft, men de skal faktisk være ganske præcise, og det går unægteligt lettest med en søjleboremaskine.

12: … hvordan fanden skiller man den så ad igen? Se, det må du selv regne ud - og …

Og det er endnu lettere, hvis du ikke borer på mål, men med de berømte ”faste stop”. Det har den fordel, at så er det kun det første hul, som du skal måle dig frem til - herefter laver du bare kopier, så hullerne helt af sig selv bliver parvis helt ens. Og det - at de sidder helt ensartet - er faktisk vigtigere, end om de sidder helt korrekt efter tegningen.

13: … når du har set lyset, kan du passende sætte en ”firkantet ring” på - den tjener i øvrigt ikke andet formål end at se smart ud.

Og netop fordi du skal lave det hele efter faste stop, så er der faktisk ikke ret meget ekstra arbejde i at lave to eller tre Da Vinci’er, når du alligevel er i gang.

Hvis du gør det, vil jeg foreslå, at du laver to versioner. Den lette med kun de fire vandrette paler - den er i sig selv lidt af en udfordring, men her har man faktisk en chance, vil jeg sige.

Og når Kloge-Åge har klaret den, hiver du den næste udfordring frem - Da Vinci med turbo og dobbelte paler: Hvis du render ind i nogen, som klarer den, så har han - eller hun - enten en IQ på 300-400 stykker eller ser for meget Youtube.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Schouby om ny sportschef: Vigtigste opgave bliver at købe nye spillere og trimme truppen

Kultur

Udeservering eller ej? Blandede holdninger hos århusianske restauratører

Annonce