Annonce
Aarhus

Gammel gård skulle være revet ned - men blev bevaret og fik pris

Gennem modernisering og tilbygning til en bindingsværksgård har arkitekter videreført den danske kulturarv og skabt moderne studieboliger med en hyggelig landsbystemning. Det har nu vundet en stor pris. Foto: Hampus Berndtson

Gammel gård skulle have været revet ned, men blev reddet af Lokalt Kulturmiljøråd og kommunen. Og arkitekterne bag Studielandsbyen lige vest for Viby Ringvej har netop modtaget træprisen Danish Wood Award for udvikling af gårdmiljøet.

VIBY: Den skulle have været revet ned, den gamle bindingsværksgård fra 1677 på Damagervej 8 i Viby.

Flere projektmagere havde kik på adressen og den gamle Søgården for at rive den ned og opføre et boligprojekt på stedet. Men gården endte med at blive bevaret, renoveret og tilført en række nye boliger i sidelænger.

At den gamle gård blev bevaret for eftertiden skyldes ikke mindst, at Lokalt Kulturmiljøråd frarådede en nedrivning. Det blev derefter det, kommunen stod fast på, da der skulle udarbejdes en lokalplan. Gården skulle bevares og indgå i det nye projekt, lød kravet.

Arkitekterne Kim Lenschow og Søren Pihlmann blev af ejerne af grunden sat til opgaven med at udvikle området og resultatet blev Studielandsbyen, hvor de gennem modernisering og tilbygning har videreført den danske kulturarv og skabt moderne studieboliger med en hyggelig landsbystemning.

Annonce
Tætte bygningslænger lægger sig rundt om gården og skaber et intimt og socialt netværk af gader og pladser. Foto: Søren Nielsen

Gjort godt

Det har arkitekterne gjort så vellykket, at de for nylig fik en fornem pris for det.

De blev 27. september kåret med den prestigefyldte træpris Danish Wood Awards 60 års jubilæumspris, der er blevet uddelt hvert år siden 1958 og tidligere er givet til bl.a. arkitekterne Friis og Moltke (1959), Arne Jacobsen (1970) og Bjarke Ingels (2008).

Studielandsbyens består af længer af bygninger, der fortolker den eksisterende gårdopbygning. Og sidebygningerne lægger sig rundt om gården, hvor de skaber et intimt og socialt netværk af gader og pladser.

Projektet består af 56 nye lejligheder, både dele- og enkeltlejligheder til studerende, fællesfaciliteter samt et stort fællesrum i gårdens gamle lade.

- Det er lige præcis den særlige måde at placere de smalle boliger i simple længer, der forskubber sig lidt fra hinanden, hvor der skabes de særlige byrum, som fascinerer når man færdes i bebyggelsen, fortæller arkitekt Anna Maria Indrio fra dommerkomiteen.

Kombinationen af nyt og gammelt og en rigdom af simple detaljer var med til at udløse Danish Wood Award. Foto: Hampus Berndtson

Intime gader

Projektet i Viby er så vellykket, at det blandt andet vandt Danish Wood Award over arkitekt Dorthe Mandrups nye og roste Vadehavscenter.

Dommerkomiteen beskriver videre: De små værelser i Studielandsbyen har hver en hems i træ, hvilket giver et velproportioneret rumforløb, der i samspil med de store vinduespartier bringer naturen ind, og gør boligen til en smuk oplevelse, hvor brugen af træet giver en udstråling af glød og varme.

- En rigdom af simple detaljer viser en særlig evne til at mestre hele den arkitektoniske proces, skabe værdi for samfundet og den enkelte investor, sagde Anna Maria Indrio ved uddelingen af prisen.

Studielandsbyen er opført af Aarhus-firmaet Ejsingholm, der også står bag renoveringen af Villa Landluft på Skovvangsvej.

Der er i alt 56 studieboliger i det nye landsbymiljø. Foto: Hampus Berndtson
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce