Annonce
Debat

Gør klar til nostalgi-pandemien i 2021

Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker, Futuria. 
Annonce

Så snart jeg har fået de to eftertragtende stik, skal I se mig drøne ud på cafeerne, i biffen og til fester. Ud at leve, ud at lege, ud at kramme mine venner. Jeg bliver helt sikkert også grebet af den nye omsiggribende nostalgi-pandemi.

Den bulgarske sociolog Krastev forudser, at vi efter coronakrisen vil opleve en nostalgi-pandemi, hvor vi vil rejse, feste og gå på restaurant i et væk. Et næsten desperat ønske om at vende tilbage til alt det, der var. Den slovenske sociolog Žižek kalder derimod coronapandemien for en kostumeprøve på klimaudfordringerne. Der vil ikke være plads til den slags løssluppenhed i fremtiden.

Kommer vi tilbage til ”normalen”, eller er alt forandret efter coronakrisen? Debatten ruller i medierne og blandt venner. Ofte bliver ønsket om, hvad man tror, og hvad man ønsker, blandet sammen. Har man nydt, at livet er blevet mindre stresset, kan man bekræfte hinanden i, at nu bliver verden et mere nærværende sted at være. Har man følt sig voldsomt begrænset på sin frihed, kan man foranlediges til at tro, at der kommer fuld skrue igen, når vaccinen er udrullet.


Hvis vi efter coronakrisen eksploderer i et festorgie eller en nostalgipandemi, er spørgsmålet, om vi vitterlig er fortabte, eller om det er et udtryk for håb; at vi stadig vil og tør hinanden og det glade liv.

Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker, Futuria.


Virkeligheden er, at intet bliver det samme igen! I alle bøger og artiklen om pandemi-historie og sociologiske betragtninger, jeg har pløjet igennem de sidste måneder, er stort set alle eksperter enige om, at pandemier altid sætter spor i et samfund på godt og ondt. Selv Krastev tilføjer til sin tese om nostalgi-epidemi, at vi vil opdage, at det ikke er muligt at vende tilbage. Pandemier vender samfundet på hovedet og stiller skarpt på udfordringer og paradokser:

Vi har erfaret, at vi lever i en fælles verden. Vira med mærkelige navne er ikke bare noget, som Asien må have for sig selv. Vira er superglobalister, som gerne rejser på første klasse rundt i hele verden. Vil vi holde vores grænser lukket i fremtiden, eller vil vi erkende, at vi lever på en sammenhængende klode og må finde fælles løsninger på sygdomme og klimaudfordringer? Måske kan man bremse vira ved grænserne, men forurening respekterer ikke den slags fysiske grænser.

Vi lever i en individualistisk MIG-tid, men coronakrisen har gjort det tydeligt, at du ikke bare kan gøre, hvad du vil. Bryder du regler og fester igennem, kan du som yderste konsekvens forårsage sygdom, død og smittekæder, der lukker vores samfund og gør folk arbejdsløse. Ikke alle har været villige til at begrænse deres frihed, men de fleste har vist ”samfundssind,” som er blevet kåret til årets ord.

Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker, Futuria.

Den største omvæltning er på arbejdsfronten. Man har længe talt om fremtidens flydende arbejde, nu har mange oplevet det på egen krop iført Zoom, joggingtøj og med børn om benene. Ikke alt har været nemt, men både medarbejdere og ledere har erfaret, at det kan lade sig gøre. Måske har der ligefrem været færre stressede dage med transport og børneind- og -udlevering og mere effektive møder. Arbejdslivet er under forandring. Mange virksomheder er allerede godt i gang med at neddrosle kontorkapaciteten og tilbyde mere fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde. En udvikling, der vil være positiv for nogen, ensom og frustrerende for andre.

Der er ofte i kriser, at de store skridt tages og coronakrisen er ingen undtagelse. Først om nogle år vi vil se, hvordan den har forandret livet og tidsånden.

En naturlig fase i en pandemi skulle være orgier, hvor folk æder, drikker og fester, fordi de har opgivet alt håb. Hvis vi efter coronakrisen eksploderer i et festorgie eller en nostalgipandemi, er spørgsmålet, om vi vitterlig er fortabte, eller om det er et udtryk for håb; at vi stadig vil og tør hinanden og det glade liv. Og måske har benyttet coronakrisen som en udviklende ”kostumeprøve”, så vi står bedre rustet til at løse fremtidens klimaudfordringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Høj hastighed, ulovlige overhalinger, venstre om helleanlæg og kørsel over for rødt: - Vi ser det hele, siger politikommissær

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Aarhus For abonnenter

Bilist på flugt mejede kvinde ned: Hvornår skal politiet forfølge bilister, der stikker af?

Aarhus

Dagens corona-tal viser en lille stigning, men der er langt op til de grimme tal fra december

Annonce