Annonce
Debat

Gammel århusianer på minderig havnerundfart: Containerskibe og færgefart gør Aarhus til Aarhus

"Aarhus er havnen, og havnen er Aarhus. Havnen fylder næsten lige så meget som byen indenfor de gamle ringgader. Men det skal også til. For den er Danmarks største erhvervshavn og landets absolut største containerhavn", skriver Søren Søndergaard. Arkivfoto: Axel Schütt

Når man kører ind i Aarhus fra syd og er så heldig at lande på Genvejen, kan man fra toppen se ind over Aarhus. Tårne, hoteller, spir. Et rigtigt citycentrum i det fjerne. Og kraner. Store, flotte kraner. Kranerne markerer synligt, at hér er havnen, lige på den anden side af domkirken, Hotel Comwells sorte tårn og det markante rådhustårn.

Aarhus er havnen, og havnen er Aarhus. Havnen fylder næsten lige så meget som byen indenfor de gamle ringgader. Men det skal også til. For den er Danmarks største erhvervshavn og landets absolut største containerhavn.

Aarhus Havn håndterer ca. 65 procent af alt containergods i Danmark, verdens største containerskibe kan lægge til kaj her. Tre millioner færgegæster rejser årligt ind og ud af byen med Molslinjens katamaraner, der årligt fragter 1,5 millioner biler mellem Jyllands hovedstad og Sjælland.

Annonce

Som om det ikke var nok, letter og lander landets eneste rutevandflyver også her i Aarhus Havn – den fragter på 50 minutter travle gæster direkte til Københavns Havn eller den anden vej. Ikke mange spåede den flyvske idé en fremtid, men vandflyveren bed sig fast – præ corona. Nu er der to, og de er i gang igen.

I maj begyndte den nye passagerfærge mellem Aarhus og Samsø også sin rutesejlads med afgang fra havnens gamle Bassin 1. Lige ved siden af kulturhuset og biblioteket Dokk1, der ligger, hvor den gamle Århus-Kalundborgfart i gamle dage havde sin faste plads, fra midten af 1960'erne overvåget fra Hotel Atlantic, der med sine 10 etager og 37 meter næsten var et højhushotel dengang.

Jeg er født i 1963, og hotellet har i min erindring altid været der. I min barndom lige overfor Kalundborgfærgens faste plads.

Men bedre end hotellet husker jeg gåturene på Aarhus Havn med min far. Jeg var en meget skibs- og vandfascineret dreng, og vi skulle altid på gåturen forbi "det rustne skib", der længe lå til kaj. Jeg husker i dag ikke, hvad det var for et skib, kun, at det var meget rustfarvet.

Siden min barndom i byen er alt blevet højere, større og bredere, også i Aarhus. De fire yderste kraner på den mere end en kilometer lange containerkaj i havnen kan til eksempel række mere end 62 meter ud over kajkanten. Det er nødvendigt for, at kranerne kan nå hen over de store containerskibe.


Jeg har gode minder fra mågestelslignende kaffekopper med underkopper, der klirrede hyggeligt, når færgerne bakkede ind og ud af havnene. Overfarten, der tog tre timer, blev kaldt hurtigruten… Men det var også før Storebæltsbroen.


Lyder det voldsomt, vil det muligvis chokere, at de i forvejen store kraner står foran udvidelser; i højde og drøjde. Dét er nødvendigt for at modsvare fremtidige krav om at kunne løfte højere og favne bredere. I maj i fjor blev til eksempel verdens største containerskib søsat i Kina. Det er 400 meter langt, 61 meter bredt og kan fragte 24.000 standard 20-fods containere, der måler cirka seks gange 2,4 meter.

Havnen i Aarhus er, med meget god vilje, lige så gammel som byen, der blev anlagt ved åens munding i midten af 700-tallet. Aarhus kommer af Aros, der netop betyder Åens Munding.

Dengang opankrede vikinger deres både på stranden, og det er måske lidt flot at kalde det en havn. Men i betydningen for det lille samfund ved åens munding kan opankringspladsen ikke overdrives. Handelen trivedes og gav næring til bosættelsen. Allerede i middelalderen (herhjemme ca. år 1000-1500) var skibstyperne af en sådan størrelse, at man måtte anvende åen, stranden var ikke længere en egnet ankerplads.

Omkring år 1400 bredte byen sig også til sydsiden af åen, og åens nordlige bred ved Immervad – dengang et vadested over åen, i dag en central lille gade i midtbyen - blev gjort til en egentlig havn.

Havnen har alle dage som havn været orienteret mod handel med udlandet. Nærværende avis, Århus Stiftstidende, har i en artikelrække i dette forår berettet om købstaden Aarhus og havnen, der har været hinandens forudsætninger. Avisen beskrev f.eks., at havnen i 1857 - dengang, der kun boede knap 9000 borgere i byen, der i dag huser 350.000 – afskibede 138.445 tønder kornprodukter til udlandet. Heraf de 5.990 tønder med havre så langt væk som til Australien.

Aarhus Havn har længe været Jyllands port til omverdenen. Jeg har, siden jeg ikke selv kunne spise min morgenmad, fået havregrød om morgenen, og jeg spiser det fortsat flere gange om ugen. Nu kan jeg dog godt selv. Herligt at tænke på, at de gæve australiere også er opflasket på god havre, afskibet fra min hjemby!

I 2021 er Aarhus Havn en pulserende arbejdsplads, der har skabt job til op mod 10.000 mennesker, og 150 virksomheder har plads på havnen. Havnen har ugentlige anløb fra de største containerskibe i verden, og foruden at være Danmarks største containerhavn er det også landets største havn for løst, upakket gods – bulk.

I 1997 vedtog Aarhus Byråd en masterplan for udvidelse af havnen, der for længst er gennemført, og aktuelt er der nye planer om en udvidelse mod sydøst. Ved siden af havnens store opgaver på container og bulk er Aarhus også en stor trafikhavn med både færgefart og vandflyver.

Siden 1874, da DFDS oprettede en passagerdampskibsrute mellem Aarhus og Kalundborg, har der været passagerfart frem og tilbage mellem de to byer. Nok mest intensivt i 1960'erne, hvor der foruden mange daglige afgange til og fra Bassin 1 i Aarhus også var plads til ruter fra Ebeltoft til Sjællands Odde og fra Juelsminde til Kalundborg samt mellem Grenaa og Hundested, der dog havde sejlet siden 1934.

Færgerne fra Aarhus var i en lang årrække prinsessefærgerne, bl.a. "M/S Prinsesse Anne Marie", der blev bygget i Aalborg i 1960 og sejlede 25 år på Aarhus-Kalundborg-ruten. Den repræsenterede god, gammeldags færgedrift – her var et nedre salondæk, der var restaurant med træpaneler, billeder af kongeparret på væggen. Jeg har gode minder fra mågestelslignende kaffekopper med underkopper, der klirrede hyggeligt, når færgerne bakkede ind og ud af havnene.

Overfarten, der tog tre timer, blev kaldt hurtigruten… Men det var også før Storebæltsbroen - og katamaranfærger, der bragte Jylland-Sjælland-overfartstiden ned til under en time, men stadig med "tid nok til en kulinarisk oplevelse", som Molslinjen markedsførte det.

I dag er der stadig tre millioner passagerer, der rejser ind og ud af Aarhus Havn - ikke længere fra Bassin 1 i det indre af den gamle Aarhus Havn, men med Molslinjen fra spidsen af Østmolen i Bassin 13. Tallet siger lidt om havnens udvikling i omfang.

Det gode, gamle Bassin 1 er dog som nævnt fra slutningen af maj igen blevet afgangssted for en færge. Nu med Samsø Rederis i Kina nyindkøbte fodgænger- og cyklistfærge, "Lilleøre", der sejler Aarhus-Sælvig på Samsø.

Foråret har budt på gode nyheder for Aarhus Havn. Regeringen har Marselistunnelen med i sit udspil til infrastruktur for Danmark, der blev lanceret i begyndelsen af april og nu forhandles på Christiansborg. Et længe næret ønske for havnen, og helt nødvendigt, for den stadigt stigende godsmængde, der skal transporteres til og fra havnen, medfører, at den nuværende adgangsvej kan blive en flaskehals om få år, hvis intet sker.

Nogenlunde samtidig kunne havnen berette, at man i fjor nedbragte CO2-udledningen 14 procent. Den succes gør, at man nu tør love, at man når sit mål for 2030 om CO2-neutralitet. Og desuden kunne havnen berette, at man trods coronaår i 2020 vækstede og landede et resultat på 71 millioner kroner. Noget, der kaldte på ros fra et enigt byråd på dets møde i april.

Det har været et godt forår på Aarhus Havn og et dejligt gensyn med min barndoms by, kajer og kraner.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Belgierne er klar med gestus mod Danmark: Verdens bedste landshold vil hylde Christian Eriksen

Annonce