Annonce
Aarhus

Galleri: Det venlige hus fylder 70 år

Byens stolthed - Aarhus Rådhus - blev indviet 1. juli 1941. Men først efter nogle svære år med byggeri under isvintre og ballade om placeringen midt på Søndre Kirkegård

Langt fra alle var lige tilfredse med placeringen af det nye rådhus midt på den daværende Søndre Kirkegård. Nogle borgere skummede over det »jordfødte rådhus«. Men byrådet stod fast på placeringen, da det tidligere rådhus - nuværende Kvindemuseum - var blevet for småt.

Annonce
Rådhuset fylder 70 år d. 2. juli

Det nyt rådhus blev indviet 1. juli 1941 - for 70 år siden og samme dag som Aarhus fejrede sit 500 års jubilæum som købstad. Billedserie: Rådhuset fylder 70

Rådhuset fylder 70 år d. 2. juli

50 arkitekter konkurrerede om at tegne byens hus og byrådet valgte et hus i fire dele tegnet af den senere verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen og hans kollega Erik Møller.

Rådhuset fylder 70 år d. 2. juli

»De tegnede et hus i det nye materiale beton, men byrådet ønskede et mere monumentalt hus og et tårn på huset,« fortæller Steffen Poulsen, arrangementschef på rådhuset.

Rådhuset fylder 70 år d. 2. juli

Og sådan blev det. Arkitekterne tegnede om, og kommunen måtte til Porsgrunn nær polarcirklen i Norge for at hente marmor til at beklæde huset med. 6000 kvadratmeter marmor blev hængt op og fuget, så huset stod klart til tiden på trods af tidspres og hårde isvintre, der gav store byggegener i 1940-41.

Rådhuset fylder 70 år d. 2. juli

Ved indvielsen under krigen var Rådhuspladsen sort af mennesker. Ifølge Steffen Poulsen gav rådhuset byen noget at samles om. Borgerne var stolte over det nye hus, som i folkemunde blev betegnet »det venlige hus«, fordi der er så mange runde hjørner i huset - blandt andet i byrådssalen.

Nutidens borgmester, Nicolai Wammen, elsker at arbejde i det atmosfærefyldte og siden 1994 også fredede rådhus: »Det er en fantastisk bygning med alle de detaljer, ja det er en perle,« mener han.

Byrådssalen er f.eks. pakket ind i cubansk maghoni, som ikke fås mere. Så skulle det utænkelige ske, at huset brændte ville det ikke stå til at erstatte. Gangene er beklædt med dansk bøgetræ og de fleste møbler er tegnet af ikonet Hans Wegner.

Vielsekontoret har rigtigt mange århusianere stiftet bekendtskab med. Det er beklædt med abachi-træ fra Afrika, der giver fornemmelsen af at bevæge sig i en cigarkasse. Ovenpå har kunsteren og »grøftekantens maler« Albert Naur malet vilde blomster i buketter. En væg med forårsblomster, en med sommer- og en med efterårsblomster. Billedserie: Rådhuset fylder 70

I værelse 387 har Eiler Kragh udsmykket væggene med mennesker foran lokale motiver. Og i den store forhal troner det 145 kvadratmeter store billede »Et menneskesamfund« af Hagedorn Olsen med nøgne mennesker og motiver fra byen - Domkirken, Ringgadebroen og havnen.

Under hallens gulv samlet af stave fra 1000 år gammel moseeg findes kælderen med mere uautoriserede malerier af Eva Skytte Birkefeldt: Frodige afrikanske kvinder som i edens have.

»Hendes bror arbejdede her i kælderen ved luftmeldetjenesten, og det syntes hun var et lidt trist sted,« forklarer Steffen Poulsen om de livlige billeder.

Medarbejderne holder af atmosfæren i det 70 år gamle hus. Også selv om der ikke er termoruder og derfor varmt om sommeren og koldt om vinteren.

Nede i den tidligere beskyttelseskælder to etager under Park Allé er der værksted og her finder man også en ventilationsgang på 65 meter, som modstandsbevægelsen brugte som skydebane under krigen, mens tyskerne intetanende gik forbi oppe på gaden. Betonen er så tyk, at skuddene ikke kunne høres.

Byens borgere har selv sparet op til den store klokke øverst i det 60 meter høje tårn - gennem donationer af lysestager, kaffekander og andet metal, der blev solgt. Pengene blev brugt til at købe en klokke for. Derfor virker det også mangelfuldt, at den faste åbningstid i tårnet er sparet væk, så borgerne ikke længere kan nyde byens bedste udsigt og se de 30 kommunale duer, der stadig holder til i dueslaget. Det siges at en duekoloni holder andre duer væk, og dermed begrænses svineriet på tagene.

Klokkenisten er også sparet væk, men til gengæld kan borgerne høre deres klokke slå kvarters- og timeslag og maskineri sørger for at de i alt 46 klokker spiller Morten Børups »In vernalis temporis« - vårvisen - hver dag kl. 12, 18 og 24.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Dansk mesterhold henter Mette Tranborg

Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce