Annonce
Aarhus

Galleri: Århusianernes pletskud samles i fotobog

Vi ser alle Aarhus i forskellige perspektiver, når vi bevæger os rundt i byens pulserende gader og naturskønne områder. Vi indkapsler århusianernes indtryk i denne fotoserie, som er skabt gennem forskellige århusianeres kameralinser.


  • Aarhus by Aarhus er et frivilligt non-profit projekt, som Chresten H. Ibsen, CEO i chib forlag, og Anders Grønborg, medejer af LaserTryk, har taget initiativ til. Sammen har de indsamlet pletskud fra århusianere, som bliver udgivet i en fotobog.
  • I alt blev 7.332 fotos indsendt, hvoraf 411 fotos fra 167 forskellige fotografer er blevet udvalgt. Fotobogen bliver på den måde byens visitkort.
  • Overskuddet fra bogen går til at trykke flere bøger, som bliver foræret til blandt andre studerende og frivillige.

Brian Dybdal: Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot på Djurslands sydkyst, 20 kilometer fra Aarhus. Slottet blev grundlagt i 1313 af kong Erik Menved og blev senere revet ned for at opføre Charlottenborg Slot.



Casper Dam: Sejlsport ved Bellevue

Aarhus er kendt for sin mangfoldige natur. Mange benytter byens beliggenhed tæt på havet til at dyrke sejlsport. Et sted til dette, der er populært blandt århusianerne, er Bellevue Strand.



DCIM\100GOPRO\GOPR4275.

Charlotte Ladefoged: Ballehage Strand

Ballehage Strand er, med Marselisskoven som bagtæppe, et af Aarhus’ smukkeste områder. I vintermånederne byder stranden blandt andet på arrangementer for de århusianske vinterbadere.



Henrik Bentsen: Aarhus Rådhus

Aarhus Rådhus er tegnet af blandt andre Arne Jacobsen og Erik Møller og stod færdigt i 1941. Det ikoniske tårn blev først tilføjet til tegningerne senere, da byrådet ikke var tilfredse med designet i første omgang.



Henrik Bentsen: Latinerkvarteret

Latinerkvarteret er Aarhus’ ældste område – og i dag et centrum for byens pulserende byliv. Området forbinder de fleste med distriktet af samme navn i det centrale Paris. Her ses Green Shuttles lysende cykeltaxaer i aftenlyset foran caféen Ris Ras.



Jacob Kiær Christensen: Searanger i Aarhus Bugten

SeaRangers inviterer på speedbådtur i Aarhus Bugten for at formidle viden om bugtens interessante historie.



Michael Schlippe: Gavlmaleriet ’Atomkraft? Nej tak’

Det ikoniske logo ’Solmærket’ blev skabt i april 1975 i af den århusianske atomaktivist Anne Lund til ’Organisationen til Oplysning om Atomkraft’. Her på en T-shirt og som gavlmaleri på Vestergade.



Ole Madsen: Aarhus Havn

Aarhus Havn blev etableret i 1845 og er Danmarks absolut største målt på omsætning. Frem mod 2022 udvides havnen til et område på hele 1,8 mio. kvadratmeter.



Tina Sørensen: Ø-Haven

Foreningen Pier 4 startede Ø-Haven tilbage i 2014, og i dag ligger der intet mindre end 1000 pallehaver i området mellem Lighthouse og Isbjerget.



Aarhus i Billeder: Aarhus Hovedbanegård

Hesitation of Lights på Ringgadebroen er et spektakulært kunstværk af Signe Klejs, der blev til i forbindelse med Aarhus 2017. Lysprojektionen på broen præges hver aften af solnedgangens farver.

Denne artikel er bragt i samarbejde med magasinet Aarhus Panorama. Magasinet kan findes på caféer, i butikker og i storcentre over hele Aarhus. Desuden udkommer magasinet månedligt som indstik i Århus Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce