Annonce
Aarhus

Galleri: Se de tonstunge rådhusklokker blive løftet på plads

Den største af klokkerne, den såkaldte ringklokke, svæver over byen fredag middag.

Alle klokkerne er nu på plads i rådhustårnet - og de stemmer.

AARHUS: Rådhusklokkerne er kommet på plads i tårnet igen efter de har været en tur i Holland for at blive stemt.

En læser undrer sig og har sprugt, hvordan man stemmer en klokke?

De 43 klokker har hængt på deres plads i rådhustårnet siden 1948, derfor er det måske ikke så underligt, at tidens tand har bidt sig fast i dem, så de ikke længere rammer tonen rent.

I Holland hos Firmaet Eijsbouts, blev klokkerne anbragt i en drejebænk, der fjerner materiale fra de gamle klokker, så de stemmes ned til 440 Hz, der er det samme som kammertonen A.

- Kunsten er at vide hvor og hvor meget metal, der skal fjernes fra indersiden af klokken. Hvis man fjerner for meget, er der ikke noget at gøre - man kan ikke putte det på igen, siger Henriette Nielsen fra Thubalka, der har stået for opgaven.

Der er fjernet hele 300 kilo metal fra den største af klokkerne, så den er stemt en heltone ned fra slagtone D1 til C1.

Efter planen får vi dem at høre til Festugen. Klokkespilleren vil sidde på etagen under klokkerne ved et såkaldt stok-klaviatur. Der etableres en glasinddækning, så han kan holde varmen, og i betondækket et par lytteluger, så han kan høre, hvad han spiller.

Da klokkespillet i sin tid blev indviet var det med byens kendingsmelodi »In vernalis temporis«.

Hvad skal der spilles til festugen?

- Vi har hyret en klokkenist, der sammen med Aarhus kommune skal planlægge det videre forløb, men "In vernalis temporis" indgår med garanti igen i festlighederne, siger arkitekt ved Aarhus Kommune Henrik Bauer.

Annonce
Henriette Nielsen viser hvordan der er fjernet materiale fra klokkerne, så de igen stemmer.
Med den bom den hænger i vejer den største af klokkerne godt 3000 kilo.
Alle klokkerne er på plads i tårnet, men vi skal frem til festugen før de er klar til at blive spillet på.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce